Oplev det ægte Kreta
NYHED: Et stort familiehus på Kreta, med otte sovepladser og egen swimmingpool, i fredelige omgivelser, der giver mulighed for at opleve det ægte Kreta
Her er stille, og med Villa Francis som udgangspunkt kan man slappe helt af og nyde ferien i sit eget tempo, opleve Kretas historie, strandliv og natur. Villa Francis ligger væk fra turistområderne, tæt på landsbyen Kokkino Chorio ved foden af bjerget Kokkino, cirka 45 minutters kørsel fra lufthavnen i Chania. Billeje er derfor nødvendig.
Villaen har fire soveværelser med aircondition, tre badeværelser, egen swimmingpool, wifi, stort udendørs køkken med gasfyret grill med rotisseri og overdækket terrasse med spiseplads. Det hele er omgivet af en indhegnet have med stengærder, oliventræer, krydderurter og citrontræer.
Køkkenet er udstyret med alt til otte personer. I husets indendørs køkken er der komfur, ovn, mikroovn og vaskemaskine.
Den græske tilsynsførende sørger for, at der er redt op og lagt håndklæder frem. Huset har tilknyttet både poolmand og håndværker.
Både indvendigt og udvendigt emmer Villa Francis af græsk arkitektur, med synlige tagbjælker og traditionelle glaslamper fra det lokale glaspusteri. I haven er endvidere en rund "skygge-hytte", som er det oplagte sted at nyde en kold drink.
Huset
To-etagers hus på indhegnet grund, 3000 m2. Otte sovepladser, fire soveværelser. Tre badeværelser med brus. Fuldt udstyret køkken, opvaskemaskine, vaskemaskine. Udendørs køkken med gasfyret grill og rotisseri. Brændeovn. Kulilte-alarm. Svimmingpool. Køleskab, fryser, aircondition.
Området
Huset ligger tæt på landsbyen Kokkino Chorio for foden af bjerget Kokkino. Her er stille, og man kan slappe helt af og nyde ferien i eget tempo. Hvadenten man vil opleve Kretas historie, strandliv eller natur, er Villa Francis et godt udgangspunkt.
Der er en lille café i den nærmeste landsby, og glaspusteriet The Glass Factory ligger også ganske tæt på.
Huset ligger 10–15 minutters kørsel fra to ugenerte strande: Almyrida og Kaalyves.
Til og fra
Afstanden til Chania Lufthavn er 38 kilometer (køretid 40–50 minutter). Huset ligger omkring to timers kørsel fra øens anden lufthavn, Heraklion.
En lejebil er et must, hvis man vil besøge Villa Francis. Nærmeste landsby ligger cirka tre-fire kilometer væk, og afstand til større indkøbsmuligheder er omkring 10 kilometer, som godt kan føles lidt længere på grund af de små snoede veje. Huset ligger 10-15 minutters kørsel fra to ugenerte strande: Almyrida og Kaalyves.
Særligt for dette lejmål
Lejen er inkl. sengetøj og håndklæder.
Sololie! … har desværre kostet et hav af håndklæder og sengetøj. Udleverede håndklæder må derfor ikke bruges til solbadning. Medbring selv ”solhåndklæde” og sørg for at vaske sololien af, før I går i seng.