Gå til hovedindhold
Bliv medlem

Det kan kun gå galt!

UDENLANDS FOTOGRAFER: Da Jørn Stjerneklar første gang satte fod på afrikansk jord, følte han sig hjemme og har siden boet i Afrika syd for Sahara, hvor han empatisk og kritisk har dækket kontinentet i fotos, radioreportager og dokumentarfilm gennem 30 år

Kampala, Uganda October 2010, Jørn Stjerneklar

Kampala, Uganda October 2010, Jørn Stjerneklar På året hvor Jørn og Majs' bureau MAYDAY PRESS kan holde 25 års jubilæum har de udskrevet fotokonkurrencen ”Årets Professionelle Hyggefoto” for medlemmer af DJ:Fotograferne og PF.

Læs mere...


Ekspedition med linje 5
Lige fra barnsben har Jørn Stjerneklar taget sin nysgerrighed bogstaveligt og forfulgt sin lyst til at lære verden at kende. Han var kun fire-fem år gammel, da han tog på sine første opdagelsesrejser på egen hånd.

Selvportræt, Westbank, Palestine

Selvportræt, Westbank, Palestine

Om Jørn Stjerneklar (PF)

  • Freelancefotograf, radiojournalist, kameramand og dokumentarfilminstruktør. Selvlært.
  • Medlem af mediegruppen Victoria 1981-1987
  • Radiojournalist på Radio Svendborg 1983-1985
  • Etablerede sammen med sin kone, journalisten Helle Maj, bureauet Mayday Press i 1988.
  • Har rejst og arbejdet i mere end 80 lande.
  • Har i samlet ca. 20 år boet i hhv. Namibia, Uganda, Tanzania, Kenya, USA og Sydafrika.
  • Har dækket folkedrabet i Rwanda og krige i bl.a. Mozambique, Somalia, Sudan, Uganda, Congo, Irak og Afghanistan samt intifadaen på Vestbredden og i Gaza. 
  • Som fotograf har han fået sit arbejde trykt i magasiner som Time, Newsweek og the Economist og i aviser som The Times, Guardian, danske Politiken og øvrige af de største skandinaviske aviser. I 1988 tog han sit mest sælgende billede til dato: Billedet af Lars Løkke Rasmussen i Afghanistan med et AK47. Det blev taget på den lokale mujahedins ønske. 
  • Siden 1983 produceret radioindslag til DR’s P1
  • Som kameramand har han arbejdet for BBC, ABC, det finske YLE, det svenske TV4, DR og TV2.
  • Har lavet en række dokumentarfilm. Bl.a. ”En dansker i helvede” fra 2009. Blev vist på DR og gav ham i 2009 prisen som Årets tv-fotograf ved Årets Pressefoto. Kan ses i engelsk udgave på Mayday Press’ hjemmeside.
  • I 2011 modtog han Timbuktuprisen på 100.000 kroner for sin kritiske ulandsjournalistik.


Se flere billeder på www.maydaypress.com

Drengen fra Urbanplanen på Amager steg op i sporvogn linje 5 og kørte til endestationen i Husum. Eller tog måske 9’eren til endestationen på Frederiksberg, eller 2’eren til Brønshøj. Frem og tilbage for at se København.

Siden skiftede han transportmiddel, og endestationerne lå i andre lande, fortrinsvis de fjerne og efterhånden helst de afrikanske.  Det er blevet til 30 år hvor han i fotos, radioreportager og dokumentarfilm dækket Afrika syd for Sahara for danske og udenlandske medier. Men det var i Sydamerika, at han fandt ud af, at han ville være fotograf.

Kamera er adgangskort
Som 19-årig var han i Rio, netop da det store karneval løb af stablen. Ved afslutningsparaden så han fra tribunen fotograferne løbe rundt mellem de smukke sambadansende kvinder og fotografere.

”Det ville jeg sgu’ også prøve, så jeg tog mit lille 600 kroners kamera om halsen og sprang ned fra tribunen, ind til paraden. Ingen stoppede mig – hverken de dansende, fotograferne eller politiet. Jeg kunne frit gå rundt mellem de der smukke kvinder og fotografere, og da gik det op for mig, at det var sgu’ et sjovt arbejde. Med et kamera kunne jeg komme tæt på tingene og menneskene. Der fandt jeg ud af, at jeg ville være fotograf.”

Selvlært fotograf
Han fik aldrig en formel uddannelse, for det ”havde jeg ikke tid til.””Jeg er rastløs, og det er også derfor, jeg har rejst og rejst og rejst.

Undervejs lærte han sig selv at fotografere, og i 1983 sprang den da 26-årige Jørn Stjerneklar ud som fuldtids freelancefotograf og senere også som radiojournalist, kameramand og filmmager. I dag bor han i Cape Town i Sydafrika og har dækket krige, sultkatastrofer og folkedrab, men fortæller også og hellere de historier, der viser, at Afrika syd for Sahara ikke kun er nød og elendighed.

Hjemme i Afrika
Afrika er hans ’hjemme’. Det følte han allerede i det øjeblik, han i 1980 første gang satte fod på afrikansk jord. Som han sagde i sin takketale, da han i 2011 modtog den store Timbuktupris for kritisk ulandsjournalistik: ”Hjemmefølelsen i Afrika – og det fra en Amardreng – er drivkraften i mit arbejde.”

Heldigvis blev hans kæreste og senere kone, Helle Maj – som han mødte i 1987, hvor hun var journalistelev – lige så vild med Afrika. Da hun var færdig på Journalisthøjskolen i 1988, etablerede de bureauet Mayday Press og rejste på langvarige arbejdsophold til det afrikanske kontinent. I 1992 besluttede de, at de lige så godt kunne prøve at flytte permanent derned, og de bosatte sig i Kenya.

”Vi har to mottoer i vores lille firma: ’Hvorfor ikke?’, og ’Det kan kun gå galt’,” siger Jørn Stjerneklar.

Virkeligheden er ikke bistands Afrika!
De sørgede dog for at have en returbillet, der gjaldt i et år. Hvis nu det ikke gik. Men det gjorde det. På en tung baggrund.

”Dengang – og i dag – er det enormt svært at sælge historier fra Afrika, men den store sultkatastrofe i Somalia 1992 gav os en masse arbejde. Det lyder enorm brutalt, men sådan var det. Røde Kors havde vi arbejdet for før, men nu opdagede de øvrige NGO’er også, at vi boede i Afrika og begyndte at hyre os.” I dag arbejder Helle Maj og Jørn Stjerneklar knapt så meget for NGO’erne.

”I mange år fastholdt bistands- og hjælpeorganisationerne et billede af afrikanere som fuldstændig ubehjælpsomme. Det var et ensidigt billede, som vi ikke ville understøtte,” siger Jørn Stjerneklar.

En stamme af hvide
De boede i Kenya i ti år. Så var de så trætte af den altid svigtende strømforsyning, at de tog tre år til USA. Dernæst tilbage til Kenya, men efter et brutalt røveri, hvor de blev holdt som gidsler i deres eget hjem, flyttede de i 2005 til Sydafrika.

”Nu tror jeg heller ikke, vi flytter mere. Her er fantastisk smukt, klimaet er godt, og det er et ekstra plus, at den 50 millioner store befolkning omfatter fem millioner hvide. Det betyder, at vi ikke er noget særligt, som vi var i Kenya. I Sydafrika er vi bare en del af en stor stamme og stikker ikke ud der, hvor vi bor,” siger han.

Man skal selv byde ind med opgaver
Hver gang Helle Maj og Jørn Stjerneklar er flyttet, har de måttet begynde forfra, og man skal ikke regne med, at kunderne bare ringer. Så Jørn og Maj byder ind med hele mediespektret som film, fotos, radio indslag og artikler.

”90 procent af det, vi laver, har vi selv foreslået. Vi er nødt til hele tiden at finde på og tænke fremad. Det er betingelserne, hvis man vil være freelancer.  Vi bliver aldrig dovne!” [fortsættes...]

Jørn Stjerneklar

Jørn Stjerneklar Uige, Angola 2003

Berufsverbot på sydafrikansk
Selvom freelancelivet kræver knofedt, tøver Jørn Stjerneklar ikke med at opfordre andre til at tage af sted – hvis de virkelig brænder for det. Som sagt, ’det kan kun gå galt’!

”Men undersøg på forhånd, hvordan det er med opholds- og arbejdstilladelse. For eksempel måtte vi i Kenya arbejde for hvem som helst, mens vi i Sydafrika ikke må arbejde for sydafrikanske firmaer, fordi regeringen forsøger at sikre arbejdspladser til lokale”. [Fotrsættes...]

Jørn Stjerneklar

Jørn Stjerneklar Mogadishu, Somalia October 1992

Mareridtet, der ikke forsvinder
Siden begyndelsen af 1990’erne har Jørn Stjerneklar arbejdet mere og mere med dokumentarfilm, og selvom al hans arbejde har en personlig stil af både empati og kritisk stillingtagen, så skiller filmen ”En dansker i helvede” fra 2009 sig særligt ud. I filmen tager han os med rundt i Rwanda, hvor han var vidne til hutustammens bestialske folkedrab på tutsistammen i 1994. I løbet af ganske få uger blev op mod en million mænd, kvinder og børn mishandlet, sprættet op og hugget ned med macheter.

”Det var så ekstremt, som det kunne blive. Det værste, jeg har oplevet i mit liv, og det var det også for de andre fotografer og journalister. Vi er alle mærket for livet.”

I kommentarsporet i filmen gør han dystert opmærksom på, at verdenssamfundet vidste, hvad der foregik, men undlod at gribe ind. Først 15 år efter var han klar til at prøve at bearbejde mareridtet ved at lave en film om rædslerne.

Med filmen vandt han prisen som Årets TV-fotograf ved Årets Pressefoto i 2009, men grusomhederne fik han ikke ud af systemet. I april 2014 tager han atter tilbage, sammen med Helle Maj.

”Det er 20-året for folkedrabet, og jeg skal lave en radiodokumentar. Jeg var dog taget af sted under alle omstændigheder,” siger han.

Selvudløser

Selvudløser Familien i San Francisco

26 års partnerskab
Jørn Stjerneklar er holdt op med at fotografere krig, men han er stadig dybt engageret i menneskers vilkår i udsatte områder af verden, og for første gang i sin karriere har han vendt blikket mod Sydøstasien. Han er i gang med at lave en dokumentarfilm om Karen-folkets tilbagevenden til Burma efter 30 år som politiske flygtninge i en flygtningelejr i Thailand. Filmen laver han – som i så mange andre tilfælde – i samarbejde med Helle Maj.

”Vi kender hinandens temperamenter efter 26 års samliv og arbejder enorm godt sammen. Men det er klart, at det kræver noget særligt, når vi er så meget sammen, både privat og i arbejdsmæssige sammenhænge. Det kræver, at man elsker hinanden højt. Det gør vi så også!”

Kommentarer