Gå til hovedindhold
Bliv medlem

Indstil dine kollega-kammerater til SolidaritetsPrisen

Kender du nogen, der har ydet en særlig indsats for det faglige eller fagpolitiske fællesskab freelancere imellem eller faste og frie imellem? Til FreelanceGruppens 40 års jubilæumsfest 28. oktober 2017 skal den nyindstiftede 'SolidaritetsPrisen' for første gang uddeles. Fristen for indstillinger 15. oktober.

delegeretmøde 2015

Hung Tien Vu Medlemmer af FreelanceGruppen til delegeretmøde i Dansk Journalistforbund.

Hvad er SolidaritetsPrisen?

SolidaritetsPrisen kan gives til kollektiver (dvs. mindst to personer), som har udmærket sig særligt inden for fagpolitik og/eller fagligt samarbejde. Det kan f.eks. være freelancere, der har oprettet eller driver et fagligt eller fagpolitisk fællesskab (f.eks. et kooperativ, kontorfællesskab eller en freelanceklub i forbindelse med fx en mediearbejdsplads), eller som har ydet en særlig indsats af faglig eller fagpolitisk karakter for kollektivet i bred forstand.

Det kan også være samarbejder freelancere og fastansatte imellem (f.eks. mellem en (TR) tillidsrepræsentant og repræsentant(er) for en freelanceklub) eller mellem f.eks. erfarne og nystartede freelancere.

Prisen er indstiftet for at fremhæve måder hvorpå freelancere (og freelancere og fastansatte) kan bakke hinanden op, enten i forhold til at skabe fælles produktioner eller i forhold til at forbedre løn/honorar- og arbejdsvilkår.

Hvordan uddeles SolidaritetsPrisen

Som vedtaget på Generalforsamlingen 2017 består prisen – ud over æren – af 10.000 kr. i efteruddannelsesstøtte og en klassisk propagandaplakat. Prisen uddeles hvert andet år på FreelanceGruppens Generalforsamling undtagen første år (2017), hvor den uddeles til FreelanceGruppens jubilæumsfest 28. oktober og er på 15.000 kr.

Bedømmelseskomiteen består af FreelanceGruppens formand, DJ's formand, en fastansat tillidsrepræsentant og to repræsentanter for henholdsvis en faglig klub af freelancere og et freelancekollektiv (f.eks. et kontorfællesskab eller et kooperativ).

Send indstillingen til sfa@freelancegruppen.dk senest 15. oktober 2017

Skriv ”Indstilling til SolidaritetsPrisen” i emnefeltet. I indstillingen skal indgå: De fulde navne på de personer samt evt. navnet på det kollektiv, der indstilles til prisen samt en begrundelse på max 2000 anslag. I begrundelsen skal indgå en beskrivelse af, hvad disse personer/dette kollektiv har bedrevet og hvordan dette falder ind under SolidaritetsPrisens formål. 
 

Kommentarer

Abelone Glahn

tor, 09/28/2017 - 18:06

Peter Abrahamsen og jeg vil gerne indstille
Jette Hvidtfeldt og Lars Ruggard.
Dette par har igennem utroligt mange år været solide og solidariske kolleger. De har begge på hver deres måde gjort et kæmpe stykke arbejde for, at den faglige fane holdes højt i stort som i småt.
Dels gennem bestyrelsesarbejde i Kreds 2, dels gennem en stædig og intens indsats i Hovedbestyrelsen.
Her har Jette ofte talte freelancerens sag.
I kreds 2 har Jette og Lars været et meget aktivt og vellidt omdrejningspukt for en kreds, hvis aktivitet særligt under deres tid var stor.
Lars har desuden spillet en væsentlig rolle i indsatsen for at få forhindret begrænsningerne i Offentlighedsloven til benefice for hele journaliststanden.
Lars har i øvrigt været et kernemedlem i Cavling komiteen og også dér repræsenteret freelancerne på fornemste vis.

Man kan godt sige, at de to er et kooperativ. Man kan også sige, at de er et fællesskab. man kan helt sikkert sigt, at de uden tvivl har ydet en ganske særlig indsats af faglig og fagpolitisk karakter for kollektivet i bred forstand.
Derfor bør de hædres.

Kære Abelone - kære andre, der vil indstille. Tak for indstillingen, men jeg skal lige bede dig følge indstillingsreglerne, som de er beskrevet i artiklen. Ellers kan vi slet ikke styre det. Gode hilsener Sus.