Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Bemærkninger til 'B - Adfærd i strid med god presseskik'

Bemærkninger til 'B - Adfærd i strid med god presseskik' i de vejledende regler for god presseskik.

I supplement til de presseetiske regler har Dansk Journalistforbund og Danske Medier udgivet en vejledning, der beskriver god presseskik og mulighederne for at klage.

Guide til de presseetiske regler

Vejledning til de presseetiske regler (PDF)

Privatlivets fred (B1)

Ved omtale af sager, der indeholder oplysninger, som kan krænke privatlivets fred eller skade den personlige anseelse, skal medierne anonymisere oplysningerne. Undtagelsen kan være i sager, hvor klar almen interesse kræver offentlig omtale.

En del sager ved Pressenævnet handler om utilstrækkelig sløring af billeder, stemmer mv. eller om, at et medie har bragt oplysninger i en eller flere artikler eller udsendelser, som kan føre til identifikation af personer eller steder.

Selvmord (B2)

Selvmord eller selvmordsforsøg bør kun omtales i særlige tilfælde, hvor man kan begrunde det ud fra klar almen interesse.

Ofre, vidner og pårørende (B3)

Medierne skal tage størst muligt hensyn til ofre for forbrydelser og ulykker. Det samme gælder for vidner og pårørende til implicerede i sådanne sager.

Pressenævnet har udgivet en folder om dette emne, som kan findes på pressenaevnet.dk under ”Publikationer”.

Brug af amatørfotos

Medierne får til tider tilbudt billeder fra ulykkessteder, som er taget af amatørfotografer. Denne type af fotos kan være taget uden den professionelle fotografs omtanke og empati over for dem, der er kommet til skade. Derfor bør redaktionerne være særligt agtpågivende, inden de vælger at publicere billeder fra amatørfotografer.

Hensyn til børn og unge (B5)

Medierne skal tage særligt hensyn til børn, når de bliver omtalt eller medvirker i artikler eller indslag. Man bør få tilladelse fra forældre, før man offentliggør et interview eller lignende med børn, når emnets karakter og barnets alder taler for det.

Jo ældre og jo mere modne børn er, jo bedre kan de selv tage stilling til, om de vil medvirke i en artikel eller et indslag i et medie. Derfor hænger behovet for samtykke fra forældrene nøje sammen med barnet, emnet, situationen og formen på indslaget eller artiklen.

Hvis omtalen indgår i en sammenhæng, der kan være krænkende for barnet, bør mediet normalt få samtykke fra indehaveren af forældremyndigheden. Hvis forældremyndigheden er delt, bør mediet få samtykke fra begge forældre.

Medierne kan normalt ikke erstatte forældrenes samtykke ved at sløre barnet.

Hvis det er nødvendigt at få forældrenes tilladelse, så må medierne normalt ikke offentliggøre artiklen eller indslaget, før tilladelsen foreligger. Det kan kun ske i tilfælde, hvor sagen har en særlig offentlig interesse.

Indsamling af oplysninger fra sociale medier (B6)

De sociale medier udgør en ny kilde til information for medierne. Når medierne bruger informationer fra sociale medier, skal de udvise samme forsigtighed og ansvarlighed, som når de indsamler og offentliggør informationer fra andre typer af kilder.

Overholdelse af aftaler

Det kan være et brud på god presseskik, hvis et medie ikke overholder en aftale med en kilde om for eksempel godkendelse af artikler og citater eller brug af billedmateriale.

Skjulte optagelser (B7)

Pressenævnet har gennem årene behandlet flere sager om skjulte optagelser. Nu er nævnets praksis blevet skrevet ind i de presseetiske regler, så det tydeligt fremgår, hvornår medierne må offentliggøre skjulte optagelser. Det bør kun ske, hvis de medvirkende har givet samtykke, eller hvis den samfundsmæssige interesse i sagen klart overstiger den enkeltes krav på beskyttelse, og man ikke eller kun meget vanskeligt kan skaffe den nødvendige journalistiske dokumentation på anden måde.

Fjernelse af gamle oplysninger (B8)

Hver dag bringer medierne artikler eller indslag, som rummer private eller følsomme oplysninger. Oplysningerne er som regel relevante ud fra de sædvanlige nyhedskriterier for eksempel i forbindelse med retsreportager, eller fordi de omtalte selv lader medierne skrive for eksempel om deres personlige problemer med alkohol, stoffer, ludomani eller kriminalitet.

Tidligere blev det hurtigt svært at finde tilbage til den slags oplysninger, selv om de havde været offentliggjort i et medie. Med de digitale medier er det derimod blevet meget let af finde oplysninger fra gamle artikler og indslag ved at anvende en søgemaskine. Redaktionerne modtager derfor indimellem henvendelser, hvor folk ønsker at få fjernet gamle oplysninger, som giver dem vanskeligheder for eksempel i forbindelse med, at de søger job.

Det er redaktøren, der beslutter, hvornår gamle oplysninger bør fjernes. For eksempel kan oplysninger om offentlige personer som politikere være relevante længe efter publiceringen.

Afindexering

Afindexering betyder, at mediet ændrer sin instruks til søgemaskiner mv., så søgemaskinerne øjeblikkeligt holder op med at henvise til den pågældende side. Mediet bør gøre det samme i forhold til mediets egen søgemaskine. Artiklen vil fortsat være på mediets hjemmeside, men den kommer ikke frem, selv om nogen søger på for eksempel et personnavn i artiklen.

Anonymisering

Anonymisering betyder, at mediet ændrer teksten i artiklen, for eksempel ved at ændre et personnavn til personens initialer, et pseudonym, alder og køn eller en anden anonym beskrivelse.

Afpublicering

Afpublicering er det mest vidtgående middel, hvor mediet helt fjerner artiklen fra hjemmesiden.

På den anden side kan der være tilfælde, hvor man ud fra en presseetisk vurdering bør imødekomme et ønske om at få fjernet oplysninger.

En ti år gammel artikel, hvor en adoptivmor fortæller om sit HIVsmittede, navngivne barn vil være et eksempel på en artikel, som et medie bør fjerne, fordi det kan give barnet problemer senere i voksenlivet, hvis alle med en simpel søgning på internettet kan finde ud af, at han er smittet med HIV.

Derimod er det ikke oplagt, at mediet skal følge en dømt persons ønske om at få fjernet artikler om vedkommendes langvarige fængselsstraf for alvorlig kriminalitet. Medierne kan fjerne personlige oplysninger på flere måder. Det kan ske ved afindexering, anonymisering eller afpublicering. Men selv om et medie indvilliger i at fjerne oplysningerne, kan disse stadig være tilgængelige på andre hjemmesider, som mediet ikke har indflydelse på.

Fandt du den information du søgte

Dette er ikke en kontaktformular, men feedback til indholdet på siden.
Søger du svar på et konkret spørgsmål? Ring til DJ på tlf. 3342 8000 eller skriv til dj@journalistforbundet.dk