Gå til hovedindhold
Bliv medlem

Vi har plads til flere på Nordisk FreelanceSeminar 2018

Faglig sparring, socialt samvær og freelancenørderi - der er mange gode grunde til at komme med til årets Nordiske Freelanceseminar i Malmø. FreelanceGruppen sørger for gratis deltagelse, og du får tilskud til både rejse og ophold - i år har vi fået plads til endnu flere deltagere, så skynd dig at melde dig til.

Nordisk Freelanceseminar 2017

Katrine Nadia Jørgensen Nordisk Frelancesemniar 2017 i Helsinki

Tre dage i selskab med freelancekolleger fra hele Norden

Lørdag den 15. september klokken 10.00 er der kick off på årets nordiske freelanceseminar. Det betyder starten på to dage med spændende foredrag og socialt samvær med gode kolleger fra de andre nordiske lande. Men allerede fredag d. 14. om aftenen kan du møde og mingle med freelancekolleger.

 

Er du ny i gruppen – så tag med!

Nordic Freelance Seminar er et rigtig godt sted at møde nogle af dine danske og nordiske freelancekolleger, blive præsenteret for faglige input af høj kvalitet og få indblik i nordiske freelanceforhold. Derfor håber vi, at rigtig mange nye medlemmer af FreelanceGruppen har lyst til at deltage.

 

Årets tema for seminariet er had, trusler, sikkerhed, risikovurdering og digitalt selvforsvar for freelancere og selvstændige i medie- og kommunikationsbranchen.

 

Udenom foredrag og workshops vil Freelancegruppen sørge for samvær, hvor du især møder dine danske kolleger.

 

Læs mere køb din billet på www.nordicfreelance2018.com 

 

Tilmeld dig tilskud fra FreelanceGruppen her.

 

Sådan får du tilskud til hotel og rejseomkostninger

 

Er du bosat i udlandet og Grønland: 

Billigste offentlige transport, dog som udgangspunkt max. 2000 kr., op til to overnatninger fra fredag til søndag, (der er arrangement fredag aften) og op til 1000 kr. i tilskud pr. nat hvis du bor på Hotel Scandic S:t Jörgen, Scandic Triangeln eller Teaterhotellet

 

Har du en særlig lang og/eller dyr rejse, kan du kontakte bestyrelsens ansvarlige for det nordiske seminar, Cecilie Marie Meyer, cmm@freelancegruppen.dk / tlf. +45 40989707 eller Sus Falch sfa@freelancegruppen.dk/tlf. +45 40453886 og aftale nærmere.

 

Er du bosat i hovedstadsområdet: Billigste offentlige transport, op til to overnatninger fra fredag til søndag, (der er arrangement fredag aften) og op til 1000 kr. i tilskud pr. nat hvis du bor på hotel Scandic S:t Jörgen, Scandic Triangeln el. Teaterhotellet.  

 

Er du bosat i øvrige Danmark: Billigste offentlige transport, op til to overnatninger fra fredag til søndag, (der er arrangement fredag aften) og op til 1000 kr. i tilskud pr. nat hvis du bor på hotel Scandic S:t Jörgen, Scandic Triangeln el. Teaterhotellet.  

 

Sådan får du tilskud

Forudsætningen for at få tilskud til hotel er, at du bor på et af de tre ovennævnte hoteller, som vi har udvalgt for, at de danske deltagere kan møde hinanden, fordi hotellerne har overenskomst og ligger i gå-afstand (800-1200 m) fra Folkets Park og Moriska-pavillonen, hvor det nordiske freelanceseminar afholdes.

 

Tilskud udbetales efter veloverstået seminar ved fremsendelse af dokumentation for rejseudgifter (kører du i egen bil, kan du få refunderet et beløb svarende til billigste offentlige transport), hotel og deltagelse. Det vil deltagerne få direkte besked om senere. 

 

Sådan fordeles tilskud
Hvis der er flere, som ønsker at deltage, end vi har budgetramme til, fordeles pladserne efter   følgende principper: Medlemmer, der aldrig har deltaget i et nordisk seminar, har første prioritet. Dernæst kommer de deltagere, der ikke har deltaget i de seneste to nordiske seminarer og til sidst de deltagere, som deltog i 2017. Sidstnævnte kan blive udvalgt ved lodtrækning, hvis der er flere ansøgere, end der er midler til.

 

 

 

Kommentarer

Hanne Fokdal Barnekow

ons, 08/22/2018 - 11:13

Hej Sus og I andre
Når I nu bliver ved med at lokke med ledige pladser så byder jeg ind!
Kh Hanne

Luci Smith

tir, 08/28/2018 - 14:01

Hej Freelance Gruppens Ansvarlige for Seminaret,

Vil gerne høre, om der stadigvæk er ledige pladser med mulighed for at få tilskud, da jeg ikke har mulighed for at deltage, hvis ikke jeg kan få tilskud. Var nemlig med til Helsinki sidste år, så jeg står vist ikke først i køen ;)
Mvh,
Luci Smith

Kære Luci - dejligt, at du er interesseret. Vores tilmeldingsfrist afhænger af svenskernes seminar-tilmeldingsfrist, der var i går d. 27. Hvis du skal i betragtning hos os, skal du spørge svenskerne og gi' en melding på sfa@freelancegruppen.dk. Og kære Hanne, det er dejligt, du vil med. Vi glæder os til at se dig igen.