Gå til hovedindhold
Bliv medlem

Ind, ud og heldigvis ind ...

Bestyrelsesmedlem Robert Wengler forsætter i bestyrelsen

Foto: Robert Wengler

Morten Rode

Efter en turbulent tid op til PF´s ordinære generalforsamling håbede vi alle i bestyrelsen på at få lidt arbejdsro med fokus på det væsentlige – nemlig vores fags fremtid og de mange udfordringer.


Robert Wengler fik et meget flot valg med 127 stemmer, men blev i de næste døgn efter generalforsamlingen udsat for en række meget ubehagelige henvendelser, som fik Robert Wengler til trække stikket til det faglige arbejde. En beslutning jeg, som formand, var meget ked af, og det samme var resten af bestyrelsen. 


Vi er mange, der har haft mange snakke med Robert Wengler efterfølgende og har overbevist ham om, at nogle ubehagelige henvendelser ikke skal ødelægge det gode bestyrelsesarbejde. Det er Robert Wengler heldigvis enig i, og han har sagt  ja til at fortsætte og forsat have fokus på efteruddannelse og Boost samt på arbejdet med Årets Pressefoto.

Det er vi rigtigt glade for og ser frem til et fortsat godt samarbejde.

Lars Lindskov 181118

Kommentarer

jens øster-mortensen

tor, 11/22/2018 - 19:39

tillykke - dejligt

Per Daugaard

tor, 11/22/2018 - 20:30

Godt du er tilbage, og tak for dit gode arbejde med Boost.
Mvh.
Per Daugaard

Bjarke Ørsted

tor, 11/22/2018 - 21:01

Great news ;-))

mogens laier

tor, 11/22/2018 - 21:46

Som svar til af Bjarke Ørsted

Dejliigt Robert, småsten i maskinen kan ikke ligge dig ned.

Anita Corpas

tor, 11/22/2018 - 22:01

Hold da op. Vi har lige haft en lang og svær debat om, at det altså ikke er i orden at bøje reglerne, som det passer formanden og bestyrelsen.
Der skulle ro på, blev der sagt. Tilliden skulle genoprettes.
Minsandten om man ikke fortsat er fløjtende ligeglade med at bøje reglerne.
Det er jo ikke i orden, at Robert Wengler den 12. oktober 18 først trækker sig fra bestyrelsen, hvorefter en suppleant rykker ind i bestyrelsen, for nu bare at være genvalgt som best.medlem igen?
Bortset fra det nok er bedst for ÅP og Boost, at Robert er tilbage, så er det et tab, at reglerne bøjes efter forgodtbefindende.
Man bliver sg ked af det.
Mvh Anita Corpas

Jacob Ehrbahn

tor, 11/22/2018 - 22:17

Fedt du er tilbage Robert :-)

Flemming Hansen

tor, 11/22/2018 - 23:03

Jeg kan godt forstå at bestyrelsen og især formanden har været glad for Roberts arbejde i PF bestyrelsen, for han har lavet et kæmpe arbejde.
Men kan man meddele alle PFs medlemmer at man har trukket sig og efterfølgende bekræftet det i et interview i fagbladet Journalisten, hvilket jo betyder at 1. Suppleanten indtager pladsen i bestyrelsen og så efterfølgende fortryde/overtales til st fortsætte?
Er løbet ikke kørt, så Robert må vente til næste generalforsamling med at blive valgt ind igen - hvad siger vedtægterne?

Hej Flemming
Der står ikke noget konkret i vedtægterne om, hvordan det rent faktisk fungerer, når der skal indsuppleres et bestyrelsesmedlem. En typisk måde at håndtere det på er, at hvis der er en plads ledig, så vil bestyrelsen på et bestyrelsesmøde indsupplere den suppleant, der står først i rækken. Her har Robert dog valgt at fortryde igen før et bestyrelsesmøde er blevet afholdt, hvorfor jeg ikke var blevet indsuppleret endnu. Så jeg synes at det er helt efter bogen - både foreningsmæssigt ift. PF og personligt ift. mig som 1. suppleant. Det havde været noget andet, hvis han først havde fortrudt i morgen - for så ville jeg have nået at blive indsuppleret og Robert ville ikke længere have haft mulighed for at fortryde.

Men jeg er i forvejen ved at lave mig en liste over ændringer, som jeg gerne vil lave til vores noget mangelfulde vedtægter til næste GF - og her er så endnu en ting, som godt kunne trænge til at blive beskrevet helt klart, så vi undgår misforståelser og tvivlsspørgsmål :)

kh Philip

Claus Sjödin

ons, 11/28/2018 - 10:35

Som svar til af Philip Davali

Hej Philip (og resten af bestyrelsen i Pressefotografforbundet),

Det nytter ikke noget, at I bøjer vedtægterne, så de passer ind i en given situation. En ting er, at vi pt. har en formand, som mener, at hvis regler er rigide, så kan man bare lave sine egne regler. Men at I som ansvarlig bestyrelse hopper med på den vogn, er ganske enkelt ikke i orden. Bestyrelsen har forsøgt at indføre en regel om, at bestyrelsen er selvsupplerende.......

Når et bestyrelsesmedlem melder sin afgang som bestyrelsesmedlem med omgående virkning, er det sådan det er. Det kan ikke fortrydes og det må bestyrelsen og bestyrelsesmedlemmet tage konsekvensen af. Robert Wengler skrev til alle medlemmer af Pressefotografforbundet, citat: "Jeg trækker mig som bestyrelsemedlem fra bestyrelsen i Pressefotografforbundet med øjeblikkelig virkning", det gjorde han den 11. november 2018 kl. 01.22 - fra det tidspunkt er han ikke en del af Pressefotografforbundets bestyrelse. Det kan ikke fortrydes, uanset hvor ærgerligt denne beslutning måtte være.

Det er altså ikke "efter bogen", at bestyrelsen har truffet en beslutning om, at Robert Wengler kan komme tilbage i bestyrelsen.

Hvorfor er det vigtigt at Philip Davali kommer i bestyrelsen i stedet for Robert Wengler?
Det er det fordi Pressefotografforbundet er nødt til at følge vedtægterne, og ikke om lade sig styre af følelser i denne slags anliggender. Om et bestyrelsesmedlem er en fin fyr m/k eller en skiderik, skal ikke være udslagsgivende, om man kan 'få tilgivelse' for sine beslutninger. For hvad sker der så næste gang et bestyrelsesmedlem trækker sig, og efter nogle dag fortryder? Jeg tror, at langt de fleste kan følge mig og bakke op om, at i Pressefotografforbundet skal vi følge vedtægterne. I vedtægterne er der ingen fortrydelsesret!

PS. Forestil jer, at Dansk Journalistforbunds formand, Lars Werge, skrev ud til de mere end 18.000 medlemmer i DJ, at han trækker sig som formand med øjeblikkelig virkning. Og nogle dage senere kom tilbage og sagde, at han havde fortrudt. Tror I så at han fik sin plads tilbage igen?

Bestyrelsen skylder os medlemmer en rigtig god forklaring på, hvorfor I ikke følger Pressefotografforbundets vedtægter.

mvh,

Claus Sjödin

Er det muligt at få et svar fra bestyrelsen i PF,
om hvorvidt det er efter reglerne/vedtægterne i det forhold, at Robert Wegler, der blev valgt på PF generalforsamlingen 08.11.2018, men fravælger sin bestyrelsespost ved at skrive ud til alle medlemmerne i PF i weekenden efter generalforsamlingen. For efterfølgende at meddele at han har fortrudt sin beslutning og ønsker den omgjort ved at træde ind i bestyrelsen igen. Her skriver Lars Lindskov på Pressefotografforbundets hjemmeside d.22.11.2018, at Robert Wengler igen er en del af PF bestyrelsen. Den udmelding fra Lars Lindskov er dateret med d.18.11.2018. Fire dage før det første bestyrelsesmøde som blev holdt d.22.11.2018.

Hvorledes hænger det nu sammen?

Og kan Robert Wengler være fuldgyldigt medlem af PF-bestyrelsen når forløbet har været som tilfældet?

Med venlig hilsen Lars Aarø

Henrik Petit

tor, 11/22/2018 - 23:06

Pyha - god beslutning Robert :-)

Lars Aarø

tor, 11/22/2018 - 23:37

Undskyld jeg spørger.
Men kan man træde ind og ud af PF bestyrelsen.
Normalvis skal et genvalg til en bestyrelse ske på en ny generalforsamling, hvor man igen lader sig opstille.
Med venlig hilsen Lars Aarø

Og jeg har set, at der var en kattelem.
Med venlig hilsen Lars Aarø

Hans Otto

fre, 11/23/2018 - 00:35

TAK Robert!

Johnny Frederiksen, medlem af PF.

fre, 11/23/2018 - 04:52

Kære Philip og resten af bestyrelsen.

Jeg holder rigtig meget af Robert Wengler, han er en rigtig god kammerat og en fantastisk arbejdskraft i en bestyrelse som ,PFs. Og som Flemming skriver, så er det en kæmpe fordel for den siddende formand at have Robert i bestyrelsen.

Det er nok også derfor at formanden forsøger at ændre på de demokratiske regler, og via denne artikel bekendtgøre at Robert nu er genindtrådt i bestyrelsen, men det er en klar omgåelse af demokratiet.

Det er der to årsager til: 1. Robert laver den fodfejl at han benytter sig af Dansk Journalistforbunds medlemsregister, trækker e-mail adresser fra alle medlemmer af Pressefotografforbundets ud, hvorefter han kopierer dem ind i sit eget mail system, og sender en mail til alle medlemmer af Pressefotografforbundet, i den mail skriver han, at han “trækker sig med øjeblikkelig virkning”. Juridisk er denne mail jo en officiel mail til alle medlemmer af Pressefotografforbundet, men den er også en overtrædelse af gældende regler for GDPR og datasikkerhed, for det er ikke alle medlemmer der har givet tilsagn til at deres mailadresse må benyttes til dette formål, og videregives fra Dansk Journalistforbunds medlemsdatabase til tredjepart.

Det er jo derfor man benytter et nyhedsbrevs system som Apsis i PF og DJ, så forbliver medlemmernes private oplysninger i et sikkert system, så har medlemmet også mulighed for at framelde sig igen, og beskytte sig imod uønsket henvendelser og post.

Den samme overtrædelse af datalovgivningen gør sig gældende når Lars Lindskov udleverer en medlemsliste til Dagbladet Politiken, for at de kan invitere en del af PF medlemmerne til åbning af Worldpress i København.

Det var et sidespring, som jo desværre ikke er mere lovligt set med GDPR briller. Tilbage til sagen om Robert Wengler.

Den 2. grund til at Robert Wengler ikke kan genindtræde i bestyrelsen er at, der skal ikke et bestyrelsesmøde til, før at suppleanten indtræder på en vakant plads i bestyrelsen, for Pressefotografforbundets generalforsamling har jo allerede valgt suppleanterne i rækkefølge 1, 2 og 3.

Derfor indtræder Philip Davali automatisk på denne plads frem til den udløber ved en generalforsamling. Og da Robert Wengler allerede på den lidt utraditionelle måde beskrevet herover, har meldt sin afgang til samtlige medlemmer på mail 12. november, så er skiftet sket, og så skal Robert Wengler vente til næste generalforsamling for at opstille til bestyrelsen igen. Med mindre der bliver indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling inden, som jo har været efterlyst af mange medlemmer.

Det er rigtig kedeligt at disse regler er lige så “rigide” som reglerne omkring ophavsfondsmidler, og det er vel også derfor at formand Lars Lindskov tager lige så let på dem, som han tager på reglerne omkring ophavsretsfondsmidler, i følge hans egen tilståelse til Fagbladet Journalisten. Men hallo! Her er tale om GDPR, for tænk hvis vi ikke havde de regler til at beskytte os, så havde det jo været meget nemmere for Fagbladet Journalisten at afdække uregelmæssighederne med ophavsfondsmidlerne, så kunne man jo bare have offentliggjort alle de tilfælde der var.

Jeg synes at det er rigtig trist at Robert Wengler i første omgang har måtte trække sig på grund af ubehagelige henvendelser, det burde ikke finde sted. Men det er bestyrelsen ansvar at demokratiets spilleregler bliver overholdt, så der kan man ikke bare lige opfinde nogle cowboy regler og genindsætte afgået bestyrelsesmedlemmer efter 11 dag.

Det betyder jo ikke at Robert Wengler behøver at vente til næste generalforsamling for at lave BOOST og Årets Pressefoto, man er jo altid velkommen til at lave frivilligt fagligt arbejde for PF, uden at sidde i bestyrelsen, og der er da også rig mulighed for at betale sig fra løsning af disse opgaver.

Demokratiske hilsner fra
Johnny Frederiksen

Kære Johnny,
Tak for dit lange skriv, som du har knoklet på i nat, mens vi andre sov.
Venligst Martin Lehmann

Nicolai Brix

fre, 11/23/2018 - 07:38

Dejligt for Robert og dejligt for pf med at den mest arbejdsomme i hele pf’s bestyrtelse er tilbage. MEN jeg har ikke oplevet noget som dette i andre foreninger jeg er medlem af. Man træder officielt ud af en bestyrtelse og meddeler det til samtlige medlemmer og så vælger man at træde ind igen UDEN at man er blevet valgt på ny. Normalt ville man kalde det orlov i andre sammenhænge hvis man lavede denne løsning, men som jeg forstår udfra mailen der er sendt til samtlige medlemmer var det ikke orlov, men en udtrædelse.

Det er vist ikke helt stuerent, men ganske praktisk, det kunne jo åbne muligheder for at danne en super regering, nå skidt pyt når det skulle være er det jo godt det så er Robert som jo er en ganske vigtig arbejdskraft...

Claus Sjödin

tir, 12/18/2018 - 10:35

Kære bestyrelse,
I ønskes en rigtig dejlig jul. Men....

Forestil jer, at Dansk Journalistforbunds formand, Lars Werge, skrev ud til de mere end 18.000 medlemmer i DJ, at han trækker sig som formand med øjeblikkelig virkning. Og nogle dage senere kom tilbage og sagde, at han havde fortrudt. Tror I så at han fik sin plads tilbage igen? Gider I at svare? Gerne enkeltvis hvis I har divergerende holdninger.

Mvh,

Glædelig jul til dig også, Claus.
Jeg kan ikke finde de regler, du henviser til i et tidligere indlæg. Det, at et genvalgt bestyrelsesmedlem trækker sig og kort efter fortryder sin beslutning, er så sjælden, at der ikke er taget højde for den. Jeg har forgæves ledt efter, om andre foreninger har sådan en situation med i deres vedtægter. Jeg hæfter mig ved, at Robert med flere stemmer end nogen af formandskandidaterne, fik det flotteste valg i mands minde. Det er derfor i mine øjne generalforsamlingens ønske, at han skal sidde i bestyrelsen. Der var da heller ingen protester over beslutningen, da bestyrelsen mødtes første gang - og som du kan se på 1. suppleant Philip Davalis svar længere oppe, så synes han også det var den rette afgørelse.
Bortset fra det, så er Roberts store indsats i bestyrelsen helt afgørende for forbundets arbejde - især efter at tre dygtige medlemmer valgte at trække sig ud. Det vil kaste PF ud i en helt unødvendig krise, hvis Robert ikke fortsætter i bestyrelsen. Men det er måske det, du ønsker?
Mvh Michael Bager

Michael, det er ikke Robert, der er noget galt med. Det er udelukkende beslutningen om, at han kan indtræde i bestyrelsen igen efter at have meddelt sin afgang med øjeblikkelig virkning.

Der er ingen grund til at have en regel om at indtræde igen, efter man er udtrådt. Så er man jo netop - - - udtrådt af bestyrelsen. Så kan det være, at det ikke er klart defineret, hvornår en evt. suppleant efterfølgende indtræder i bestyrelsen. Men det er en hel anden sag.

Udefra ser det ud som om, bestyrelsen har handlet ud fra at Roberts arbejde er, citat: "helt afgørende for forbundets arbejde" og "Det vil kaste PF ud i en helt unødvendig krise, hvis Robert ikke fortsætter i bestyrelsen". Hvis det er tilfældet, er det meget stort ansvar og pres at lægge på Robert, især når der er tale om frivilligt arbejde.

I øvrigt kan det sagtens lade sig gøre at lave frivilligt arbejde uden at sidde i en bestyrelse. Dette gælder vel også i PF?

Mvh,

Kære Claus Sjödin,

Det ville være voldsomt om Lars Werge trak fra sig, og nogle dage senere kom tilbage.
Jeg synes ikke det er voldsomt, at et frivilligt PF medlem trækker sig, og få dage efter kommer tilbage.
Dog synes jeg det er voldsomt, det som Robert har skulle stå model til. venligst fra martin lehmann /medlem af PF besty.

Kære Martin Lehmann,

Tak for dit synspunkt. Jeg er dog ikke enig med dig i din betragtning om, at man kan trække sig, for derefter at genindtræde.

Jeg er ikke vidende om, hvad Robert har stået model til, da det er forbeholdt en lille kreds at have den viden. Derfor er det heller ikke relevant at fremføre i diskussionen. Vi er nødt til at holde os til kendsgerninger, som vi alle har, eller kan få kendskab til.

Mvh,

Kære bestyrelse i PF.

Og jeg har skrevet det her før!
Men gør det gerne igen.

Jeg er helt enig i, at det er ønskeligt at kun at forholde sig til kendsgerninger i det forhold at Robert Wengler melder ud til alle i PF, at han udtræder med øjeblikkelig virkning af PF-bestyrelsen. For derefter at indtræde i bestyrelsen igen, som Lars Lindskov skrev i en orientering dateret d.18.11.2018 fire dage før det første bestyrelsesmøde i den nye bestyrelse
Det handler ikke om, hvorvidt Robert Wengler kan fortsætte sit gode frivillige arbejde i PF-bestyrelsen eller ej. Men blot om, hvorvidt Robert Wengler er genindtrådt i bestyrelsen efter de gældende vedtægter, eller om Robert Wengler skal lade sig genopstille på en kommende generalforsamling og lade sig vælge ind i bestyelsen igen.

Med venlig hilsen Lars Aarø.

Kære Claus Sjödin og Lars Aarø,
Jeg beslutter hermed at melde mig ud af PFs bestyrelse.
Venligst fra martin lehmann /forhenværende bestyrelsesmedlem i PF

Kære Claus Sjödin og Lars Aarø, Jeg ombestemmer mig, og beslutter mig altså for at melde mig ind som bestyrelsesmedlem i PF igen.

Jeg savner jer drenge, for I er sgu nogle dejlige fotografkollegaer, med så meget energi.
Stik hånden ned i bunken, og fisk det nyeste nummer af vores fagblad JOURNALISTEN frem – se teksten på forsiden:
”Der findes ingen regler – bryd dem”. Citatet stammer fra min gamle ven fotograf Per Folkver.
Som nyt bestyrelsesmedlem i PF vil jeg tage den sætning med mig, i mit arbejde for PF, og for jer to dejlige kollegaer.
Og til alt jeres detalje-forargelse, så vil jeg sige, hvis der findes en regel, om at Robert eller PF bestyrelsen ikke lever op til jeres ord om gældende vedtægter så vil jeg blæse på det – ja, ligefrem bryde den regel. Med største fornøjelse.
Pilen peger fremad, drenge.

Venligst fra martin lehmann / igen bestyrelsesmedlem i PF. Medmindre I finder en vedtægt der kan fælde mig.

Vedtægterne kan i øvrigt ses her. https://journalistforbundet.dk/pressefotografforbundet/vedtaegter-press…
Jeg kan ikke få øje på noget, der beskriver hvordan man griber det an, hvis bestyrelsesmedlemmer trækker sig. Kun at de vælges for to år.
Jeg vil foreslå, at vi holder op med at slå hinanden i hovedet med ikke-eksisterende vedtægter og ser at komme videre. Der er nok af opgaver at tage fat på.
Vh Michael Bager (suppleant i bestyrelsen)

Du er en skæg fætter, Martin Lehmann. Ingen regler......

Jeg mener, det var regler der udmyntede sig i denne sætning "Påbuddet var derfor ikke lovligt, og landsretten tiltræder med denne begrundelse, at tiltalte er frifundet." Jeg ved ikke om du kan genkende citatet. Jeg forstår dig sådan, at når reglerne er til fordel for en selv, er det fine at have, ellers er de bøvlede og skal skylles ud i toilettet.

Jeg kommer til næste generalforsamling i PF og ser frem til dit forslag om at afskaffe PF's vedtægter. Som jeg ser det, må det være essensen af dit indlæg.

Slut herfra.

Mvh,

Kære Martin Lehmann.
Når du som bestyrelsesmedlem har den holdning til regler, så forstår jeg godt at pressens omdømme er så dårligt, som det er.
Slut herfra.
Lars

Niels Åge Skovbo

ons, 12/19/2018 - 16:58

Har netop læst de seneste kommentarer igennem og jeg undres lidt over tonen i svar fra bestyrelsen v. Martin Lehmann.

Jeg synes det er ok, at man bruger humor og ironi. Men her oplever jeg faktisk saksene og noget irritation.

Oplever også uderiøsitet, når et bestyrelsesmedlem melder sig uf PF bestyrelsen og så nogle minutter efter melder sig ind igen. - Må vi bede om en mere moden tilgang til kommunikationen !

Bestyrelsen og formand er jo rep for hele PF. Incl dem der er kritiske. Derfor er det god skik at svare medlemmerne høfligt og seriøst.

Al den snak om at regler skal brydes osv er ikke PF værdigt. Så har vi anarkisme og kaos og ingen ved hvad der et rigtigt eller ej.

Det er en skråplan og jeg vil naturligvis gerne høre om den øvrige bestyrelse bakker op om Martin Lehmanns holdninger.

Alt det bedste og glædelig jul.

Niels Åge Skovbo

Kære Kolleger
Der er ingen tvivl om, at når man udtræder af en bestyrelse, så er man udtrådt - og skal man træde ind igen, skal man vælges af generalforsamlingen.
Derfor findes der selvfølgelig ingen regler for, at man fortryder sin udtræden. Havde Robert kun trukket sig over for sin bestyrelse, havde det måske været i orden, at formanden / bestyrelsen havde opfordret ham til at re-overveje sin beslutning.
At ingen har opponeret imod den foreningsstridige beslutningen om, at Robert er tilbage i bestyrelsen - gør på ingen måde handlingen i orden eller gyldig - kun at Robert formentlig er et meget væsentligt aktiv for medlemmerne i PF.

Når man siger ja til at deltage i en bestyrelse, siger man samtidigt ja til at deltage aktivt i bestyrelsen og sætte sig ind i de ting, som foreningen nu beskæftiger sig med, herunder økonomien.

Så i forhold til at den nye bestyrelse i PF nu opfordrer til at bryde reglerne og gøre, hvad man selv vil, vil jeg blot henlede opmærksomheden på, at der for bestyrelsesmedlemmer gælder almindelige regler om erstatningspligt, fuldmagt og ansvar.

Det betyder, at man som bestyrelsesmedlem risikerer at pådrage sig et personligt ansvar såfremt, man handler uden for de retningslinjer, der er aftalt, eller med andre uden for sin fuldmagt, eller såfremt man handler uforsvarligt og i strid med det, man kunne forvente af et almindeligt fornuftigt bestyrelsesmedlem". jvf. regler om frivilligt bestyrelsesarbejde i foreninger.

Men er man imod de regler, der er, så bør man måske dels overveje om man kan sidde, hvor man gør, dels som minimum lægge forslag frem til generalforsamlingen om, hvordan tingene kan gøres anderledes.
Indtil da må medlemmerne kunne forvente, at bestyrelsen agerer efter de regler der.
Jeg kan ikke tro, at bestyrelsen kan være uenig i det. Ellers hører jeg - og vi andre naturligvis meget gerne om det.
Glædelig jul
mvh Anita Corpas

Kære PF-bestyrelse og kære Robert Wengler. Når man bryder GDPR lovgivningen og kopiere medlemsdatabasen ind i sin private virksomhedsmail, hvorefter man sender en mail til samtlige medlemmer for at fortælle at man har trukket sig fra bestyrelsen, og samtidig bliver interviewet til Fagbladet Journalisten, hvor man gentager dette, så er man ikke længere medlem af bestyrelsen i PF. For så kan den udmelding ikke blive mere officiel. Det er også den vurdering som Dansk Journalistforbunds direktør Linda Garlov, har ytret. Hvis der skulle være tvivl i bestyrelsen, så kunne i jo søge råd omkring dette hos Datatilsynet.

At bestyrelsen vil blæse på det, kommer vel ikke bag på så mange. Vi har en formand der allerede har meldt offentligt ud, at han gerne bryder regler hvis de i hans øjne er for rigide.

Og den holdning har tydeligvis smittet af på det nyvalgte bestyrelsesmedlem Martin Lehmann. Først vil jeg lige slå fast at det er ikke klædeligt at blande Per Folkver ind i denne debat, for når Per Folkver sagde, at der ikke er nogen regler, så gælder det fotografiet, og ikke bestyrelsesarbejde og forvaltning af medlems kroner.

Per Folkver var en retskaffen mand, som ikke burde sværtes til med sådan en gang ævl fra en tidligere kollega og medarbejder.

Og når vi er ved retskaffenhed. Jeg har fået en del henvendelser fra andre PF-medlemmer, der undre sig over at Politikens nuværende fotochef, har haft mulighed for at invitere dem til åbningen af World Press, ved at få adgang til dele af Dansk Journalistforbunds medlemsdatabasen. Endda med nøjagtig geografisk oplysning på medlemmerne, så man kunne nøjes med at invitere dem fra hovedstadsområdet.

Ifølge GDPR-lovgivningen, så er et medlemskab af en fagforening en privat oplysning, på højde med ens seksualitet og sygdomsforhold. Derfor er det ikke lovligt når formanden for Pressefotografforbundet, sender medlemsoplysningerne til fotochefen på Politiken.

Samtidig er det også uprofessionelt fagforeningsarbejde at sende medlemslisten til en arbejdsgiver. Jeg vil personligt gå så langt og sige, at det er helt uhørt.

Så som Michael Bager skriver, bestyrelsen har nok at tage fat på, især med den her beskrevet, letfærdige omgang med datasikkerheden, og den verserende undersøgelse af udbetalingerne fra ophavsretsfonden. Hvis PFs bestyrelse og direktionen i Dansk Journalistforbund, ikke ønsker at tage disse GDPR problemer alvorligt, så må medlemmerne jo benytte sig af klagemulighederne til Datatilsynet.

På trods af to bestyrelsesmøder hvor det ene var et to dages seminar, så er der ikke kommet nogen referater ud til medlemmerne. Og derfor er det jo heller ikke muligt at se om PF skulle have meldt de to overtrædelser til Datatilsynet, som GDPR-lovgivningen foreskriver.

Og inden Martin Lehmann igen bruger denne alvorlige debattråd til gøre grin med os andre, så burde han heller bruge tiden fornuftigt, og kontakte han chef, så Politiken kan få anmeldt deres brug af Dansk Journalistforbunds database til Datatilsynet, og komme med en redegørelse på hvorfor de gemmer medlemsoplysninger fra en fagforening og samkører dem med deres kommercielle billet bureau, som det var tilfældet med World Press Photo i år.

Til sidst vil jeg gerne støtte op om de andre medlemmers opfordring, om at få flere bestyrelsesmedlem på banen.

Rigtig god jul til alle.

Kære Martin Lehmann
Jeg kendte også Per Folkver godt nok til at vide det var nogle andre regler han henviste til. Det har du helt åbenlyst ikke fattet.
Lad venligst medlemmer stille spørgsmål og giv dem et respektabelt svar i stedet for den hovne måde du fejer dem af banen på. Du fik lige lukket munden på to medlemmer der gerne vil diskutere helt vandvittige ting der er sket i PF mens du har siddet i bestyrelsen.
Flot kommunikeret…virkeligt flot.
God jul.
Venlig hilsen Lars Møller

Kære Lars Aarø, Niels Åge Skovbo, Anita Corpas, Johnny Frederiksen -
og andre, der orker at læse med på denne tråd,

Hvis ikke det var fordi, min livsmentor og bedste ven, Per Folkver var faldet ned af den der skide trappe, og ligget død, der i mine arme, for 5 år siden – ja, så havde jeg muligvis, på en fredag som i dag, siddet ude i hans køkken på Østerbro og spist pølse og gamle oste med ham.

Vi ville havde snakket om fotografi, journalistik, samfund, vi havde snakket om det at være et menneske, om hvordan styrker og sårbarhed hænger sammen.
Vi ville tale om fotografi som et sprog, som vi prøver at forstå verden igennem.
Vi ville snakke om alle de begrænsninger, regler og love, vi mennesker for ofte gemmer os bag, og holder fast i, fordi vi ikke tror på at vi selv kan – at vi er hele mennesker, der skal turde turde, det vi ikke tør.
Vi ville tale om at ordet, skyld, burde skiftes ud med ordet, fortjeneste.
Vi ville tale om at bryde noget ned, for at kunne bygge noget nyt op, og undersøge hvordan fotografiet nok er stærkere, som et spørgsmål, end som et svar – og vi ville blive forvirrede, og spise noget pølse, og Per ville sige, at han sgu ikke var vild med julen, og jeg ville drille ham med det.
Vi ville tale om angst og liderlighed, i sammen sætning, og det ville give mening i vores hoveder, men vi vidste, at det ville kræve dygtighed at formår at kommunikere det til andre.

Hvis snakken ville falde på debatten, her på PF sitet, omkring et PFs bestyrelsesmedlems udmelding/indmelding, ville vi vende det kort, prøve at sætte os ind i de vrede medlemmers sted, men ingen af os ville kunne tage det helt seriøst, at fire medlemmer gang på gang, fremtoner med alle mulige emner de er vrede over.

Vi ville hurtigt begynde at snakke om de gamle fotografer, altså de helt gamle fotografer, der startede Pressefotografforbundet for over 100 år siden, og om deres kampe for fotografiet dengang. Og om deres kampe for ophavsretten som de gik i strejke for, og som vi ville være dem taknemmelige for.
Straks ville emnet muligvis kunne falde over bilmærker og gamle traktorer, og døden ville vi også vende. Døden snakkede vi meget om. Og dermed om livet, om muligheder, om tilvalg, om fravalg.
Vi ville diskutere om hvordan verden mod så ud, inde fra et ord-menneskes hoved.
Vi ville lave en kop te, og til sidst, være helt stille.
Måske bare sidde lidt. Og fordøje de mange bolde vi havde kastet op i luften.

Men, desværre døde Per, sådan pludseligt. Så vi kan ikke sidde ude i hans køkken.
Det minder mig om at livet er kort. Det minder mig om at have fokus på det vi kan give hinanden, i stedet for det vi skal tage fra hinanden.
Der er masser af vigtige spørgsmål at stille. Mange vigtige kampe at tage. Jeg forstår, at I er vrede. Det er ok.
Men, det kan simpelthen ikke være rigtigt, at vi skal bruge tid og energi på om et bestyrelsesmedlem har meldt sig ud/ ind.

Venligst fra martin lehmann