Attraktiv pensionsordning
En pensionsordning med mange fordele
Som medlem af DJ har du mulighed for at få en pensionsordning gennem Mediernes Pension. Ordningen indeholder en række fleksible forsikringer og attraktive opsparingsmuligheder, der kan sikre dig og din familie.
Fleksibel forsikringspakke
Ordningen består af en forsikringspakke i PFA, der som udgangspunkt består af forsikringer ved nedsat erhvervsevne og kritisk sygdom samt en livsforsikring. Derudover har du mulighed for at tegne en helbredssikring, som sikrer dig hurtig behandling, hvis du bliver syg eller kommer til skade.
Du bestemmer selv, hvor du vil placere din pensionsopsparing
Mediernes Pension har lavet aftaler om pensionsopsparing med både PFA og Danica, men du er ikke forpligtet til at vælge et af disse selskaber. Hvis du er offentlig ansat, er der ifølge din overenskomst særlige regler for, hvor din pensionsopsparing kan placeres.
Book rådgivning
Vi anbefaler, at du booker en rådgivningssamtale, så du kan få overblik over dine muligheder i PFA og mulighederne for at tilpasse din forsikringspakke. Du booker rådgivning ved at ringe til PFA på 39 17 60 19.
Tjek din ordning på Mit PFA
Du kan få overblik over din pensionsordning på mitpfa.dk. Hvis du udfylder Dine oplysninger kan du få PFA’s anbefalinger til hvilke forsikringsdækninger, der vil matche dine behov. Du kan nemt indhente oplysninger fra PensionsInfo og SKAT via Mit PFA og få et samlet overblik over dine forsikringer og opsparing.
Book rådgivning på 3917 6019
Læs mere på Mediernes Pension