Gå til hovedindhold
Bliv medlem

Brugerne satte Instagram på plads

Det gør en forskel når forbrugerne som en samlet "kraft" slår til. Det har Instagram måtte sande ved at spole vidtgående overdragelse af rettigheder til billeder tilbage

Det var også ændringer af brugerbetingelserne der ville noget. Det fremgik af de nye betingelser at Instagram kunne sælge dine billeder til reklamer uden nogen form for betaling.

Ændringer der satte nettet Nettet i oprør 
Bl.a. PFs web, Jyllands-Posten og Politiken har beskrevet, hvordan internettjenesten Instagram  i sine nye vilkår kræver ret til at kunne sælge brugernes billeder kommercielt, fx til reklameformål, for bagefter at meddele at sådan skulle det måske  alligevel ikke forstås (selv om ordlyden var svær at misforstå), -  efter en storm af protester fra brugere af Instagram.

Fotografiske udfordringer
Sagen udstiller de kæmpe udfordringer, som fotografer og andre billedskabere har på nettet: Fotoretten bliver ikke respekteret, billederne bliver misbrugt, og nettjenesterne betaler ikke en rød øre. Imens skovler firmaer som Facebook (der ejer Instagram) og Google (der også ejer YouTube) penge ind på at stille billederne og andet indhold gratis til rådighed for netbrugerne. 

Men den annoncerede "nationalisering" af brugernes rettigheder, var ganske enkelt  så grove at brugerne stod i kø på de sociale medier for at kritiserer  nye betingelser hvor  Instagram kunne sælge billeder til reklamer uden begrænsninger i forhold til eventuelle afbillede personer og fotograferne.

Google havde ved købet af Instagram varslet at Instagram skulle være en forretning der gav overskud. Men at det var brugerne, der på denne måde skulle spæde til Googles pengetank, havde de færreste nok forestillet sig. 

Brugernes sans for ret og rimelig slog til !
Lovgivning er at foretrække, -  men en svært ting når der er tale om  Internettet,  der er fælles platform  for brugere i  lande med meget forskellig tilgang til ret og rimeligt.

Det interessante ved Instagram sagen er at det rent faktisk nytter noget at protestere for Instagram trak i dag i land ved at ændre betingelserne ved at underskylder sig med uklare formuleringer, der nu er rettet så ”alt er ved det gamle”

Med andre ord. Det kan betale sig at give sig i kast med nettes mastodonter, hvor imagepleje og forretning er de to ømme punker, man i langt højere grad skal lære at bruge når Google og andre store spillere på nettet tromler frem.

Kommentarer