Vinderne af Årets Pressefoto er fundet
To spændende dage med mange timers hårdt arbejde, hvor dommerne indgående studerede og diskuterede årets indsendte materiale til Årets Pressefoto er overstået. 166 fotojournalister, tv-fotografer og pressefotografer havde indsendt 2.678 fotografier og 35 web- og tv-produktioner til årets konkurrence.
I år er der 13 kategorier indenfor stillbilleder, hvor Åben Klasse og Long Term Projekter, der sidste år var samlet i én kategori, nu er blev udskilt i to kategorier. 55 pressefotografer havde valgt at sende en kollektion ind i kategorien “Årets Pressefotograf”. Den største kategori med enkelt-billeder var traditionen tro “Portræt” med 284 billeder, og den største samling serier var sendt ind i “Årets Reportage Danmark”, der kunne bryste sig af ikke færre end 46 serier.
Fotojuryen bestod i år af: Fotograf Mette Frandsen. Fotograf Kristine Kiilerich. Fotograf og filmager, Christian Wium, Aarhus Universitet. Freelance fotograf og tidligere fotochef på Nordjyske Medier Michael Koch. Fotoredaktør Mie Brinkmann, Weekendavisen.
I afdelingen for web- og tv-produktioner var dommerne også grundige og fornøjede over årets udvalg, hvor kvaliteten flere steder var virkelig høj. Juryen bestod af: Dokumentarinstruktør og fotojournalist Louise Leth. Fotograf Jonathan Gravesen. Fotojournalist Louise Koustrup, TV2/Fyn.
Årets nominerede:
Anders Birch, United Production
Andreas Haubjerg, studerende, DMJX
Andreas Vinther, studerende, DMJX
Asger Ladefoged, Berlingske
Benny Kjølhede, studerende, DMJX
Bo Amstrup, freelance
Ditte Valente, freelance
Emilie Thejl-Madsen, freelance
Jacob Ehrbahn, Politiken
Jeppe Bøje Nielsen, freelance
Jeppe Carlsen, freelance
Jesper Houborg, studerende, DMJX
Kasper Løftgaard, freelance
Laura Bisgaard Krogh, studerende, DMJX
Lærke Posselt, freelance
Mads Joakim Rimer Rasmussen, freelance
Marie Hald, Moment Agency
Mathias Svold, freelance
Morten Lau-Nielsen, Morgenavisen Jyllands-Posten
Nanna Navntoft, studerende, DMJX
Oscar Scott Carl, Berlingske
Peter Hove Olesen, Politiken
Peter Leth-Larsen, Jysk Fynske Medier
Sarah Hartvigsen Juncker, studerende, Dagbladet Information
Simon Læssøe, freelance
Stine Bidstrup, Morgenavisen Jyllands-Posten
Tobias Nicolai, freelancer
Valdemar Stroe Ren, studerende, DMJX
Udstillingen åbner fredag den 6. Marts 2020 i Det Nationale Fotomuseum, Den Sorte Diamant, Det Kongelige Bibliotek, København. Ved samme lejlighed offentliggøres vinderne.
Kommentarer
Tillykke til alle de nominerede.
Jeg er journalist på tv2.dk, og jeg vil meget gerne skrive om de billeder, der får priser på fredag - og de billeder, der er blevet nomineret. Er det muligt, at jeg kan en liste over vinderne, inden de bliver offentliggjort, så jeg kan forberede en artikel? Er det overhovedet muligt for os at bringe billederne?
Jeg glæder mig til at høre fra jer.
Bedste hilsner
Freja Madsen, journalist tv2.dk
Hej Freja
Nej - det er det ikke. Jeg kan godt forstå ønsket og det er iøvrigt et ønske mange medier har hvert år, men du kommer på vores mailingliste. Vi udsender udførlige oplysninger straks efter den sidste vinder er kåret
mvh
Lars Lindskov / PF