Digitalt selvforsvar
Beskyt dig selv og dine kilder mod overvågning på nettet. Vi guider dig til nem og tilgængelig hverdagskryptering.
Kommuniker ansigt til ansigt
Har din kilde noget, hun gerne vil fortælle dig, så aftal at mødes et sted, hvor du er sikker på, at I kan tale i fred. Eventuel dokumentation kan så overleveres fysisk, for eksempel på papir, usb, harddisk eller cd/dvd.
Mind din kilde om hendes digitale spor
Det kan også være, hvis hun printer papirer på sin arbejdsplads. Hvis hun er i tvivl om, hvordan hun beskytter sig selv, kan hun eventuelt tage et foto af sin computerskærm med et kamera, der ikke har GPS eller på anden måde kan spores.
- Få en oversigt over simple kryptografiske værktøjer, du kan bruge i hverdagen:
- Værktøjer til digitalt selvforsvar
Vær anonym når I kommunikerer
Lad være med at aftale mødestedet gennem din eller kildens arbejdsmail eller -telefon, over Facebook eller lignende. Brug en anonym mailadresse eller en telefon med taletidskort, der ikke kan spores.
Lad jeres smartphones blive hjemme, så I ikke kan spores via GPS. Aftal, hvordan I skal kommunikere sikkert fremover. Det er ikke altid, at det er muligt at mødes ansigt til ansigt.
Gør digital sikkerhed til en del af din hverdag
Begynder du først, at bruge krypteringsværktøjer, når det brænder på, er det en adfærdsændring, som i sig selv er mistænkelig. Det gør det let for myndighederne at fokusere på den krypterede del af din kommunikation.
Med digital sikkerhed som en del af din hverdagsrutine, sikrer du den nødvendige baggrundsstøj, der gør det lettere, når det scoop, der kan vælte regeringen, kommer.
Skrevet af journalist Freja Wedenborg, forfatter til bogen Cryptoguide for journalister og medlem af DJ's arbejdsgruppe om cypersikkerhed.