Gå til hovedindhold
Bliv medlem

GENEREL INFORMATION FRA DJferie

Vi har fået henvendelser med ønsker om af-booking og om-booking og vil derfor blot præcisere lejevilkårene.

1. DET BETYDER LEJEBETINGELSERNE
DJferie yder ingen erstatning ved afbestilling.
https://journalistforbundet.dk/djferie/lejebetingelser

Erstatning kan måske opnås via rejseforsikring (afbestillingsforsikring), hvis lejeren har tegnet sådan forsikring, og der foreligger sådanne særlige omstændigheder, der er omfattet af forsikringen, herunder muligvis Corona-epidemi.

2. HVAD SKER DER FREMADRETTET
Der er endnu ikke er nogen tidshorisont på regeringens opblødning af rejserestrektioner.

Det bedste råd er derfor at fastholde den eller de bookinger man har, ud fra den betragtning at når der sker en lempelse af rejsemulighederne, vil der sikkert blive rift om ledige uger.

Er lejeaftalerne indgået før Corona-krisen, er det vores opfattelse at mange forsikringsselskaber dækker, hvis der skulle opstå et økonomisk tab. Men vi henviser til, at man kontakter sin rejseforsikring.

3. KRISEN RAMMER OGSÅ DJferie
Vi ved endnu ikke om DJferie omfattes af nogen hjælpepakker, og vi vil derfor sætte pris på, at man så vidt muligt fastholder bookinger.

4. VILKÅRENE FOR DJferie

I den aktuelle situation gør vi hvad vi kan inden for DJferie's begrænsede økonomiske rammer. Feriefonden er  ikke en del af  DJ, og vi beder om at man forstår at arbejdet i fonden væsentligt bæres af frivilligt og  ulønnet arbejde, som også er med til at vi har attraktive og billige ferieboliger.