Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Bemærkninger til 'A - Korrekte meddelelser'

Bemærkninger til 'A - Korrekte meddelelser' i de vejledende regler for god presseskik.

I supplement til de presseetiske regler har Dansk Journalistforbund og Danske Medier udgivet en vejledning, der beskriver god presseskik og mulighederne for at klage.

Guide til de presseetiske regler

Vejledning til de presseetiske regler (PDF)

Korrekt og hurtig information (A1)

Et medie er forpligtet til at bringe korrekt og hurtig information – og så langt som det er muligt – kontrollere, om oplysningerne er korrekte.

Denne bestemmelse giver anledning til en del afgørelser i Pressenævnet. Hvis en journalist for eksempel skriver en kritisk artikel baseret på et testresultat, vil det som udgangspunkt være en overtrædelse af god presseskik, hvis journalisten uden at nævne det er bekendt med andre tests, som kommer til det modsatte resultat.

Videreformidling af nyheder fra andre medier

Digitale medier gør det nemt og hurtigt at citere eller på anden måde videreformidle nyheder fra andre medier. Derfor understreger reglerne for god presseskik, at medierne skal kontrollere, om oplysninger fra andre medier er korrekte, før de formidler dem videre. Medierne skal stille samme krav til korrekthed i formidlingen af andres nyheder, som de stiller til deres egne nyheder.

Omfanget af kontrol af nyheder og information fra andre medier bør blandt andet afhænge af nyhedens karakter, og hvilke kilder der er gjort brug af. Er der for eksempel tale om en nyhed, som et medie ”erfarer” eller alene baserer på anonyme kilder, bør der udvises særlig omhu ved kontrollen af, om oplysningerne er korrekte.

Kildekritik (A2)

Medierne skal være kritiske over for nyhedskilderne, især når disse kan være påvirket af uvedkommende forhold. Det kan for eksempel være en overtrædelse af god presseskik ikke at kontrollere oplysninger, som kommer fra en kilde, der åbenlyst har interesse i sagen.

Rimelig tid til at komme til orde (A3)

Digitale medier har løbende deadline og kæmper ofte om at få nyhederne ud hurtigst muligt. Men det må ikke føre til, at medierne slækker på kravene om at efterprøve oplysninger, der kan være skadelige, krænkende eller forringe nogens agtelse.

De vejledede regler understreger, at sagen bør forelægges den omtalte, så han eller hun får rimelig tid til at svare. Det indebærer, at det for eksempel ikke er nok at lægge en telefonbesked lige før publiceringen af en historie, der har været arbejdet med længe. Det vil ikke give den adspurgte rimelig tid til at svare.

Angreb og svar på samme tid (A4)

I de digitale medier er det muligt at opdatere artikler løbende, og det er en udbredt praksis på mange medier at publicere nyheder i bidder, efterhånden som historien udvikler sig. Denne form for nyhedsformidling er i orden, så længe der ikke er tale om angreb – og især angreb med krænkende og skadeligt indhold.

Indeholder artiklen angreb med krænkende og skadeligt indhold, må angrebet ikke stå alene. Medierne skal sikre, at der er sammenhæng mellem angreb og svar, så begge sider af en sag præsenteres fra begyndelsen.

Fandt du den information du søgte
Tilføj email hvis du ønsker svar retur.