Amerikansk pointe: Skab dine egne projekter
16 danske fotografer, med Gunner Byskov som rejseleder var i oktober 2012 på studietur i New York, hvor de mødte amerikanske kolleger, forlag og fotomagasiner og sugede til os af gode tips til at vedligeholde karrieren
Det er vigtigt at have sine egne projekter!
Sådan lød pointen hos alle de fotografer, vi mødte på studieturen ”Fotografernes New York” i oktober 2012. De var selv eksempler på, at egne projekter skabt af egne ideer, på egne vilkår, er afgørende for at klare sig i konkurrencen Egne projekter holder liv i glæden ved at fotografere. Desuden er det ny inspiration til kunderne, og ofte netop det, der skaffer nye kunder.
Studieturen, der var arrangeret og støttet af DJ:Fotograferne med de kollektive midler, indsamlet af Copydan BilledKunst, talte 16 danske fotografer plus en veloplagt rejseleder i skikkelse af studieleder ved Medieskolerne, Gunner Byskov, som har en indgående viden om- og kendskab til New York og byens kulturliv, og i særdeleshed til fotografi.
Reklamefotograf Henrik Andersen og fotograf ved Aarhus Universitetshospital, Tonny Foghmar, fortæller:
NYC en verden af motiver
"Knapt var vi landet, før vi ivrigt kastede os ud i at fange de tusindvis af motiver, der er på hvert et gadehjørne i New York - men der var også meget andet end fri fotografering på programmet. Fri fotografering var sådan set ikke formålet med turen, det var til gengæld det tætpakkede program.[fortsættes...]
Glimt fra deltagernes hukommelses kort.
Fotografernes New York
"Vi havde møder med både amerikanske fotografer og danske fotografer, der enten prøver at slå igennem eller allerede er det"
Turen inkluderede også besøg i verdens største fotoforretning B&H, på et forlag, gallerier, USA’s største fotomesse photoplusexpo og Museum of Modern Art (MOMA). Blandt andre mødte vi billedredaktør på fotomagasinet Photo District News (PDN), Amber Terranova, der fortalte os om de meget vigtige ”portfolio reviews”, som amerikanske fotografer betaler hundredvis af dollars for og til gengæld får deres billeder gennemgået af billedindustriens topfolk.
Danske fotografer i høj kurs
En vigtig ting, alle deltagere var enige om efter en uge i New York: Hvis en dansk fotograf har lyst til at kaste sig ud i en karriere i New York, giver en danske uddannelse og baggrund absolut mulighed for at lykkes med det. Opstarten er selvfølgelig hård, men det kan lade sig gøre!
Et lille tip: PDN har en blog med ”dagens billede”, alle opfordres hermed til at sende billeder, der er MANGE læsere!
Kommentarer