Østersøen i widescreen fra Salenehuset
Lige ud til Salenebugten på Østbornholm ved Gudhjem ligger Salenehuset.
Huset er opført som bindingsværk med gule teglsten i 1930. I 2014 er en større renovering afsluttet, med nyt køkken med bl.a. opvaskemaskine. Stuen har fået plankegulv, og på førstesalen er repos-området ændret fra "pulterkammer" til et smukt og lyst rum med en fantastisk udsigt.
Se pris og book denne feriebolig >
Huset
Salenehuset er i to etager. I stueplan finder man køkken, toilet med brusebad, en stor stue med brændeovn og spisekrog med udsigt over vandet. Desuden et soveværelse med to enkeltsenge.
På 1. sal er der, i tilknytning til en stor repos, stort soveværelse med to senge, som står sammen og rigeligt plads til at placere husets weekendseng til et mindre barn. Der er desuden yderligere to soveværelser, et med to senge og et med én seng.
Der er SmartTV og WiFi i huset.
Til og fra - Nu billigere med færge
De ordinære færgepriserne er faldet, og der er fortsat særligt favorable priser på nogle afgange, hvor der kan være mere end 50 pct. at spare i forhold til ordinær pris.
Med bil eller tog, er færgen Ystad - Rønne de flestes foretrukne rejsevej, men også via Køge er det muligt at komme til Bornholm med https://www.bornholmslinjen.dk
El-bil og pensionister: Der er mulighed for at lade el-bilen på færgen samt gode rabatter for pensionister.
Men begge dele kan kun "aktiveres", når man booker på https://www.bornholmslinjen.dk, da appen ikke indeholder disse muligheder. Kontakt til Bornholms linjen 70 90 01 00.
Bus: Linje 1 kører mellem Rønne og Gudhjem / Se ruteplan.
Sådan finder du vej: Fra Helligdomsvej (vej 158) skal man ned ad Bobbevej, der snor sig stejlt ned til huset, som ligger på en dejlig stor grund med en fantastisk udsigt over vandet. Særligt i ydersæsoner med sne: På grund af den stejle tilkørselsvej råder vi til, at man sikrer sig, at man også kan komme op fra huset med bilen igen.
Omkring huset
Der er kun 50 m til en stenet strand, hvor der kan bades med forsigtighed. Der er et rigt fugleliv og godt fiskeri i fra stranden i Salene Bugten. Fra eftersommeren er der masser af æbler og pærer i haven.
Gudhjem ligger kun to km fra huset. Her er alle muligheder for indkøb.
Der er 300 m til nærmeste busstop, som ligger oppe på Helligdomsvej.
Få mere at vide på Nordbornholms Turistbureau: tlf. 56 48 52 10
Turistinformation om Bornholm er spredt på de enkelte byer på øen, men her du kan læse meget af den samlede turistinformation
Særligt for huset
Priserne er eksklusiv slutrengøring og el. Der er dyner og puder, men man skal selv medbringe linned, håndklæder og viskestykker.
Christiansø
Et besøg på Christiansø er en af de oplevelser, man ikke må gå glip af.
Selv om øen i størrelse er til at overse, er der nye tiltag, der gør et genbesøg aktuelt, hvis ikke det lige er den barske natur der trækker. DJferie disponerer over Ravelinen centralt på øen, der kan lejes som feriebolig.
Læs mere om Christiansø.
Færgeafgange til og fra øen med Christiansøfarten i Gudhjem.
Flere billeder af huset: