”Det er sgu’ egentlig gået godt”

Da Manja Wachsmuth rejste til Australien i august 2009, sagde hendes venner ’du finder en smart surfer, gifter dig og bliver dernede’.  ’Nej, nej’ svarede hun, ’jeg er hjemme om højst et år’.

Surf og foto
Hun var lige ved at få ret. Efter nogle måneder uden at have haft held til at skaffe sig fotoopgaver, var hun tæt på at vende hjemad, men først ville hun – når hun nu alligevel var der – rejse rundt, opleve landet og lære den australske hofaktivitet: surfing.

Manja tog til det kendte surfersted, Byron Bay på østkysten i staten New South Wales. Og hvad mødte hun? En smart surfer! Dog ikke en australier, men en newzealænder. I dag bor Manja Wachsmuth i Auckland, New Zealand, er gift med surferen, fotograferer mad til en række newzealandske magasiner, har lavet fem kogebøger, er begyndt at have reklamejobs med fødevareprodukter, og det seneste år har hun haft sit eget dagslysstudie.

Bygger billederne op fra bunden
”Det er fantastisk. At være rejst til et andet land, have brugt så lang tid på at få noget op at stå og hele tiden have følt, at jeg løb panden mod en mur, og så lige pludselig … I dag kan jeg tænke tilbage og se, at det er sgu’ egentlig meget godt gået. Jeg var også heldig, at jeg landede her på det helt rigtige tidspunkt, hvor skandinavisk mad og design nød stor opmærksomhed,” siger hun.

En af de største udfordringer i begyndelsen var at ringe uopfordret til potentielle kunder. Cold-calling er en disciplin, hun ikke føler sig tilpas i.

”Som person er jeg ikke så udadvendt. Det er også derfor, jeg godt kan lide at fotografere mad og ikke mennesker. Jeg foretrækker at stå for mig selv og bygge billedet op fra bunden.  Jeg elsker at få lys og komposition til at gå op i en højere enhed.”

Opsøgte verdens førende madmagasiner
Manja Wachsmuth er uddannet fra Medieskolerne i Viborg i 2008 og havde læreplads hos reklamefotograf Torben Hjulmand i Aarhus. Hun specialiserede sig, ligesom sin mester, i madfotografi, og herefter blev hun ansat hos reklamefotograf Peter Kam i København, der i sin tid startede magasinet Mad & Venner. Efter halvandet år skulle der ske noget nyt. Hun var i slutningen af 20’erne og havde aldrig for alvor været ude at rejse. Hun valgte destination Australien.

”Dels fordi jeg ikke ville gøre som alle andre, der rejste til New York, dels fordi nogle af verdens førende madmagasiner som Donna Hay og Delicious bliver produceret i Australien,” siger hun.

Hun kontaktede to danske fotografer i Australien – Jesper Nielsen og Mikkel Vang – som var hjælpsomme med praktiske informationer, og så gik hun i gang med at kontakte magasinerne. Det lykkedes at få møder med flere af dem, inklusive Donna Hay, hvor interessen for hendes billeder var meget positiv. Men tiden gik og gik, og der kom ingen fotojobs. Så var det, at hun rejste til Byron Bay …

Kærlighed og karriere på New Zealand
Da omtalte surfer rejste hjem fra ferie, besluttede Manja Wachsmuth at besøge ham i Auckland. Før hun tog af sted undersøgte hun det newzealandske marked for madmagasiner og kontaktede blandt andre et af landets bedst renommerede, Dish Magazine. Det endte med, at Dish Magazine meget gerne ville bruge hende, og samtidig blev en gammel aftale om at lave en kogebog med en norsk kok, der havde en kokkeskole i Thailand, endelig sat i gang.

Lige pludselig skete der en masse, og Manja Wachsmuth og den newzealandske kæreste besluttede at flytte sammen i hans lejlighed, ”selvom vi ikke havde kendt hinanden i så lang tid. Det kunne jo være, at det ville gå godt med Dish Magazine, og at det kunne føre til mere.”

Det gjorde det. Hun har fotograferet for Dish Magazine lige siden, men skyder også madbilleder for en række andre newzealandske magasiner.

Den gode anbefaling
I dag er det slut med cold-calling. Opgaverne tikker selv ind i mailboksen på grund af referencer fra folk, hun har samarbejdet med. Det handler selvfølgelig først og fremmest om, at de er glade for hendes billeder.

”Min klare og enkle stil er nok meget i tråd med den skandinaviske tradition, som er efterspurgt i disse år. Og så er det jo altid lidt spændende med udenlandske fotografer.”

Derudover tror hun, at kunderne sætter pris på, at hun arbejder meget struktureret og følger sine opgaver helt til dørs.

”Jeg leverer mine billeder sorteret og navngivet, så det er nemt for alle at finde rundt i dem. Det er mit indtryk, at newzealandske fotografer ikke er lige så organiserede. Her hersker lidt en ø-mentalitet, hvor man har et afslappet forhold til planlægning.”

Kogebog med kendt kok
En af dem, der er faldet for Manja Wachsmuths stil, er New Zealands mest kendte kok, Peter Gordon, der driver flere restauranter i Auckland, London og Istanbul. Han så hendes billeder i Dish Magazine, kontaktede hende, og sammen har de lavet kogebogen Everyday, der udkom i efteråret 2012.

”Min kærestes mor var ved at gå ud af sig selv, da hun hørte, at jeg skulle arbejde sammen med Peter Gordon, og jeg er selvfølgelig også selv meget glad. Det giver credit, at mit navn står på forsiden af en Peter Gordon-bog.”

Få styr på de lokale regler og love!
Et godt råd til andre fotografer, der vil arbejde i et andet land, er at kontakte det pågældende lands fotograforganisation for at få styr på den lokale lovgivning inden for branchen, og hvilken standard man arbejder efter.

”Jeg fik selv god og venlig hjælp af den lokale fotograforganisation i New Zealand, og jeg meldte mig selvfølgelig ind,” siger Manja Wachsmuth.

Organisationen hjalp hende bl.a. med oplysninger om, hvordan og hvor hun kunne leje fotoudstyr. Selv havde hun kun en computer og et lommekamera. 
 

”Jeg valgte at leje, fordi jeg ikke ville begynde et nyt liv med at stifte gæld for at kunne købe udstyr.”

År for år er det dog blevet mindre og mindre nødvendigt at leje sig til professionelt udstyr.

”I New Zealand skal firmaer og forlag også trække selvstændige i skat, og jeg er hvert år blevet trukket for meget. De penge, jeg har fået tilbage, har jeg investeret i fotoudstyr.”

I dag – fire år efter, hun rejste fra Danmark – har hun også sit eget dagslysstudie. Det er indrettet med køkken i et kæmpe loftslokale, der er smukt indrammet af fritliggende loftsbjælker, og lyset vælter ind og hun har meget passende døbt sit studie, Studio Scandinavia.