Barsel

Ved fravær i forbindelse med graviditet og fødsel er det vigtigt, at både mor og far overholder en række varslingsfrister.

Varslingsfrister over for arbejdsgiveren

Barselsloven deler forældreorloven op i flere perioder; orlov før fødsel, orlov i de første 10 uger efter fødslen og orlov efter de første 10 uger efter fødsel.

Før fødslen

Som mor skal du senest tre måneder før forventet fødsel give din arbejdsgiver besked om, at du er gravid, din terminsdato og hvornår du regner med at påbegynde din orlov inden fødsel. Som udgangspunkt har du ret til fravær fire uger før terminsdatoen, men du kan være bedre stillet jf. din ansættelseskontrakt eller overenskomst.

Som mor afholder du som udgangspunkt forældreorlov i 10 uger efter fødslen. De første to uger efter fødslen har du pligt til at afholde orlov. Hvis du ønsker at overdrage de resterende otte uger eller dele heraf til din partner, skal du underrette din arbejdsgiver herom senest fire uger før terminsdatoen. Det samme gælder, hvis du efter overdragelsen ønsker fremrykke dele af din orlov, der som udgangspunkt er bestemt til perioden efter de første 10 uger.

Som far eller medmor skal du senest fire uger før forventet fødsel meddele din arbejdsgiver, at du ønsker at afholde fædreorlov. Fædreorloven er to uger og kan placeres i de første 10 uger efter fødslen. Hvis du ønsker at holde de to uger som usammenhængende perioder i løbet af de første 10 uger efter fødslen, skal dette aftales med din arbejdsgiver.

Hvis du som far eller medmor ønsker at afholde mere end to ugers orlov indenfor barnets 10 første uger skal du fremrykke ugerne og meddele din arbejdsgiver det indenfor 10 uger efter barnets fødsel. Det samme gælder, hvis ugerne er overdraget fra barnets mor.

Efter fødslen

Du skal som mor, far eller medmor indenfor seks uger efter fødslen, give din arbejdsgiveren besked om, hvornår din forældreorlov påbegyndes og om længden heraf. Hvis forældreorloven afholdes således, at fraværet falder i flere perioder, skal arbejdsgiveren have besked om påbegyndelsen og længden af hver enkelt fraværsperiode.

Hvis du som far eller medmor overtager en del eller hele morens barselsorlov, skal du underrette din arbejdsgiver om afholdelse af denne orlov senest seks uger efter fødsel, hvis orloven skal afholdes efter de første 10 uger efter fødsel.

Adoptanter

Adoptanter skal så vidt muligt iagttage ovennævnte frister over for arbejdsgiveren.

Udskydelse

Hvis du ønsker at udskyde din orlov, skal du inden otte uger efter fødslen give din arbejdsgiver besked herom. I har som forældre ret til at udskyde 5 ugers orlov til afholdelse inden barnet fylder 9 år.

Hvis du ønsker at udskyde mere end 5 ugers orlov, skal det aftales med din arbejdsgiver.

Ved barnets indlæggelse på sygehus

Udnytter du ret til fravær, fordi dit barn er indlagt på sygehuset inden for de første 46 uger efter fødslen eller modtagelse af barnet i hjemmet, skal du med det samme underrette din arbejdsgiver om indlæggelsen. Din arbejdsgiver skal også have besked, når barnet er blevet udskrevet igen.

Hvis barnet bliver udskrevet fra sygehuset, inden du har oplyst din arbejdsgiver om, hvornår du vil genoptage arbejdet efter endt orlov, forlænges varslingsfristerne, der er nævnt i afsnittene ovenfor, med den tid, barnet har været indlagt.

Hvis barnet bliver udskrevet, efter at du har givet din arbejdsgiver besked om genoptagelse af arbejdet, er du ikke bundet af de varsler, som du har givet, men du har mulighed for at varsle arbejdsgiveren på ny inden to uger fra barnets udskrivelse.

Ændring af afgivet varsel

Du kan altid ændre i et afgivet varsel, hvis du afgiver nyt varsel inden udløbet af varslingsfristen.

Hvis du ikke kan ændre dit varsel inden for varslingsfristen, så bør du tage kontakt til din arbejdsgiver. Det kan enten være din umiddelbare chef eller personalechefen. Du kan så fortælle og forklare, hvorfor du har behov for at ændre i din orlov. Jo før, jo bedre, for så giver du din arbejdsgiver så meget tid som muligt til at planlægge dit fravær.

Herudover kan der indtræffe omstændigheder, som gør det urimeligt at opretholde et varsel. En sådan omstændighed kan fx være sygdom, der medfører, at den ansatte ikke kan passe barnet. Manglende institutionsplads medfører derimod ikke, at den ansatte kan kræve orloven ændret.

Anmodning om dagpenge hos Udbetaling Danmark

Hvis du ikke får løn under din barsel, skal du selv søge om barselsdagpenge hos Udbetaling Danmark. Ansøgningsfristen er otte uger efter barnets fødsel eller modtagelse i hjemmet.

Er du lønmodtager, men modtager du ikke løn under hele din orlovsperiode, skal du selv ansøge om barselsdagpenge for den periode, hvor du ikke modtager løn. Ansøgningsfristen er otte uger efter den dag, hvor arbejdsgiveren ophører med at udbetale løn.

Hvis du har udskudt en del af orloven til afholdelse på et senere tidspunkt, skal du ligeledes ansøge om barselsdagpenge senest otte uger efter første fraværsdag i den pågældende periode.

Er ansøgningen om barselsdagpenge indgivet efter fristen, bortfalder retten til dagpenge for den periode, der ligger før ansøgningen. I særlige tilfælde kan man få dispensation fra ansøgningsfristen.

Reglerne om fravær og barselsdagpenge gælder for alle lønmodtagere, og det er uanset, om du er fastansat, tidsbegrænset ansat eller lønmodtagerfreelancer.

Fravær

Barselsloven giver dig ret til fravær før og efter fødslen. Fraværsretten gælder for alle forældre. Du har derfor ret til fravær, uanset om du måtte have ret til at få barselsdagpenge under fraværet.

Barselsdagpenge

Som forældre har I ret til orlov med fulde barselsdagpenge i tilsammen 52 uger. Selve fraværsretten udgør en længere periode end 52 uger. Det er derfor muligt at holde en længere orlov end den periode, hvor der gives barselsdagpenge.

Du kan få barselsdagpenge, hvis du opfylder betingelserne. Som lønmodtager betyder det, at du kan få barselsdagpenge, hvis:

• Du har arbejdet mindste 160 timer inden for de seneste fire måneder
• Du har arbejdet mindst 40 timer om måneden i mindst tre af de fire måneder
• Du er ansat på den første dag i din orlov eller dagen før din orlov påbegyndes

Dine barselsdagpenge bliver beregnet på baggrund af din timeløn uden AM-bidrag, og hvor mange timer du holder orlov pr. uge. Din timeløn bliver beregnet ud fra din gennemsnitlige indkomst og arbejdstid for de seneste tre afsluttede måneder før din første orlovsdag. Beregningen sker på baggrund af de oplysninger, som din arbejdsgiver har indberettet til Skattestyrelsen. Hvis du ikke har en fast arbejdstid, sker beregningen på baggrund af din gennemsnitlige timeløn og din gennemsnitlige arbejdstid for de seneste fire uger før din orlov.

Eksempler på berettigelse

Tjek her, hvornår du har krav på at modtage barselsdagpenge ud fra de nye regler:

Du er i job fra 1. august til 30. november og opfylder de pågældende timetal. Orloven starter 1. december: Du er i beskæftigelse og har ret til barselsdagpenge.

Du er i job fra 1. juli til 28. november og opfylder de pågældende timetal. Orloven starter 1. december: Du er ikke i beskæftigelse og har derfor ikke ret til barselsdagpenge

Du er i job fra 1. juli til den 28. november og opfylder de pågældende timetal. Du melder dig ledig i din a-kasse 29. november, hvor du er berettiget til arbejdsløshedsdagpenge. Orloven starter 1. december: Du har ret til barselsdagpenge, da du er berettiget til at modtage dagpenge fra a-kassen. Det tæller med som beskæftigelse.

Fravær og barselsdagpenge før fødslen

Du har som gravid ret til graviditetsorlov med barselsdagpenge fire uger før forventet fødsel og indtil fødselstidspunktet. Din ansættelseskontrakt eller overenskomst kan dog bestemme, at du har ret til graviditetsorlov med løn tidligere end fire uger før forventet fødsel. Det gælder fx for offentligt ansatte.

Graviditetsorloven med barselsdagpenge kan påbegyndes tidligere end fire uger før forventet fødsel i tilfælde af graviditetsbetinget sygdom eller på grund af arbejdets særlige karakter.

Som gravid har du ret til fravær fra arbejdet, hvis du skal til forebyggende graviditetsundersøgelser, som skal finde sted i arbejdstiden. Din arbejdsgiver skal betale løn eller dagpenge under fraværet. Hvis du skal til undersøgelse eller behandling for barnløshed i arbejdstiden har du ret til fravær, hvis årsagen til barnløshed findes hos dig, da fertilitetsbehandling bliver anset for sygdom. Hvis årsagen til barnløshed ikke findes hos dig, har du ikke ret til fravær. Du har under fraværet ret til samme betaling som under sygdom.

Barselsorlov

Du har som mor ret til barselsorlov med dagpenge i 10 uger efter fødsel. De første to uger af barselsorloven har du pligt til fravær. 

Du har som far ret til fædreorlov med barselsdagpenge i to sammenhængende uger efter fødslen eller efter aftale med arbejdsgiveren inden for de første 10 uger efter fødslen. 

Som far har du ret til at indtræde i morens ret til fravær og barselsdagpenge i de første 10 uger efter fødslen, hvis moren dør eller på grund af sygdom ikke kan varetage pasningen af barnet.

Forældreorlov

I har som forældre hver især efter den 10. uge efter fødslen ret til forældreorlov i 32 uger. I kan holde orloven sammen eller i forlængelse af hinanden.

Som mor har du fra og med den 11. uge efter fødslen 14 ugers forældreorlov med barselsdagpenge. ni af ugerne er øremærket til dig, ugerne kan ikke overdrages, og de skal afholdes, inden barnet fylder et år. Fem af ugerne kan du overdrage til faren. Du kan også udskyde fem af ugerne eller forlænge orloven med otte uger eller 14 uger, hvis du opfylder betingelserne herfor.

Som far har du fra og med den tredje uge efter barnets fødsel 24 ugers forældreorlov med barselsdagpenge. Ni af ugerne er øremærket til dig, ugerne kan ikke overdrages, og de skal afholdes inden barnet fylder et år. 13 af ugerne kan du overdrage til moren. Du kan udskyde fem af ugerne eller forlænge orloven med otte uger eller 14 uger, hvis du opfylder betingelserne herfor.

I skal være opmærksomme på, at den forælder, som overtager barsel fra den anden forælder skal opfylde betingelserne for at få barselsdagpenge på det tidspunkt, hvor den overtagede orlov skal afholdes for at få barselsdagpenge.

Løn under barsel

Du kan ifølge din ansættelseskontrakt eller overenskomst have ret til at modtage løn under hele eller dele af din orlov. I den periode, hvor du modtager løn, vil din arbejdsgiver få dine barselsdagpenge i refusion.

Hvis du ikke har ret til fuld løn under din barsel, bør du aftale med din arbejdsgiver, at du som minimum får det i løn, hvor din arbejdsgiver får højeste refusionssats i medfør af barselsudligningsordningen. Ordningen gælder for alle lønmodtagere uanset ansættelsesforholdets længde, det vil sige både for fastansatte og tidsbegrænset ansatte. Hvis du er tidsbegrænset ansat eller er lønmodtagerfreelancer med tilknytning til en fast arbejdsgiver i perioden op til din graviditetsorlov begynder, kan du derfor forsøge at aftale med din arbejdsgiver, at du under din orlov får løn svarende til det beløb, hvor din arbejdsgiver får højeste refusionssats efter ordningen.

Din arbejdsgiver kan få refusion for dine barselsdagpenge samt et yderligere beløb i medfør af barselsudligningsordningen, hvis din timeløn er højere end dagpengesatsen. Barselsudligningsordningen betyder, at alle arbejdsgivere skal betale et beløb for hver ansat til en barselsfond, hvorefter barselsfonden dækker udgifter til løn under barsel helt eller delvist.

Størrelsen af din arbejdsgivers lønrefusion afhænger af størrelsen af den løn, som du modtager under din barselsorlov. Hvis du får en timeløn på minimum 200,24 kr., får din arbejdsgiver refunderet 225,27 kr. pr. time (2023 sats), da arbejdsgiveren får et tillæg til dækning af feriepenge, som skal betales udover din løn.

Er din timeløn mindre, bliver refusionen til din arbejdsgiver tilsvarende mindre. Refusionen til din arbejdsgiver bliver beregnet ud fra den aftalte timeløn minus 8 % i AM-bidrag plus 12,5 % i feriepenge. Der udbetales højst refusion for 37 timer pr. uge.

Hvis du arbejder 37 timer pr. uge og får 202,24 kr. i timen fra din arbejdsgiver under barsel, vil din månedsløn udgøre 32.425.13 kr.

Din arbejdsgiver kan få refusion for følgende perioder:

Fire uger før forventet fødsel til mor

To uger efter fødslen som pligtorlov til mor

To ugers fædreorlov til far eller medmor inden for de ti uger efter fødsel.

Tre ugers forældreorlov til far eller medmor.

29 ugers barselsorlov til deling pr. barn til mor og far eller medmor (pr. 1. juli 2023)

Forlængelse af forældreorlov

Som forældre har I ret til orlov med fulde barselsdagpenge i tilsammen 52 uger – fire uger før og 48 uger efter fødslen. Fraværsretten udgør fortsat en længere periode end 52 uger. Hvis du vælger at forlænge din orlov, vil du dog ikke have mulighed for at få dine barselsdagpengeudbetalinger reduceret. Du kan kun vælge at holde den forlængede orlov uden barselsdagpenge.

Som mor eller far har du ret til at forlænge forældreorlov med otte uger. Dog kan du som beskæftiget lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende forlænge din orlov med 14 uger.

Retsbaseret udskydelse af forældreorlov

Begge forældre har ret til at udskyde op til fem ugers forældreorlov til afholdelse på et senere tidspunkt, inden barnet bliver 9 år. Du bevarer retten til den udskudte barsel, uanset om du skifter arbejdsplads, fordi der er tale om retsbaseret udskydelse.

Når du ønsker at holde den udskudte orlov, skal orloven varsles med otte uger.

Der er forskellige regler for, hvilke dele af orloven forældrene kan udskyde.

Som mor kan du udskyde op til fem uger af den orlov, der som udgangspunkt ligger efter de første 10 uger efter fødslen.

Som far kan du udskyde op til fem uger af den orlov, der som udgangspunkt ligger efter de første to uger efter fødslen.

Genoptagelse af arbejdet og aftalebaseret udskydelse af orlov

Som beskæftiget lønmodtager kan du aftale med din arbejdsgiver, at du genoptager arbejdet helt eller delvist under din orlov.

Du har efter aftale med din arbejdsgiver mulighed for at genoptage arbejdet delvist under din orlov, og i den forbindelse aftale, at din orlov forlænges med den tid, hvor arbejdet har været genoptaget. Som mor kan du dog ikke genoptage arbejdet i de første to uger efter fødslen, fordi moren har pligt til fravær fra arbejdet i den pågældende periode.

Du bør være opmærksom på, at du ved jobskifte mister de uger, som du har udskudt og endnu ikke afholdt, medmindre du indgår en aftale med din nye arbejdsgiver om, at du har ret til at holde den pågældende orlov.

Forlængelse af orloven i tilfælde af barnets indlæggelse

Du har mulighed for at forlænge eller udsætte din orlov, hvis dit barn er indlagt på sygehuset.

Hvis du ved indlæggelsen ikke genoptager arbejdet, forlænges orloven med indlæggelsesperioden, hvis indlæggelsen sker under de første 46 uger efter fødslen eller modtagelsen af barnet i hjemmet. Orloven kan dog højst forlænges med tre måneder. Retten til at forlænge orloven gælder dog ikke for faren eller adoptanters ret til to ugers fravær i de første 10 uger efter fødslen.

Som far eller medmor har du ret til at indtræde i morens ret til orlov de første 10 uger efter fødsel, hvis moren på grund af sygdom ikke kan passe barnet eller dør.

Hvis du ved indlæggelsen fortsætter med at arbejde eller genoptager arbejdet, udsættes orloven for den resterede periode til efter udskrivelsen af barnet. Det er en betingelse, at udskrivelsen sker inden 60 uger fra fødslen eller modtagelsen i hjemmet.

Adoptivforældre har også ret til fravær og barselsdagpenge.

Fravær før modtagelse af barnet i afgiverlandet

Som adoptant har du ret til fravær fra arbejdet i op til fire uger før modtagelsen af barnet, hvis du skal modtage barnet i afgiverlandet. Fraværsretten kan forlænges i op til yderligere fire uger, hvis opholdet i udlandet før modtagelsen af barnet bliver længere end fire uger, og årsagen hertil ikke skyldes adoptanterne. Retten til fravær gælder begge adoptanter.

Et barn anses for at være modtaget, når afgiverlandet har godkendt, at adoptanterne kan rejse ud af afgiverlandet med barnet.

Fravær før modtagelse af barnet i Danmark

Hvis du skal modtage barnet i Danmark, har du ret til fravær med barselsdagpenge i op til en uge før modtagelse af barnet, medmindre barnet allerede har ophold i dit hjem. Det er et krav, at du opholder dig på det sted, hvor barnet opholder sig.

Fraværsretten kan forlænges i op til yderligere en uge, hvis årsagen til forlængelsen skyldes forhold, der ikke kan tilregnes adoptanterne.

Fravær efter modtagelse af barnet

Adoptivforældre har ret til fravær i indtil 38 uger efter barnets modtagelse i hjemmet. Forældrenes ret til fravær er længere end perioden med ret til barselsdagpenge.

Det er dog en betingelse, at de adoptionsundersøgende myndigheder bestemmer, at den ene af forældrene i en periode skal være i hjemmet.

Adoptivforældrenes ret til fravær efter modtagelsen af barnet følger de samme regler som dem, der gælder for biologiske forældre.

Adoptanter har hver især ret til seks ugers fravær til afholdelse inden for de første ti uger efter barnets modtagelse. Adoptanterne har mulighed for at afholde to af ugerne samtidigt.

Adoptanterne har mulighed for at overdrage op til fire af ugerne til hinanden.

Herefter har adoptanterne hver især ret til fravær i 32 uger. Hver adoptant har dog ni ugers øremærket orlov.

Barselsdagpenge

Som adoptant har du ret til at få barselsdagpenge, hvis du opfylder betingelserne herfor.

Barselsdagpenge ydes i fraværsperioden før modtagelsen af barnet. Denne periode kan være fra en og op til otte uger.

Efter modtagelsen af barnet har hver forælder ret til seks ugers orlov med barselsdagpenge indenfor de første ti uger efter modtagelse af barnet. Fire af ugerne kan overdrages til den anden forælder.

Efter de første ti uger har hver forælder ret til barselsdagpenge i 18 uger. Ni uger er øremærket til hver forælder mens ni af ugerne kan overdrages til den anden forælder.

Løn under fraværet

Du kan have ret til løn i forbindelse med adoption i henhold til din individuelle kontrakt eller en kollektiv aftale.

Forlængelse og udskydelse af orlov

Der gælder de samme regler for adoptanter som for biologiske forældre med hensyn til forlængelse eller udskydelse af orlov og barnets indlæggelse.

Frister

Som adoptant skal du over for arbejdsgiveren så vidt muligt iagttage samme varslingsfrister som dem, der gælder for biologiske forældre.

Det samme gør sig gældende for ansøgning om barselsdagpenge.

Du kan her læse om dine rettigheder, hvis du bliver syg under din graviditet eller barsel, herunder om du er berettiget til løn eller dagpenge under dit fravær.

Graviditetsbetinget sygdom

Hvis du bliver syg under din graviditet, og der er tale om en graviditetsbetinget sygdom, kan du gå på orlov tidligere end fire uger før forventet fødselstidspunkt.

Der er tale om en graviditetsbetinget sygdom, hvis graviditeten har et sygeligt forløb, og det vil medføre risiko for fostrets eller dit helbred, at du fortsætter med at arbejde, fx risiko for abort eller for tidlig fødsel, tvillingegraviditeter, svangerskabsforgiftning eller bækkenløsning.

Du vil under dit fravær modtage barselsdagpenge, såfremt du opfylder betingelserne for udbetaling heraf. (se overfor)

Hvis du er lønmodtager og har ret til løn under sygdom, vil du i stedet for barselsdagpenge få udbetalt løn fra din arbejdsgiver under fraværet. Arbejdsgiveren vil i det tilfælde få refusion af dine barselsdagpenge hos Udbetaling Danmark.

Hvis du er omfattet af 120-dages sygereglen om forkortet opsigelsesvarsel under sygdom, bør du være opmærksom på, at sygefravær på grund af graviditetsbetinget sygdom ikke tælles med i de 120 dages sygdom.

Almindelig sygdom under graviditet

Hvis du bliver syg under din graviditet, og der ikke er tale om en graviditetsbetinget lidelse, vil du have de samme rettigheder som dem, der gælder under almindelig sygdom. Det betyder, at hvis du eksempelvis er lønmodtager med ret til løn under sygdom, modtager du løn under fraværet, mens din arbejdsgiver kan få sygedagpengerefusion hos din kommune.

Sygdom under barsel

Hvis moren bliver syg under sin barsel og ikke kan varetage pasningen af barnet, har faren ret til at indtræde i morens ret til fravær og barselsdagpenge. Moren vil under sin sygdom modtage enten sygedagpenge eller løn, hvis moren er lønmodtager med ret til løn under sygdom.

Som ledig, studerende eller nyuddannet gælder der generelt samme rettigheder som alle andre forældre, hvis man skal på barsel.

Fravær og barselsdagpenge

Barselsloven giver dig ret til fravær før og efter fødslen. Fraværsretten gælder for alle forældre. Du har derfor ret til fravær, uanset om du måtte have ret til at få barselsdagpenge under fraværet.

Du har ret til at få barselsdagpenge under dit fravær, hvis du opfylder betingelserne herfor, se overfor.

Som forældre har I ret til orlov med fulde barselsdagpenge i tilsammen 52 uger. Selve fraværsretten udgør en længere periode end 52 uger. Det er derfor muligt at holde en længere orlov end den periode, hvor der gives barselsdagpenge.

Ledige på barsel

Som ledig kan du få barselsdagpenge, hvis du er tilmeldt som jobsøgende på jobcenteret og får arbejdsløshedspenge fra en a-kasse.

Du kan som ledig forlænge din orlov med otte uger uden barselsdagpenge.

Studerende og nyuddannede på barsel

Som studerende eller nyuddannet har du ret til fravær i samme omfang som alle andre forældre.

Hvis du er studerende og modtager SU, har du mulighed for at få ekstra SU-klip.

Som studerende eller nyuddannet har du ret til barselsdagpenge, hvis du opfylder betingelserne herfor.

Du har ret til barselsdagpenge, hvis du har arbejdet ved siden af din uddannelse og opfylder beskæftigelseskravet som enten lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende.

Du kan få barselsdagpenge, hvis du opfylder betingelserne herfor.

Du har ret til barselsdagpenge, hvis du er elev i lønnet praktik under din uddannelse.