Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Behandling af persondata når du søger job i Dansk Journalistforbund

Her kan du få information om hvordan vi behandler dine personoplysninger

Oplysning om behandling af persondata når du søger job hos Dansk Journalistforbund

Efter Persondataforordningens artikel 13 og 14 skal vi give dig følgende oplysninger:

  1. Vi er den dataansvarlige – hvordan kontakter du os?
  2. Formålene og retsgrundlaget for behandlingen af dine personoplysninger
  3. Kategorier af personoplysninger
  4. Modtagere eller kategorier af modtagere
  5. Overførsel til modtagere i tredjelande, herunder internationale organisationer
  6. Hvor dine personoplysninger stammer fra
  7. Opbevaring af dine personoplysninger
  8. Automatiske afgørelser, herunder profilering
  9. Retten til at trække samtykke tilbage
  10. Retten til berigtigelse, sletning, begrænsning og indsigelse
  11. Klage til Datatilsynet

 

  1. Kontakt til den dataansvarlige

Dansk Journalistforbund er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, som vi har modtaget om dig. Vores kontaktoplysninger er:

 

Dansk Journalistforbund

Gammel Strand 46

1202 København K

CVR 59783718

Persondata@journalistforbundet.dk

Tlf. 33428000

 

  1. Formålet med og retsgrundlaget for behandlingen af dine personoplysninger

Når du søger en stilling i DJ, behandler vi persondata om dig. Formålet med behandlingen er at rekruttere en medarbejder til en evt. ledig stilling. Vi har i sagens natur en interesse i at få relevante oplysninger om dig som ansøger. Retsgrundlaget for behandlingen følger af Persondataforordningens Artikel 6, stk.1, litra f, samt af artikel 9, stk.2, litra b).

Offentliggjorte oplysninger behandler vi med hjemmel i Persondataforordningens Artikel 9, stk. 2 litra e. Sender du oplysninger til os på eget initiativ, vil vi anse det for dit samtykke til, at vi behandler dem efter Databeskyttelsesloven § 12, stk.3. Straffeattester og lignende behandler vi kun ved samtykke efter Databeskyttelsesloven § 8, stk.3. Skal data opbevares for at gøre et retskrav gældende følger retsgrundlaget herfor af Persondataforordningens Artikel 9, stk. 2 litra f.

 

  1. Kategorier af personoplysninger

DJ behandler følgende kategorier af personoplysninger om dig som ansøger:

  • Identifikationsoplysninger: fx navn, adresse, telefonnummer, fødselsdato, foto
  • Dit CV og ansøgning, herunder oplysninger om uddannelse, tidligere beskæftigelse mv
  • Eksamensdokumenter og kursusbeviser
  • Testresultater
  • Oplysninger fra referencepersoner

DJ behandler følgende kategorier af følsomme eller fortrolige personoplysninger om dig:

  • Evt. Cpr. nummer
  • Evt. helbredsoplysninger og evt. arbejdsskadesager
  • Evt. privat straffeattest med samtykke

 

  1. Modtagere eller kategorier af modtagere

Vi kan videregive eller overlade dine personoplysninger til følgende modtagere:

  • Databehandlere, herunder leverandører af testsystemer, IT-systemer og værktøjer.
  • Tillidsrepræsentanter
  • Evt. offentlige myndigheder.

 

  1. Overførsel til modtagere i tredjelande, herunder internationale organisationer

Vi overfører ikke personoplysninger til tredjelande.

 

  1. Hvor dine personoplysninger stammer fra

De personoplysninger, vi behandler om dig, har vi modtaget direkte af dig selv, eller er offentliggjort af dig selv, eller er givet af de referencepersoner, du har angivet.

 

  1. Opbevaring af dine personoplysninger

DJ opbevarer dine data så længe rekrutteringsprocessen varer.

 

  1. Automatiske afgørelser, herunder profilering

DJ anvender ikke automatiske afgørelser.

 

  1. Retten til at trække samtykke tilbage

Hvis du har givet samtykke, har du til enhver tid ret til at trække dit samtykke tilbage. Dette kan du gøre ved at kontakte os på de kontaktoplysninger, der fremgår ovenfor i punkt 1.

Hvis du vælger at trække dit samtykke tilbage, påvirker det ikke lovligheden af vores behandling af dine personoplysninger på baggrund af dit tidligere meddelte samtykke og op til tidspunktet for tilbagetrækningen. Hvis du tilbagetrækker dit samtykke, har det derfor først virkning fra dette tidspunkt.

 

  1. Dine rettigheder

Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder skal du kontakte os.

 

Ret til at se oplysninger (indsigtsret)

Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, samt en række yderligere oplysninger.

 

Ret til berigtigelse (rettelse)

Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.

 

Ret til sletning

I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer.

 

Ret til begrænsning af behandling

Du har visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.

 

Ret til indsigelse

Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores eller lovlige behandling af dine personoplysninger. Du kan også gøre indsigelse mod behandling af dine oplysninger til direkte markedsføring.

 

Ret til at transmittere oplysninger (dataportabilitet)

Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse personoplysninger fra én dataansvarlig til en anden uden hindring.

Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk.

  1. Klage til Datatilsynet

Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.

 

Referencer:

Persondataforordningen kan findes her

Databeskyttelsesloven findes her

Fandt du den information du søgte

Dette er ikke en kontaktformular, men feedback til indholdet på siden.
Søger du svar på et konkret spørgsmål? Ring til DJ på tlf. 3342 8000 eller skriv til dj@journalistforbundet.dk

Når du trykker ”send”, vil DJ behandle de personoplysninger, som vi modtager af dig, som beskrevet i DJ's privatlivspolitik.