Gå til hovedindhold
Bliv medlem
Budgetberegneren

Jacob Nielsen

Budgetberegneren

Du skal være medlem af DJ for at hente DJ's Budgetberegner. Log ind via "Log På" i øverste højre hjørne

Budgetberegner

Sådan bruger du DJ's Budgetberegner

Uanset, om du er nystartet eller veletableret, kan budgetberegneren være et nyttigt værktøj til løbende at bevare overblikket over dine indtægter og udgifter og ikke mindst sikre, at din timepris er realistisk og sammenhængende for din virksomhed.

Budgetberegneren er udarbejdet på en Excel-platform og skal gemmes på din egen computer, hvorfra du arbejder videre med værktøjet. Vi arbejder på en version af beregneren til Open Office-programmer, hvor de fleste funktioner fra Excel-versionen vil være tilgængelige.

Har du spørgsmål til Budgetberegneren, kan du læse mere i vores FAQ eller sende en mail til Stine Daugaard eller Bo Therkildsen. Vær opmærksom på, at vores FAQ udvides løbende med de spørgsmål, vi får flest af.

Vi anbefaler, at du ser hele videoen herunder. Den giver et grundigt indblik i, hvordan du bruger beregneren.

SÅDAN ER BUDGETBEREGNEREN BYGGET OP

Etableringsbudget

Er du nystartet, eller skal du etablere en ny gren af din forretning, kan du bruge etableringsbudgettet til at skabe overblik over dine udgifter i opstartsprocessen.

Driftsbudget

Hvilke faste udgifter er der forbundet med at drive din virksomhed? Det kan du få – og holde – overblik over med driftsbudgettet. Det er et dynamisk værktøj, du bør opdatere løbende for at sikre, at din indtjening står mål med dine udgifter.

Privatbudget

Hvis du ikke allerede har lagt dit privatbudget andet sted, kan du bruge skemaet til at skabe overblik over dine indtægter og udgifter i dit privatliv. Bruger du en anden løsning til at lægge dit privatbudget, kan resultaterne derfra tastes direkte ind i dette skema, så du stadig kan få det fulde udbytte af funktionerne.

Find din timepris

Med afsæt i tallene fra dine budgetter samt et overblik over, hvad og hvordan du bruger din tid, hjælper Find din timepris med at regne sig frem til den optimale timepris i din forretning, således at der er en sammenhæng mellem indtægter og udgifter.

Tilbud og fast pris

Mange freelancere og selvstændige bliver mødt med en ”fast pris” på en opgave fra deres kunder. Altså en samlet pris for hele opgaven. I Tilbud & Fast pris kan du regne ud, hvor mange timer, du kan lægge i en opgave med fast pris – beregnet ud fra de omkostninger, der er ved opgaven samt hvor meget, du skal have i timen.

FAQ OM BUDGETBEREGNEREN

Jeg kan ikke få excelarket til at virke.

Du skal huske at aktivere makroer, når du åbner excel-dokumentet, efter du har hentet det ned på din computer.

Er du i tvivl om, hvordan du rent praktisk bruger beregneren, anbefaler vi, at du ser hele instruktionsvideoen, som du finder her på siden.

Hvordan registrerer jeg afskrivninger (på driftsbudget)?

Læs mere om, hvordan du afskriver indkøb, der overskrider småudgiftsgrænsen (30.700 kr. i 2021 og 31.000 kr. i 2022) hos Skat (under Drifts- og anlægsudgifter (afskrivninger)

Hvordan finder jeg forklaringer på de forskellige celler i arket?

I arket er mange faner markeret med en lille rød, trekantet fane i det ene hjørne. Den markerer, at der er en forklarende kommentar til feltet. Hold din mus hen over fanen for at læse kommentaren.

Har du brug for at få vist alle kommentarer på en side, så vælg ”Gennemse” i menuen og vælg ”Vis alle kommentarer”.

Med eller uden moms?

Det er vigtigt, at du beslutter dig for, om du vil indtaste både udgifter og indtægter i Budgetberegneren med eller uden moms. Vi anbefaler, at du indtaster alle oplysninger MED moms, men det er din egen beslutning. 

Det er på mange måder en god idé at søge råd hos en revisor i forhold til alle spørgsmål om afskrivninger, fradrag moms mm. 

Jeg har ikke Excel - kan jeg så bruge budgetberegneren?

Nej, lige pt. virker budgetberegneren udelukkende i Excel. Men vi arbejder på at lave en udgave, der virker i Google Sheets, som er en Open Office løsning.