14 nyudlærte fotografer viser SVEND
Den lange rejse begynder først nu efter 4½ år som elev hos henholdsvis praktiksted og på Medieskolerne i Viborg
Mange kan kalde sig fotograf når de har anskaffet sig et kamera, men også at være professionel, kræver en hel del mere. Og det er berettigelden for fotografuddannelserne på Medieskolerne på NEXT og DJMX.
"Hver gang der kommer nye professionelle fotografer, fornys faget gennem det engagement og drive, der kendetegner dem der går hele vejen på en både lang og udfordrende uddannelse!" Sådan hilser formand for DJ:Fotograferne, Peter Thornvig de nye fotografer velkommen til faget og tilføjer
"Selv om mange af jer bliver konkurrenter i den virkeligehed der kommer, skal i også huske at være kolleger og finde tid til fortsat at udvikle jeres faglige og kreative kompetencer".
SVENDeprøven
”Eksamen gik rigtigt godt. Vi havde 14 til svendeprøve, og det gav 4 12-taller, 5 10-taller, 4 7-taller og en enkelt 4’er. Og dertil en masse fremragende billeder og bøger og brochurer og videoer.
Deres billeder viser, at de behersker dette særlige, der skal til for at kunne kalde sig
professionel fotograf, nemlig et sikkert fotografisk blik, en billedemæssig idérigdom og den nødvendige
faglige viden til at realisere idéerne. Vi er glade!” fortæller Gunner Byskov, der er studieleder på Medieskolerne i Viborg.
Fernisering og svendebreve
Billederne kan ses, sammen med lidt godt til ganen på UngK Aarhus, Nørre Allé 23K, 8000 Aarhus C
Fredag d. 16. september 2016 kl. 14-19 med overrækkelse af svendebreve kl. 16
De nye fotografer
Aina Rosland Ruud (Fotograf Lena Sørensen, Norge) - Hanne Hestø Ness (TiTT Melhuus, Norge)
Jesper Søndergaard (Flyvevåbnets Fototjeneste) - Jonas Wågner Mikkelsen (727 Photo)
Josefine Järlbrink (Elite Studio, Sverige) - Lise Johansson (Nationalmuseet)
Lisette Hedegaard (Montgomery Photography) - Louise Greve (www.louisegreve.com)
Martin Bjørn Christiansen (Graae, Armgaard, Bangsbo Photography)
Rasmus Aagaard Glud (Moment Studio) - Rikke Olsen (Den Lille Original)
Søren Staun Petersen (Inhouse Fotografi) - Tanja Emilie Åmo (Fotograf Lena Sørensen, Norge) Terese
Samuelsen (TiTT Melhuus, Norge)
Se mere på svend2016.dk og på Facebook.
Kommentarer