Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

DJ BIZ Forretningsstart for freelancere

Går du med drømmen om at blive din egen chef og selv tilrettelægge din arbejdstid? Så søg optagelse på BIZ Forretningsstart og bliv klædt på til at være din egen forretning.

BIZ Forretningsstart-kursus

Kurset er målrettet dig, der går efter en karriere som freelancer eller selvstændig – og som ønsker at vide, hvordan du griber det an. 

Kurset er forbeholdt DJ-medlemmer. 

Det får du ud af BIZ Forretningsstart

Få råd og vejledning om, hvordan du griber processen an, når du vil starte egen virksomhed, eller få hjælp til at optimere din igangværende virksomhed: 

  • Hvordan skiller du dig ud fra mængden? 
  • Hvordan laver du din helt egen forretningsplan?
  • Hvordan markedsfører du dig? 
  • Hvilke juridiske og økonomiske aspekter skal du være opmærksom på?
  • Hvem er din målgruppe? 
  • Hvordan prissætter du dine opgaver? 
  • Hvordan tænker du i salg og mersalg? 

Hvis du har andre emner eller spørgsmål, du synes, vi skal drøfte til kurset, er du velkommen til at sende dem til os forinden. 

Undervisningen

Holdet består af 20 kursister med forskellige fagligheder, men med samme drøm: At blive klædt på til at starte egen virksomhed. Kurset løber over seks uger med tre undervisningsdage plus certificering. I alt fire dage med 10-14 dages mellemrum. 

Vi byder på the, kaffe, frugt og en sandwich på de tre undervisningsdage. 

Vær forberedt på, at du skal påregne forberedelsestid under kursusforløbet og prioritere at møde op til hvert modul for at få det fulde udbytte af DJ STARTPAKKEN. Tjek derfor, før du søger optagelse, om du kan deltage på de bestemte datoer for kurset.

Hvem underviser? 

Få et overblik over underviserne for BIZ Forretningsstart.

Kursusoptagelse

Søg om optagelse på kursussiden i DJ’s arrangementskalender ved at udfylde et spørgeskema og indsende dit CV. Du får besked på, om du er optaget, senest to uger før første modul. Man kommer med andre ord ikke forrest i køen ved at søge hurtigst - alle ansøgninger inden for fristen behandles på lige fod.

BIZ Forretningsstart-kalender

Tjek DJ’s kalender for næste kursus i BIZ Forretningsstart. Kurset afholdes  i København for alle fagligheder.

Fandt du den information du søgte
Tilføj email hvis du ønsker svar retur.