Stor feriebolig i Allinge, Bornholm
I sommerperioden juli til august er DJ's refugie "Villa Allinge" til udlejning blandt medlemmer som feriehus.
NB:
Udlejningen åbnes på Store Feriedag i januar. Huset kan lejes i ugerne 26–32.
Strandvejen 47, 3770 Allinge
Feriehuset Villa Allinge er et helt ny-renoveret helårshus fra 1920 på 114 m2 i to plan. Der er plads til seks personer og et mindre barn i en weekendseng. I stueetagen er der nyt køkken og bad med bruser, en stor stue, soveværelse med to senge og en dejlig havestue med en sovesofa. På 1. sal er der et soveværelse med to senge og en repos med en seng.
I annekset er der to værelser med 2x2 senge, der kan tilkøbes ved booking.
NB: Booking af Villa Allinge er kun tilgængelig via DJferie i sommerugerne 27–32, der åbnes under Store Feriedag.
Øvrige uger af året er huset refugie, der administreres af DJ efter ansøgning.
> Læs mere om ansøgning om refugieophold.
Området
Villa Allinge ligger på en stærkt skrånende grund med klipper på landsiden af Strandvejen mellem Allinge og Sandvig med en stor have, hvor du frit kan plukke af frugter og blomster.
På fem minutter når man den lille havn og skuer ud over vandet og klippekysten, og få minutter senere står man midt i den hyggelige Allinge by. Indkøb kan foretages i Allinge, hvor nærmeste supermarked er 1,2 km væk.
Ferieboligen
- Lejeperioden går fra søndag til søndag med ankomst kl. 14.00 og afrejse kl. 10.00.
- I lejemålet er der inkluderet dyner og puder, men man skal selv medbringe sengelinned, håndklæder, viskestykker og evt. dug. Der er vaskemaskine og grill til rådighed.
- Annekset består af to værelser med 2x2 senge der kan tilkøbes i forbindelse med booking.
- De har eget bad i det nederste plan på Villa Allinge.
- I huset er der WiFi og TV.
- Der er en meget stor have.
- NB: Der er ikke låge i indkørslen ud mod Strandvejen.
- Rygning er ikke tilladt i huset.
- Det er tilladt at medbringe èn mindre hund.
Til og fra - nu med billigere færge
Med bil eller tog, er færgen Ystad - Rønnede flestes foretrukne rejsevej.
De ordinære færgepriser er faldet en del i 2017, og der er fortsat særligt favorable priser på nogle afgange, hvor der kan være mere end 50 pct. at spare i forhold til ordinær pris. Desuden er der store rabatter for pensionister. Reglerne ændres løbende, og som pensionist skal man muligvis kontakte rederiet.
Afgange m.m. Bornholm – Christiansø
Bus 1, 2, 4 og 10 kører mellem Rønne og Allinge / Se ruteplan