250 fotografer får mellem 300 og 28.000 for individuelle rettigheder
250 fotografer havde indberettet til den første individuelle fordeling, der blev afviklet i fra 7. januar til 31. marts i år.
I disse dage er der hos langt de fleste af dem der har indberettet, landet en god sommer hilsen på bankkontoen, på vegne af dansk ophavsret, som en anerkendelse af at de personlige ophavsrettigheder er værd at fastholde – også i den digitale verden, og uanset hvilket segment af fotograffaget man arbejder i.
Summen der fordeles er reguleret i forhold til antallet af indberetninger, og der er fordelt 2,1 millioner. Så fik man ikke indberette i år kan der være penge, som venter i 2020 – vel at mærke, hvis man indberetter!
Håber på flere i 2020
”Det skal ikke være en hemmelighed at al begyndelse kan være svær! Og vi havde nok regnet med at flere var interesseret i at få deres egne penge”, siger formand for DJ:Fotograferne Peter Thornvig og fortsætter, ”Indberetningen til den individuelle fordeling, er ikke en undtagelse. Nogle fandt det svært at udfylde indberetningen og opgav, men flest fandt ikke tiden til at se på indberetningen, - hvis tal for åbninger af indberetningssiden står til troende. Dette sagt som en kærlig og kollegial opfordring til at gå til tasterne, når indberetning åbner i januar 2020 ”, slutter Peter Thornvig.
Justeringer i 2020
VISDA, der på vegne af rettighedshaverne har indgået aftalerne med brugerne og behandler indberetningerne, har bl.a. på de medlemsmøder om indbertningen, der blev afholdt af PF og DJ:Fotograferne i henholdsvis Aarhus og København, fået vigtige tilbagemeldinger.
Uanset hvor grundigt man tester, vil der være ting der først ses når datasystemer rammer virkeligheden hos brugerne. I den kommende version af systemet ændres opsætningen så der kommer en klarere opdeling mellem trykt og digital produktion. Der arbejdes også videre med en finjustering af beskrivelserne til de enkelte indberetningskategorier, fortæller Bo Tiedal fra VISDA.
6. januar til 31. marts åbnes igen for indberetning.
Kommentarer