Brug og misbrug af billeder på Facebook
DJ’s medlemmer oplever ind i mellem, at billeder bliver misbrugt på Facebook. Enten et billede af deres person eller et billede, de har taget. Begge dele kan være en krænkelse af ophavsret eller retten til eget billede, men det er ikke altid til at gennemskue. Du kan få hjælp i denne guide.
De sager, som DJ’s medlemmer typisk bliver involveret i, kan opdeles i tre hovedgrupper.
Brug af din profil til sociale anbefalinger
Den første gruppe er de såkaldte sociale anbefalinger. Her bliver ens profilbillede anvendt i forbindelse med et firmanavn – fx ”Søren Petersen synes godt om Libero”. Det kan også være en oplysning om, at din ven ”Søren Petersen spiller Farmville”.
Nogle bliver fortørnede over, at deres profilbillede bliver brugt i annonceøjemed. Det er dog sådan, at hvis du ikke har frabedt dig det i dine indstillinger, så har Facebook lov til at gøre dette. Hvis du på et tidspunkt har trykket ”synes godt om” en virksomhed eller accepteret en app, så vil dette kunne blive vist til dine venner.
Ifølge Facebook er det indbygget i systemet, at dit profilbillede kun bliver brugt, hvis du har godkendt det under installationen eller i dine privatindstillinger. Se i guiden til højre på sitet, hvordan du ændrer indstillinger for apps og annoncer.
DJ kan ikke gøre noget for at hjælpe dig i disse sager, da der ikke er tale om krænkelser.
Læs mere om, i hvilke typer annoncer Facebook må bruge dig
Brug af billeder fra nettet
I den anden gruppe af sager er de tilfælde, hvor en bruger af Facebook anvender et billede, som vedkommende har fundet på nettet – måske også på Facebook. Dette vil oftest udgøre en krænkelse af ophavsrettighederne tilhørende den fotograf, som har taget billedet. Den, som begår krænkelsen, vil være den pågældende Facebook-bruger.
Den type af krænkelser sker ikke kun på Facebook – men også på andre hjemmesider. Det svarer principielt til, at en avis bruger et billede fra en anden avis. Fotografer har ikke ved at have et billede liggende på nettet accepteret, at andre kan bruge billedet frit på nettet. Oplever du, at en anden person bruger et billede, du har taget, uden dit samtykke, er det en krænkelse af din ophavsret. Du kan kontakte DJ og få rådgivning til, hvordan du griber sagen an.
Hvad skal du gøre?
Hvis dit ansigt optræder i en direkte annonce:
- Tag et skærmdump og et print af siden.
- Gem linket til annoncen (URL-adressen) (Højreklik på billedet i annoncen og vælg ”Gem billedets webadresse”).
- Rapportér krænkelsen til Facebook (Kør musen hen over annoncen, til du ser et gråt kryds øverst til højre. Vælg ”Jeg vil ikke se denne annonce”. Nu får du mulighed for at begrunde, hvorfor. Vælg ”Andet”. Her kan du angive, om du fx har ophavsretten til indholdet).
- Send derefter skærmdump af annoncen og billedets url til DJ.
Brug af et billede af dit ansigt i direkte annoncer for firmaer
I DJ har især kendte tv-værter oplevet, at deres billede er blevet brugt til at reklamere for slankeprodukter, uden at de har givet tilladelse til det. Det har været i de sponserede bannerannoncer på Facebook, som man kan se nedenfor.
Dette er på ingen måde lovligt. Det vil være en krænkelse af både personen på billedet og af selve fotografens rettigheder.
DJ har indgået et samarbejde med Facebook om netop denne problematik. Igennem dette samarbejde kan Dansk Journalistforbund hurtigt gøre Facebook opmærksom på krænkelsen, og Facebook har indtil videre været hurtige til at fjerne annoncen.
Dansk Journalistforbund kan også hjælpe medlemmerne med at retsforfølge annoncøren. Det har dog i flere tilfælde været umuligt at finde frem til den pågældende virksomhed bag annoncen.
Hvad må Facebook med dine billeder?
Facebook har meget vidtgående brugerbetingelser. Hvis du lægger et billede på Facebook, har du i vidt omfang overdraget rettighederne til brugen af billedet til Facebook. Du har dog stadig selv ophavsretten. Det fremgår fx af Facebooks nuværende brugerbetingelser, at når du har fjernet dit billede fra Facebook, har Facebook ikke længere rettighederne til at bruge billedet (med mindre det er blevet delt af andre brugere).
Selv om rettighedsoverdragelsen til Facebook er meget vidtgående, kan dansk aftale- og ophavsret beskytte dig i et vist omfang mod så vidtgående rettighedsoverdragelser. Det er dog svært på forhånd at sige noget om, hvordan en dansk domstol vil kunne censurere Facebooks brugerbetingelser, hvis domstolen får lejlighed til det. Mest sandsynligt er det, at en dansk domstol ikke vil anerkende, at du generelt har overdraget rettighederne til dine billeder til reklamer. Dette gælder dog ikke, hvis du specifikt har accepteret det i forhold til en konkret reklame, fx i forbindelse med installationen af et spil eller lignende.
Husk på, at selv om billedet er fjernet fra Facebook, så findes billedet alligevel i mange tilfælde stadig et eller andet sted på nettet. Du bør derfor altid tænke dig om, når du uploader billeder af eksempelvis dig selv eller dine børn.
Hvad skal du gøre?
Hvis du oplever, at ophavsretten til et af dine billeder krænkes af en anden bruger:
- Følg DJ’s trin-for-trin-guide for ophavsretskrænkelser.
- Rapportér krænkelsen til Facebook ved at vælge "anmeld" under billedet indstillinger - se nedenstående billede.
Hvad må Facebooks brugere med dine billeder?
Facebooks brugere har ikke de samme rettigheder til dine billeder som Facebook. Så de må altså ikke bruge dine billeder efter forgodtbefindende, med mindre du har sagt ja.
Facebook har dog ifølge brugerbetingelserne ret til at videreoverdrage rettighederne til dine billeder til andre, men i praksis har Dansk Journalistforbund ikke oplevet, at det sker.
Hvis du forsøger at stille Facebook til ansvar for de krænkelser, som deres brugere foretager af billeder, som i forvejen ligger på Facebook, vil Facebook nok henvise til deres rettigheder til billedet.
Du bør dog være opmærksom på, at Facebook kan ændre sine brugerbetingelser med kort varsel. Det er derfor vigtigt, at du holder dig opdateret med ændringerne, som vedrører det såkaldte ”IP Content”.