Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Specialgruppen for Danske Bloggere i DJ har fået sin ilddåb

Et af medlemmerne af specialgruppen for bloggere hos Dansk Journalistforbund er gennem de seneste dage blevet groft chikaneret på baggrund af et kritisk blogindlæg om facebookgruppen Offensimentum.

Blogger

Jonas Pryner

Blogs er magtfulde medier

Facebookgruppen Offensimentum har gentagne gange været omtalt i de danske medier. Men det er blandt andet på baggrund af dette blogindlæg,  som har resulteret i en enorm fokus på Offensimentum, at Facebook har valgt at skride til handling overfor de mange ulovligheder, der foregik i gruppen, og nu har valgt at lukke den ned.

Dette viser med stor tydelighed, hvordan bloggere på lige linje med etablerede medier har stor indflydelse og kan skabe stor gennemslagskraft med deres blogindlæg.

Bloggere har brug for et bagland

I modsætning til en traditionel journalist har man som blogger ikke en redaktionschef, man kan spørge til råds og søge støtte hos, og man har ikke mulighed for at dække sig ind under et redaktøransvar, hvorfor man som blogger er meget udsat, når man udfører sit job.

“Det er fuldstændig uacceptabelt at man som blogger chikaneres så voldsomt i et forsøg på at true sig til tavshed.”

Næstformand Dorte Bak

Fakta og kontaktinfo

Danske Bloggere i DJ er en specialgruppe for bloggere under Dansk Journalistforbund, der blev stiftet i maj 2017.
Foreningen har knapt 50 medlemmer, der alle har blogging som et professionelt hverv.

Nødhjælpspakke til bloggere

Dansk Journalistforbund yder støtte, råd og vejledning og Danske Bloggere i DJ har allerede påbegyndt arbejdet med en guide til deres medlemmer, som fremadrettet vil kunne hjælpe, hvis de havner i en lignende situation.

“Denne sag viser tydeligt, hvorfor man som blogger har brug for et forbund som Dansk Journalistforbund. Vi kæmper med de samme problematikker som resten af medlemmerne, men indtil nu har vi måtte kæmpet alene” – udtaler Lisbeth Kiel Bjerrum, Formand for Danske Bloggere i DJ.

Kommentarer

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.