Gå til hovedindhold
Bliv medlem

Brug af andres værker

Rettighederne til at anvende et ophavsretligt beskyttet værk tilkommer ophavsmanden. Det er de fleste af DJ's medlemmer glade for, men det kan nogle gange opleves begrænsende.

Eksempler på brug af andres værker:

  • Hente billeder fra nettet og peppe din powerpointpræsentation op
  • Lægge en spændende video ud på dit firmas hjemmeside
  • Sende en interessant artikel rundt til dine kollegaer
  • Dele en video på Faceboook

Når du ønsker at bruge en andens værk, kan den ophavsretlige beskyttelse måske virke begrænsende og hæmmende. Du bør dog altid huske, at ophavsmanden til værket — måske en kollega — ofte sætter stor pris på, at hans værk ikke bliver brugt uden hans samtykke.

Det er dog muligt i særlige tilfælde at anvende et ophavsretligt beskyttet værk uden ophavsmandens samtykke. Anvendelse kan kun finde sted i et meget begrænset omfang. Det gælder eksempelvis i relation til privat kopiering og ved citatbrug.

Har du overdraget rettighederne til dit værk til en kunde, eller har du skabt et værk i fællesskab med en anden, vil du i mange tilfælde heller ikke selv kunne råde over værket uden begrænsninger.
 

FAQ om brug af andres værker

Må jeg som journalist bruge andres billeder, fx fra Facebook eller Instagram, som illustration til en artikel på et medie?

Nej, du må som udgangspunkt ikke bruge andres billeder uden at have fået tilladelse af ophavsmanden.

Medier må dog bruge billeder uden tilladelse ved omtale af dagsbegivenheder — forudsat at en række kriterier er opfyldt. Det gælder dog ikke bladtegninger, pressefotos og andre værker skabt med henblik på gengivelse i medier, hvor der altid skal indhentes tilladelse.

Må jeg bruge andres værker, fx billeder, på min facebook- eller pinterest-side?

Nej, når du lægger andres værker på din facebook- eller pinterest-side eller på andre lignende sociale medier, foretager du en digital kopiering og en tilrådighedsstillelse af værket, som kun ophavsmanden har ret til.

Læs også: Brug og misbrug af billeder på Facebook

Vi er flere ophavsmænd til et værk. Må jeg bruge værket?

Har flere personer frembragt et værk, har de som udgangspunkt ophavsretten i fællesskab. Har en person kun ydet en teknisk eller praktisk bistand, har denne dog ikke ophavsret til værket.

Dette betyder principielt, at alle ophavsmænd skal være enige om, hvad værket skal bruges til.  Dette gælder dog ikke, hvis ophavsmændene har indgået en aftale om brug af værket, eller hvis det må anses for forudsat mellem ophavsmændene. Ophavsmændene kan dog både samlet og hver for sig påtale krænkelser af ophavsretten til det fælles værk.

Hvis du producerer et værk i fælleskab med en anden, anbefaler DJ derfor, at du altid indgår en skriftlig aftale, om hvordan rettighederne af det fælles værk skal forvaltes, og hvem der kan bruge værket til hvad.

Hvor meget må jeg bruge af andre værker, når jeg laver en powerpointpræsentation?

Laver du en powerpointpræsentation, hvor du gør brug af andres værker, foretager du en kopiering af værkerne oftest efterfulgt af en tilgængeliggørelse for almenheden.

Udgangspunktet er derfor, at du ikke må bruge andres værker. Det gælder også billeder eller illustrationer fra nettet, som du anvender til at gøre din præsentation mere livlig. Bruger du kun en andens værk som citat, er anvendelsen tilladt.

Mange uddannelsesinstitutioner og private virksomheder har indgået kopiaftaler med Copydan om kopiering og brug af tekst og billeder. Rammerne for brugen afhænger i disse tilfælde af, hvilke aftaler der er indgået med Copydan. Copydan Tekst og Node har aftaler om brug af tekst, mens VISDA har aftaler om anvendelse af billeder i både undervisning og erhvervssammenhæng.

Du skal derfor kontakte Copydan eller din arbejdsgiver for at høre, hvilken aftale du er (eller kan blive) omfattet af, og hvor meget du så kan bruge til din powerpoint præsentation.

Må jeg kopiere andres værker, hvis det kun er til privat brug?

Ja, du må i et vist omfang fremstille enkelte eksemplarer, så længe det ikke sker i erhvervsøjemed.

Læs mere om muligheder i Ophavsret for begyndere af Morten Rosenmeier (s. 97-102).

Må jeg bruge et ophavsretligt beskyttet værk, når ophavsmanden er død?

Nej, ophavsretten udløber – med enkelte undtagelser – først, når der er gået 70 år efter ophavsmandens dødsår.

Hvor meget må jeg citere fra andres værker

Er værket et fotografi, kan du ikke citere fra det. Et fotografi med såkaldt værkshøjde anses for et kunstværk. Kunstværker kan dog i helt særlige tilfælde gengives i kritiske eller videnskabelige fremstillinger og i reportager fra dagsbegivenheder.

For så vidt angår litterære værker, fx artikler og bøger, gælder det, at du kun må citere fra værket, hvis du:

  • Citerer i overensstemmelse med god skik,
  • Citerer i et omfang, som betinges af formålet, og
  • Navngiver ophavsmanden og kilden (hvorfra de har citatet, fx en avis) i forbindelse med citatet.

Det er ikke muligt at opstille generelle retningslinjer for brugen af citat og omfanget heraf. Dette varierer fra sag til sag. En tommelfingerregel kan være, at citatet kun udgør en lille del af det, der citeres fra, og citatet kun udgør en lille del af det, der citeres i. Ved såkaldte presselån gives der i visse tilfælde et større råderum for brugen af citater.

God citatskik indebærer, at du ikke må anvende citatet i en for ophavsmanden krænkende sammenhæng, fx kommercielt.

For radioprogrammer og filmværker, fx tv-programmer, gælder de samme regler som for litterære værker. Det er således tilladt at citere fra et radio- eller tv-program ved at bruge et klip fra programmet, så længe betingelserne for citat er opfyldt. Du skal dog have et egentligt formål med at bruge klippet. Det skal ikke tjene som underlægning eller stemningsskabende. Det er dog ikke tilladt at gengive stillbilleder fra et filmværk, da stillbilleder anses som enkeltstående fotografier.

Hvordan kan jeg bruge materiale, som er mærket med en Creative Commons-licens?

Materiale mærket med en Creative Commons-licens betyder, at rettighedshaveren har givet sit forhåndssamtykke til udvalgte former for udnyttelse af andre brugere.

Du kan således bruge materialet inden for rammerne af den pågældende licens. Det kræver naturligvis, at den, som har mærket materiale med den pågældende Creative Commons-licens, er enten ophavsmanden til materialet eller har erhvervet rettighederne til at viderelicensere disse på denne måde fx ved at have betalt for det.

Hvad du præcist må bruge materialet til afhænger af, hvilken af de mange Creative Commons-licenser som er anvendt. Licenserne er standardiserede og har særlige ’koder’, så du — når du har sat dig ind i systemet og vilkårene — hurtigt kan overskue, hvad den enkelte ophavsmand har givet sit forhåndssamtykke til.

Licenssystemet består overordnet af tre parametre, som ophavsmanden kan sammensætte til sin licens:

  • Kommerciel brug (kode: ”NC”),
  • Ret til bearbejdelse (kode: ”ND”), og
  • Krav om deling på samme vilkår (kode: ”SA”).

Herudover indeholder Creative Commons-licenserne altid et krav om, at ophavsmanden skal krediteres (kode: ”BY”).

Du kan læse mere indgående om de forskellige Creative Commons-licenser på Creative Commons-licenssystemets hjemmeside.
 

Må jeg linke til andres materiale, fx fotografier?

Du må gerne linke eller dybdelinke til artikler og fotografier på en hjemmeside.

Det blev fastslået ved en dom fra EU-Domstolen i 2014.

Du må dog ikke dybdelinke:

  • til materiale, som i første omgang er lagt på nettet uden dit samtykke (’ulovligt materiale’),
  • til hjemmesider, hvor du omgår betalingsmure eller på anden måde linker til lukkede hjemmesider uden tilladelse,
  • på en systematisk måde og udnytte dette kommercielt, eller
  • på en måde eller i en sammenhæng, som er krænkende for ophavsmanden. Det vil formentlig lettere blive anset for krænkende, hvis linket bliver indlejret - embedded - på din egen side.

Jeg har fundet en tekst skrevet af en kommunikationsmedarbejder. Må jeg bruge den på min egen side?

Det meste af det, en kommunikatør laver som led i dit arbejde, vil ofte være ophavsretligt beskyttet. Helt på samme måde som journalisters arbejde.

I de fleste tilfælde vil grafik, hjemmesidedesign, videoer, fotografier, notater, undersøgelser, udkast til tekster, omfattende omskrivninger af andres materiale og strategioplæg være beskyttet.

Du bør være opmærksom på, at det ikke er selve idéen eller strategien, som nyder beskyttelse. Det er derimod det konkrete materiale, fx fotografiet eller rapporten, hvor idéen eller strategien er konkretiseret eller beskrevet, som er beskyttet ophavsretligt.

Almindeligvis vil en ansat eller freelancer i kommunikationsbranchen i et vist omfang overdrage udnyttelsesrettighederne til sin arbejdsgiver eller kunde. Læs mere på siden om overdragelse af rettigheder.

Fandt du den information du søgte

Dette er ikke en kontaktformular, men feedback til indholdet på siden.
Søger du svar på et konkret spørgsmål? Ring til DJ på tlf. 3342 8000 eller skriv til dj@journalistforbundet.dk