ABC for ansatte

Ugenorm og månedsnorm

Skrivende journalister har en arbejdstid på 37 timer på en uge. De må ikke vagtsættes mere end 37 timer på en uge, bortset fra ekstraordinære situationer som usædvanligt meget fravær eller ekstraordinære opgaver. Overarbejde må ikke systematisk lægges ind i vagtplanen.

Redaktionssekretærer og journalister på BNB er omfattet af en særlig aftale. De skal gøre arbejdstiden op månedligt, og deres arbejdsnorm er 7,4 timer gange antallet af arbejdsdage i måneden (lørdage, søndage og helligdage trækkes fra). Er der fx 20 arbejdsdage på en måned, er månedsnormen for dén måned 148 timer. Medarbejdere på månedsnorm må aldrig vagtsættes mere end månedens timenorm.

Hvis du skal have et barn

Moderen har ret til barselsorlov med fuld løn fra fire uger før termin og til 14 uger efter fødslen.

Faderen har ret til fædreorlov i to uger, som skal ligge i perioden fra fødslen og 14 uger frem.

Begge forældrene har ret til 12 ugers forældreorlov med fuld løn, som skal ligge i perioden fra fødslen og 52 uger frem.

Som mor skal du underrette Berlingske seneste tre måneder før termin. Som far skal du underrette Berlingske senest fire uger før du vil begynde orlov - og det vil jo typisk sige senest fire uger før moderens termin. Derudover er der et par andre tidsfrister du bør sætte dig ind i, så tal gerne med HR, når du giver underretning om barsel.

Pas på, når du planlægger barselsorlov og forældreorlov! Det er en betingelse for at få fuld løn, at Berlingske får refunderet dagpenge for dig. Det betyder at jo mere orlov din partner holder, jo mindre kan du selv holde. Spørg i HR, eller spørg i Journalistforbundet.

For lesbiske par: Medmødre er omfattet af de regler, der i øvrigt gælder for fædre.

Fri med og uden løn

Du har ret til at holde fri med løn på dit barns første tre sygedage (hjemmeboende børn under 14 år).

Første dag får du altid løn. Anden og tredje sygedag skal du selv betale for, men du kan bruge en feriedag, en flexdag eller afspadseringsdag, eller betale med løntræk. Bemærk: Det er en ret, du har - du skal ikke spørge om lov.

Ved hospitalsindlæggelse gælder andre regler. Kontakt din tillidsmand eller læs mere i overenskomstens § 10. 

Arbejde for andre end Berlingske

Udgangspunktet er, at du som ansat på Berlingske ikke må hjælpe konkurrenter på nogen måde - det er illoyalt.  Du må heller ikke bijobbe så meget, at det går ud over din evne til at passe dit job på Berlingske.

Men du må faktisk gerne have mindre journalistiske bijob eller andre bijob, bare du i forvejen orienterer din chef, og det skal du gøre skriftligt.

Hvis der er tale om en opgave "af mere vidtrækkende karakter", så skal du dog have skriftlig tilladelse. Og hvad er så en "mere vidtrækkende karakter"? Det kan man ikke sige noget fast om, så du må prøve dig frem: Send din chef en mail, og se om han eller chefredaktionen reagerer ved at nedlægge et forbud. Gør de det, så kontakt straks BMF.

Se også opslagsordet Bogudgivelser.

Hvis du vil skrive en bog

Berlingske har sit eget forlag (i et samarbejde med People's Press og Gyldendal Business), og det har ved visse lejligheder fået chefredaktionen til at hævde, at man ikke måtte skrive bøger for andre forlag end Berlingskes eget - eller at man i hvert fald først skulle tilbyde Berlingskes forlag at udgive bogen. Det har ledelsen efter BMFs og Dansk Journalistforbunds mening ikke ret i, for vi er ikke ansat til at skrive bøger, men til at lave avis og netmedier, og Berlingskes forlag er ikke vores arbejdsgiver. Indtil nu har vi kunnet klare alle sager i mindelighed, og derfor har der ikke været en lejlighed til at køre en prøvesag.

DJ vil meget gerne køre sagen, hvis du skulle ende med at få nej til at udgive en bog.

I det konkrete tilfælde kan det blive en diskussion om hvad bogen handler om - om den for eksempel vil komme til at rumme stof, som Berlingske med god ret kunne forvente at du ville skrive til Berlingske. Ingen vil for eksempel kunne forbyde dig at skrive og udgive en skønlitterær bog. Men en regulært journalistisk bog om dit eget stofområde kan godt blive en anden diskussion.

Lyst til mindre end 37 timer?

At komme på nedsat tid er ikke en ret, men noget du kan aftale med din chef, hvis I kan blive enige. Hvis du indgår en aftale om deltid, så bør du overveje stærkt at gøre aftalen tidsbegrænset. For er du først gået på deltid, har du nemlig heller ikke nogen ret til at komme på fuld tid igen.

Tilsvarende gælder, hvis du bliver nyansat i en deltidsstilling: Du har ikke krav på senere at få en fuldtidsstilling.

For seniormedarbejdere - det er folk over cirka 55 - lover Berlingske Media i sin personalepolitik, at man vil sige ja til ansøgninger om at komme på deltid "i den udstrækning det er muligt af hensyn til afviklingen af arbejdet".

Før du indgår aftaler om deltid, bør du tale med din tillidsmand.

Sådan kan du lægge din ferie

Du har syv ugers ferie årligt. Du skal holde mindst to ugers sammenhængende ferie i sommerperioden, som er 1. maj til 30. september. Og hvis du vil, har du altid ret til tre ugers sammenhængende ferie i denne periode.

Resten af ferien kan lægges frit, men som udgangspunkt altid med fem sammenhængende dage ad gangen. Din chef bestemmer hvornår du skal holde ferie, men han skal forhandle med dig først.

Når feriedage først er fastlagt, kan de kun flyttes af din chef, hvis "væsentlige, upåregnelige driftsmæssige hensyn gør det nødvendigt", siger Ferieloven.

Du kan aftale med din chef at udskyde op til to ugers ferie til det efterfølgende ferieår. Derfor må din chef  ikke udstede generelle ordrer til afdelingen om at det er forbudt at have mere end én eller to ugers ferie tilbage ved årsskiftet.

Hvis du bliver syg i ferien, eller lige før

Bliver du syg op til ferien, har du ret til at holde ferien på et andet tidspunkt.Hvis du vil gøre brug af denne ret, skal du melde dig syg på Berlingske som sædvanligt ved sygdom. når du bliver rask, skal du melde dig rask og møde på arbejde.

Bliver du syg under din ferie, har du ret til erstatningsferie. Dog vil du ikke få erstattet de første fem sygedage. Men du bør give Berlingske besked med det samme, du bliver syg - for ellers bliver de første sygedage ikke talt. Du skal have lægelig dokumentation for din sygdom, også for de første fem sygedage, som du altså ikke får erstatningsferie for.  

Lægeerklæringen betaler du selv. Bliver du rask, inden din ferie slutter, skal du melde dig rask og fortælle, om du ønsker at møde på arbejdet, eller om du vil holde resten af din ferie.
Lægeerklæringen betaler du selv.

Bliver du rask, inden din ferie slutter, skal du melde dig rask og fortælle, om du ønsker at møde på arbejde, eller om du vil holde resten af din ferie.

De løse fridage

Du har ret til at holde fem flexdage årligt. Det gælder alle, uanset hvor lange dine arbejdsdage er. Selv om du fx er på firedagesuge med arbejdsdage på 9 1/4 time, så har du stadig ret til at holde fem fridage.

Flexdagene er beregnet til løse fridage, og du kan for eksempel bruge dem til at holde fri på barns anden og tredje sygedag (se opslagsordet Barns sygdom). Men foretrækker du at holde dem samlet, og er din chef indforstået med det, er der ikke noget i vejen for at aftale det.

Flexdage er en slags afspadsering "på forhånd". Men alle har ret til flexdage, uanset som de faktisk har overarbejde eller ej. Og du kan godt afspadsere overarbejde, selv om du også holder flexdage - bare du har overarbejde nok.

Opgørelsesperioden for de fem flexdage er de seneste 12 måneder. Ønsker du for eksempel  at holde en flexdag 10. oktober, så har du ret til det, hvis du i perioden fra 11. oktober sidste år og frem til nu kun har holdt fire flexdage. 

Ønsker om flexdage skal fremsendes til vagtplanlæggeren i god tid og inden vagtplanen udsendes.

 De fem flexdage kommer ved at mindre overskridelser af den daglige arbejdstid ikke registreres som overarbejde. Mindre overskridelser skal forstås som overarbejde i størrelsesordenen en time i gennemsnit pr. uge (OBS: alt overarbejde herudover skal godkendes af nærmeste chef).

Ved fratræden bortfalder flexdagene.

Mindst to fridøgn pr. uge

Du skal have mindst to fridøgn pr. uge, og de skal så vidt muligt være sammenhængende.

Denne regel gælder uanset om du er på ugenorm (skrivende) eller månedsnorm (redigerende).

Reglen kan fraviges "undtagelsesvist", siger overenskomsten, men så skal du "snarest" have et erstatningsfridøgn. Der er praksis for at skrivende med søndagsvagt holder fri den efterfølgende mandag.

For særlige opgaver eller særligt ansvar

Funktionstillæg er tillæg til din løn, som du kan få, hvis du udfører en særlig funktion - for eksempel er vagtplanlægger eller leder af din gruppe.

Ledelsen bruger gerne at give folk funktionstillæg i stedet for en rigtig lønforhøjelse, og det skal du passe på med. Funktionstillæg er naturligvis bedre end ingenting, men ledelsen kan varsle dem til bortfald igen med en vis frist, typisk dit opsigelsesvarsel (se opslagsordet Opsigelse). Funktionstillæg indgår heller ikke i beregningen af din pension (se opslagsordet Pension).

Arbejde om aftenen eller i weekenden
Du får et genetillæg, hvis din arbejdsdag slutter efter kl. 19. Slutter den efter kl. 23, forhøjes tillægget. Du får også et genetillæg for at arbejde på en lørdag, søndag eller helligdag (se opslagsordet Helligdage).

Genetillægget fremgår af overenskomsten. Ud over genetillægget får du et "bespisningstillæg" på 16 kroner pr. genetillæg; det er et tillæg til at spise i kantinen for. Dette tillæg er besstemt af en lokalaftale.

Vær opmærksom på, at hvis du arbejder efter kl. 19 på en lørdag, søndag eller helligdag, skal du både have et genetillæg for aftenarbejdet og et genetillæg for weekendarbejdet.

Genetillæg skal du selv indberette i Oracle-systemet. De aktuelle satser kan du læse i overenskomsten (det er §6).

Hvis du bliver syg, skal du have de genetillæg, du ellers skulle have haft. Bliver du syg en dag du var på aftenvagt, skal du have genetillægget - og du skal selvfølgelig indberette det. er du syg i længere tid, så der ikke længere er lagt en vagtplan for dig, vil du pr. uge få udbetalt et gennemsnit af dine hidtidige genetillæg pr. uge.

OBS. Der gælder særlige regler på BNB, som har nogle ekstra genetillæg - se lokalaftalen om BNB.

Særlige fridage

Helligdage efter Berlingske-overenskomsten er de tre påskedage, Pinsemandag, Store Bededag, Kristi Himmelfartsdag, Grundlovsdag samt 1. juledag og Nytårsdag. Juleaftensdag og Nytårsaftensdag regnes efter kutyme også som helligdage.

Når der falder en helligdag i en uge eller en måned, nedsættes ugens eller månedens arbejdsnorm med 7,4 timer pr. helligdag - se opslagsordet Arbejdstid.

Prøv noget nyt - uden at søge nyt job

Du og en kollega på Berlingske kan bytte job i tre måneder, hvis I har lyst.

Reglerne er, at I har ret til at prøve at bytte job i tre måneder, med mindre chefredaktionen mener at det vil kunne "forstyrre produktionen", altså at én af jer ikke vil kunne klare jobbet. Du kan for eksempel ikke regne med at få lov til at prøve at redigere, hvis du ikke har prøvet det før. Men reglen er altså, at I skal have lov, med mindre der er en god grund til at det ikke vil kunne fungere.

Det er en god idé at tale med din tillidsmand, før du søger om jobbytte.

Din løn består af en grundløn, som er bestemt af overenskomsten, og et personligt tillæg. Alle får et personligt tillæg; grundlønnen skal i det daglige ses som en mindsteløn, man ikke kan ansætte folk under. Grundløn og personligt tillæg udgør til sammen din månedsløn.

Du kan altid bede din chef om en lønsamtale, men en gang årligt, i det tidlige forår, fordeler ledelsen en sum penge til individuelle lønforhøjelser. Tal med din chef, hvis du vil have mere i løn. Men tal også med dine tillidsfolk; de kan hjælpe dig med at pudse argumentationen af.

Vandel og god opførsel

Som journalist på Berlingske skal du også i fritiden opføre dig på en måde, så det ikke skader din mulighed for at udføre dit arbejde - for eksempel ved at ødelægge din troværdighed. Det er en almindelig ansættelsesretlig regel, som er temmelig upræcis, og hvordan den skal tolkes for dig, som hænger sammen med hvad du laver som journalist.

Hvis du for eksempel er redaktionssekretær eller skriver erhvervsstof, kan du sagtens være politisk aktiv i kommunalpolitik; det er der tidligere eksempler på, og de gav ikke problemer. Men hvis du nu er Christiansborg-journalist, er det nok ikke så smart, og ledelsen vil i hvert fald kunne vælge at flytte dig over på en anden redaktion.

Hvis du bliver sagt op, eller selv vil sige op

Vi følger Funktionærlovens regler, dog sådan at varslet efter tre års ansættelse forlænges med en måned.

Du kan derfor selv sige op med en måneds - og efter tre års ansættelse skal du give to måneders varsel. Opsigelse sker altid ved udløbet af en måned.

Hvis Berlingske fyrer dig, skal du have

én måneds varsel, hvis du har været ansat mindre end et halvt år,
tre måneders varsel hvis du har været ansat mindre end tre år,
fem måneders varsel hvis du har været ansat mindre end seks år,
seks måneders varsel hvis du har været ansat mindre end ni år,
og herefter syv måneders varsel.

Der skal være plads til varslet inden for din opsigelsesperiode. Hvis du  for eksempel bliver fyret når har været ansat fem år og ni måneder, så skal du faktisk have seks måneders varsel - for inden dit opsigelsesvarsel på fem måneder er gået, så vil du jo have været ansat i mere end seks år, og så skal du have en måneds ekstra varsel.

Hvis du har været ansat i mere end 12 eller 17 år og bliver fyret på grund af virksomhedens forhold - besparelser, omlægninger og så videre - får du en godtgørelse ved fratræden på én eller tre månedslønninger.

Det ovenstående følger af Funktionærloven og vores overenskomst. Dertil kommer gældende husaftaler, som i de fleste tilfælde vil sikre dig en ekstra godtgørelse på fire månedslønninger.

Du vil ligeledes normalt blive tilbudt fritstilling, det vil sige at du ikke behøver at møde på arbejde i din opsigelsesperiode.

Fri i lang tid

Overenskomsten sikrer dig ret til at holde orlov uden løn. Du må som udgangspunkt gøre, hvad du vil, i din orlov. Du må gerne fx skrive en bog, arbejde som taxachauffør eller rejse jorden rundt. Den eneste undtagelse er, at du ikke må påtage dig andre journalistiske opgaver (journalistisk arbejde for humanitære organisationer og lignende er dog tilladt).

Men du er på orlov, er du stadig ansat, så du er stadig omfattet af den loyalitetsforpligtelse, man har som ansat.

Du skal varsle din orlov mindst tre måneder i forvejen, og din chef kan bede dig flytte orlovsperioden, hvis tidspunktet passer dårligt, for eksempel på grund af andre kollegers fravær.

Du har ret til seks sammenhængende måneders orlov, når du har været ansat i tre år, og 12 sammenhængende måneder, når du har været ansat i seks år.

Under orloven får du ikke løn, og du optjener ikke ret til ferie med løn.

Hvis du har arbejdet mere end du skal

Overarbejde er forskellen på de timer du har arbejdet, og de timer din arbejdstid er - se opslagsordet Arbejdstid. Den første times overarbejde på en uge skal du dog ikke tælle med; den går til at dække dine flexdage - se opslagsordet Flexdage.

Overarbejde skal du normalt afspadsere: det vil sige, at du skal have fri et tilsvarende antal timer. Du har ret til at holde fri i hele dage ad gangen. Hvis du ikke har overarbejdstimer nok til en hel fridag, så saml  timerne sammen. Men når timerne er 13 uger gamle, altså tre måneder, så skal du afspadsere dem; det vil sige, at du skal have en hel fridag.

Du kan afspadsere på to måder. Enten lader du din chef finde en afspadseringsdag, eller også beder du selv din vagtplanlægger om en afspadseringsdag (som din chef så skal godkende). Hvis du lader din chef om at sende dig på afspadsering, så skal afspadseringen ganges op med 1,5, hvis overarbejdet er mere end fem uger gammelt. Du skal så have fri i halvanden time for hver times overarbejde. Men så mister du til altså gengæld muligheden for selv at planlægge afspadseringen.

Teoretisk set kan du aftale med din chef, at du skal have overarbejdet udbetalt, sådan at du får løn for det. Du vil så for hver times overarbejde få 1/160 af din sædvanlige månedsløn (som er grundløn plus personligt tillæg). Det er bare yderst sjældent, at redaktionsledelsen accepterer at lade folk få udbetalt overarbejde.

En del af lønnen

Berlingske betaler et pensionsbidrag for dig, og du skal også selv betale et pensionsbidrag; det trækkes automatisk på din lønseddel. Procentsatserne er fastlagt af overenskomsten og er fra 1. marts 2014 på 8,6 procent i arbejdsgiverbidrag og 6,3 procent i eget bidrag - beregnet som procentdele af din løn.

Du bestemmer selv, hvor pengene skal spares op, på en pensionskonto i din bank, eller hos et forsikringsselskab. Men du skal være opmærksom på, at PFA og Danica tilbyder lavere omkostninger på journalisters pensionsordninger end andre forsikringsselskaber.

Berlingske overfører dine pensionsbidrag til det pensionsselskab, som samarbejdsorganisationen Mediernes Pension samarbejder med; det er i disse år PFA. Herefter kan du give PFA besked på at overføre pengene til et andet forsikringsselskab, eller til et pengeinstitut.

Til din pensionsordning er knyttet en gruppelivsforsikring, som er obligatorisk; den SKAL du være medlem af. Der er dog mulighed for at vælge lidt forskellige dækninger.

Du kan læse mere om gruppelivsordningen og om pension på Mediernes Pensions website, www.mediernespension.dk/page.asp.

Rejsetid er arbejdstid

Følgende gælder altid, når du er på rejse for virksomheden - og det gælder dermed også for efteruddannelseskurser, der kræver rejser.

Rejsetid er arbejdstid, lyder grundreglen: Tiden fra du går hjemmefra og til du er fremme på dit hotel, arbejdssted eller kursussted, er arbejdstid.

Omvendt skal du selvfølgelig kun beregne arbejdstid undervejs på, når du rent faktisk arbejder eller rejser.

Du skal have genetillæg (aftentillæg og weekendtillæg), hvis du rejser eller udfører journalistisk arbejde på rejsen om aftenen eller i weekender.

Dertil kommer, at du skal have halvanden times afspadsering for hver overnatning ude; det kaldes kompensation for tabt fritid.

Efter en rejse bør du sende din chef og din vagtplanlægger en mail med opgørelse af, hvad du har haft at arbejdstimer på turen.

Dine rejseudgifter skal du få refunderet via Oracle-systemet. Scan dine bilag ind og udfyld en udgiftsrapport.

OBS. Det er desværre ikke så ofte, at vi rejser for egen regning. For at spare penge har Berlingske valgt at lade flere og flere rejser være invitationsrejser, selv om man derved overdrager en del af redigeringsretten til private virksomheder og andre, som inviterer os ud at rejse. Hvis du skriver artikler på grundlag af en invitationsrejse, skal du efter Berlingskes etiske regler huske at anføre under artiklen, hvem der har betalt for rejsen ("Berlingske var inviteret af...").

Efter de 55

Berlingske har reelt ingen særlig seniorpolitik; man får ingen særlige rettigheder, når man har nået en bestemt alder. Koncernens personalepolitik lægger dog op til, at ældre medarbejdere skal have lov at gå på deltid "i den udstrækning det er muligt af hensyn til afviklingen af arbejdet".

Når du er fyldt 55, forventes din chef at tage "senioraspektet" op med dig i din årlige personalesamtale; det står i Berlingskes personalepolitik. Din chef skal altså spørge dig om du har særlige ønsker og behov.

Pensionsalderen er 70 år, og den er fastlagt i overenskomsten. Men på grund af et nyt lovforbud mod at aftake en fast pensionsalder vil pensionsalderen bortfalde pr. 1. marts 2017. Derefter kan man ikke længere blive fyret med henvisning til at man er fyldt 70.

Sociale medier er sjældent private medier

Facebook, Twitter, LinkedIn og Instagram - der bliver flere og flere muligheder for at ytre sig i det offentlige eller halvoffentlige rum. Samtidig stiger Berlingskes interesse for at vi som medarbejdere profilerer os selv og lægger links ud til Berlingskes netartikler.

Berlingske kan ikke pålægge dig at være aktiv på sociale medier eller at skrive bestemte ting på sociale medier, for du er ansat til at skrive journalistik til Berlingskes medier, ikke til at markedsføre den. Så hvad du gør på sociale medier, er frivilligt.

Hvis du vælger at hjælpe med at markedsføre dine egne og andre Berlingske-historier, kan du overveje om du bør oprette en professionel profil ved siden af din private profil. Det kan gøre det nemmere for dig selv at skelne mellem hvornår du er dig selv som privatperson, og hvornår du er journalist.

Når du ytrer dig på sociale medier, også på en privat profil, er du omfattet af din sædvanlige loyalitetsforpligtelse som ansat. Den kan man ikke give en præcis afgrænsning af, men du må fx ikke skrive at din chef er idiot, og at Berlingske er et skodsted at arbejde, eller lignende ringeagtsytringer. På den anden side er det klart at et massemedie som Berlingske må tåle, at der er offentlig debat om dets journalistik og dets forretningsmæssige dispositioner. Hvor grænsen præcist går, kan man bare ikke sige på forhånd.

Der er allerede flere eksempler - fra andre brancher - på at folk er blevet fyret for at have kritiseret deres arbejdsplads eller arbejdsgiver på sociale medier, og der er ikke nødvendigvis nogen beskyttelse at henvise til, at ens facebookprofil er privat, for hvis man har mange hundrede facebookvenner, så udtaler man sig reelt til en bredere kreds.

DJ har lavet et særligt site med råd om sociale medier: https://journalistforbundet.dk/sociale-medier-pa-arbejde (fortæl os hvis linket er holdt op med at virke)

Hvis du får det skidt af at gå på arbejde

Inkluderet i Berlingskes sundhedsforsikring er "StressFri"-linien, som du kan ringe til, hvis du har brug for det.Telefonen er åben alle hverdage fra 8-20 og er delvist anonym. Der går ikke besked tilbage til arbejdspladsen, men du skal selvfølgelig fortælle hvem du er, så man kan vide at du er dækket af forsikringen.

Gennem linien kan du blandt andet blive ringet op af en psykolog, som du kan få en eller flere samtaler med. Han eller hun kan også vurdere undervejs, at du har behov for at mødes ansigt til ansigt med en psykolog. I så fald behøver du ikke henvisning fra egen læge for at få betalt behandlingen af forsikringen.

Ring til StressFri alle hverdage kl. 8-20 på 70 25 70 02.

Ret til hurtigere og bedre behandling
Som ansat på Berlingske er du omfattet af en sundhedsforsikring fra Topdanmark. Den kan du blandt andet bruge, hvis du får ondt i ryggen, har begyndende museskader i arm/skulder eller lignende.

Nummeret til forsikringen er 44 74 70 03.

De interne bureauer

Vertikaler er interne bureauer, det vil sige redaktioner som leverer stof til både BT og Berlingske.

Vertikalerne er oprettet i kraft af særlige aftaler med medarbejderforeningerne.

Pt. hører Rejser, Livsstil (herunder Bilen) og den tekniske redaktion under BMF. Sporten hører under BTs Medarbejderforening.

Mindst 11 timers sammenhængende frihed 

Du skal altid have en sammenhængende hvileperiode på mindst 11 timer.

De betyder at hvis din vagt slutter for eksempel klokken 22.30, må du ikke møde på arbejde igen før klokken 9.30 næste formiddag.

Denne regel er fastsat i Beskæftigelsesministeriets Bekendtgørelse om hvileperiode og fridøgn m.v., som implementerer et EU-direktiv. Der er en række undtagelser fra reglen, men det er ikke nogen som gælder almindeligt planlagt arbejde på redaktionen; kun i helt ekstraordinære situationer.