Gå til hovedindhold
Bliv medlem

Bognyt: Bus fra Bagdad

Henrik Saxgrens skildring af husmoren og olieingeniøren der kører bussen er de nye danskere kun de færreste ved, hvad de kom fra, hvordan de kom hertil og hvordan de bor

Henrik Saxgren

Henrik Saxgren Olieingeniøren Hussain Karim Gomli, der måtte flygte fra Saddam Hussain og til sidst endte som buschauffør hos Arriva


Lang væk fra udgangspunktet
Henrik Saxgren tager os med på besøg hjemme hos et halvt hundrede familier med en eller to der er buschauffører i Storkøbenhavns kollektive trafik og er glade for deres arbejde hver dag. Københavnske trafikpropper, møgvejr og morgensure passagerer er intet i forhold til krig, sult, fattigdom, fængselsophold og undertrykkelse Eller de elendige skodjobs de har klamret sig til for at klare sig selv og ikke ende på kontanthjælp. 

De er kommet en lang, snørklet vej fra fjerne lande som Chile, Somalia, Polen, Bosnien og Indien  til deres nye liv i den eftertragtede chaufføruniform med ansvar for 14 meter bybus fuld af passagerer i Storkøbenhavns kollektive transport.. Buskortet og ansættelse i Arriva, City Trafik eller Nettbus er blevet deres billet til en tryg tilværelse.

Hverdagens helte
Henrik Saxgren fortæller i ord og billeder om 46 af disse hverdagens helte vi knapt ser, når vi stikker klippekortet i automaten og haster videre ind i bussen.

Bogens chauffører er ikke valgt ud fra deres dramatiske historie, men er s'mænd bare de første 50 der sagde ja til at deltage og indtage deres plads i samtidshistorien.

Husmoren og olieingeniøren kører bussen
Som Rahat  Butt fra Pakistan, en af de ni kvindelige buschauffører i bogen, der var hjemmegående med 4 børn og ingen grund havde til at lære dansk. Men så døde hendes mand og så måtte mor jo lære sproget og ta' stort kørekort. Hendes tre ældste børn læser medicin og jura i dag og Rahat er stolt over at være blandt de første pakistanske kvinder i Danmark med stort kørekort. [fortættes...]

Henrik Saxgren

Henrik Saxgren

Olieingenøren Hussain Karim Gomli fra den kurdiske by Sulaimania, der måtte flygte fra Saddam Hussain og via jobs som vicevært, en kiosk og Junckers Savværk der krakkede, til sidst endte som buschauffør i Arriva.

Billederne
Billederne er anderledes end i 'Krig & Kærlighed, mindre sprælske, mindre kommenterende, mere antropologiske, med buschaufføren m/k i forgrunden, måske i sin uniform, og familien bag ved, i dagligstuen. Fornemmede Saxgren at der var klædt om til fotograferingen, blev der beordret skift til chaufførens arbejdsuniform.

Som Henrik Saxgren siger:”Så man om 100 år kan se, sådan så der ud, sådan nogle sko, den computer, nu kan du danne dig din egen historie.”

Andre bøger af Henrik Saxgren 
'Krig og kærlighed', 'Syd for Danmark', 'Pylonia', '
Eftersyn', 'P.O.V.-Point of view', 'Tid – om fotojournalistik', 
'Landet uden fædre' og sammen med  fotografen Marianne Grøndahl: 'Tankebygninger – arkitektur og kunsthåndværk 1851-1914'.

CV
Henrik Saxgren (Randers 1953) stiftede i 1979 fotogruppen '2.maj' sammen med Sonja Iskov og Lars Bahl. I 1980'erne var Henrik Saxgren billedredaktør på månedsmagasinet Press. Sammen med 13 andre fotografer blev han i 2007 udvalgt til det store udstillings- og bogprojekt 'Danmark under forvandling'.
Se mere om Henrik Saxgren på www.saxgren.dk  

Bogen
Henrik Saxgren tekst & foto: Bus fra Bagdad
Gyldendal oktober 2012
29,5 x 33,5 cm., indbunden, 120 sider, rigt ill. i farve
ISBN 9788702136715
399,95 kr

Kommentarer