Gå til hovedindhold
Bliv medlem

Vil du med til Nordisk Seminar i Finland?

Den 15. – 16. september er der Nordisk Seminar i Helsinki i Finland. Du kan melde dig til her.

Nordisk seminar 2017

http://www.freet.fi/Future-of-Freelancing/


Overskriften for seminaret er: The Future of Freelancing. Hvad programmet mere detaljeret indeholder kan du tjekke på seminarets hjemmeside.
FreelanceGruppen har sikret os op til 40 pladser ud af de i alt 150. Det endelige antal afhænger af interessen blandt vore svenske kolleger.

Bemærk, at programmet begynder kl. 9.00 den 15. september og slutter ved midnat den 16. september. Det betyder, at du skal beregne ankomst til Helsinki dagen før, og afgang dagen efter.

Hvordan melder jeg mig til?
Hvis du går ind på seminarets hjemmeside vil du se, at der er en individuel, online registrering og betaling. Den skal du ikke bruge! Vi tilmelder nemlig FreelanceGruppens deltagere kollektivt, og betaler samtidig for deltagergebyret.
Du skal til gengæld bruge linket til Conference Manager, som du finder nederst i artiklen her.

Hvad koster det? 
FreelanceGruppen betaler dit deltagergebyr, arrangerer og betaler for ophold på et hotel i nærheden af færgestedet (14.9.-17.9.) til den ø ud for Helsinki, hvor seminaret bliver afholdt. Desuden betaler FreelanceGruppen et tilskud til din transport, som du vil få udbetalt efter seminariet. Maden skal du selv betale. Bortset fra de måltider, der er indeholdt i seminariet.  Tjek seminarets hjemmeside for at se hvilke.

Hvem kan komme med?
Hvis der er flere tilmeldte, end vi har pladser til, fordeles de efter følgende principper: Medlemmer, der aldrig har deltaget i et nordisk seminar, har første prioritet. Dernæst kommer de deltagere, der ikke har deltaget de seneste to nordiske seminarer. Er der herefter flere tilmeldte end pladser, uddeles de resterende pladser ved lodtrækning.

Hvornår er der frist for tilmelding?
Tilmeldingsfristen til Nordisk Seminar i Helsinki er den 15. juni. Du vil umiddelbart derefter få at vide, om du har fået plads. Arrangementet er som sagt gratis for medlemmer af FreelanceGruppen. Der er et blive-væk gebyr på 1500 kr, hvis man melder afbud senere end den 1. september.

KLIK HER for at melde dig til seminaret. 

(Du skal klikke på linket herover for at melde dig til - ikke skrive i kommentarfeltet nedenunder)

Kommentarer

Kari kvaale

tor, 05/18/2017 - 21:46

Jeg vil gerne deltage i Nordisk freelanceseminar i Helsinki

Hej Kari Du skal melde dig til via linket nederst i artiklen (ved godt, det kan se forvirrende ud, at kommentarfeltet kommer lige bagefter - jeg har tydeliggjort det i teksten nu.) Hilsner Marie, webredaktør

Narcisa Vucina

tor, 05/18/2017 - 21:46

Er meget interesseret i hovedtemaet, da jeg mangler at beherske en del af de nye/fremtidens værktøjer og et netværk som jeg håber at blive introduceret til på seminaret.

Ja præcis, - som jeg forsøgte at beskrive i den første kommentar.

Eva Schiermacher

tor, 05/18/2017 - 23:34

Lyder spændende ☺

Helle Schøler Kjær

tor, 05/18/2017 - 23:39

Jeg har ikke tidligere deltaget i et nordisk seminar, og jeg er vældig interesseret i temaerne på seminaret, da jeg efter mange års skiftende fuldtidsjob er i gang med at opbygge en freelancetilværelse. Jeg er i fuld gang med at opsøge nye kompetancer, og programmet ser spændende og inspirerende ud ift de tanker, jeg i forvejen har, men ikke har helt styr på.

Maibritt Lund Pilgaard

fre, 05/19/2017 - 07:46

Jeg vil gerne tilmeldes seminaret i Helsinki bedste hilsner Maibritt

Hej Maibritt Du skal melde dig til via linket nederst i artiklen (ved godt, det kan se forvirrende ud, at kommentarfeltet kommer lige bagefter - jeg har tydeliggjort det i teksten nu.) Hilsner Marie, webredaktør

Maibritt Lund Pilgaard

fre, 05/19/2017 - 08:06

Har aldrig deltaget i et nordisk seminar

Lene Frøslev

fre, 05/19/2017 - 11:50

Har tilmeldt mig på linket :-)
Har tidligere hørt nogen tale om mulighed for fælles bustransport. Nogen konkrete planer?

Morten Friis Jørgensen

ons, 06/07/2017 - 17:56

Hvor stort er transporttilskuddet til Finland? Transportomkostninger er et evigt spørgsmål, især når man bor på Bornholm. Bliver der lagt op til/arrangeret rejse for medlemmer, der deltager (bestyrelsen rejser jo nok i forvejen og holder nordisk bestyrelsesseminar) med samme fly ud og hjem CPH Kastrup?
Vh MFJ