Ansattes overdragelse af rettigheder

Er du omfattet af overenskomst, kan overenskomsten indeholde en bestemmelse om overdragelse af dine værker til din arbejdsgiver.

Regulerer overenskomsten spørgsmålet om ophavsret, vil det være her, du skal starte, når du skal undersøge, om din arbejdsgiver (eller du selv) må udnytte dit værk på en bestemt måde. DJ har indgået overenskomster med en række medier. Overenskomsten kan være suppleret af en videreudnyttelsesaftale, som du også kan finde i under overenskomst-linket.

De fleste overenskomster på dagbladene og på TV-området regulerer spørgsmålet om ophavsret. Overenskomsten på det offentlige område er derimod tavs om ophavsret.

Indeholder overenskomsten ingen bestemmelse om ophavsret, kan omfanget af overdragelse af ophavsret være fastsat i din individuelle ansættelseskontrakt.

Du og din arbejdsgiver kan også have aftalt omfanget af overdragelse af dine værker individuelt, typisk i din ansættelseskontrakt. Det vil således være denne aftale (evt. sammen med en overenskomst og/eller videreudnyttelsesaftale), som vil være styrende for bedømmelsen af omfanget af overdragelsen.

Det er vigtigt, at du indgår en aftale omkring udnyttelse af dine værker, hvis du ikke er dækket af en overenskomst. På denne måde kan du holde snor i, hvad din arbejdsgiver bruger dit værk til, og sikre dig, at du får en vis ekstra betaling ved videreudnyttelse.

DJ kan selvfølgelig hjælpe dig med at indgå en sådan aftale, så du får de bedst mulige vilkår. DJ har udarbejdet en række tekstforslag til freelancere, som du kan få inspiration i.

Er du hverken omfattet af en overenskomst eller en individuel aftale om ophavsret, vil ophavsretten til dine værker dog alligevel overgå til arbejdsgiveren i et vist omfang. Dette gælder dog kun de værker, som du skaber som led i dit ansættelsesforhold. Arbejdsgiveren opnår også kun rettighederne til dine værker i det omfang, det er nødvendigt, for at din arbejdsgiver kan udøve sin sædvanlige virksomhed.

Forståelsen af begrebet ”sædvanlig virksomhed” varierer fra arbejdsgiver til arbejdsgiver og kan ændres i løbet af dit ansættelsesforhold. Det er nemlig arbejdsgiverens virksomhed på tidspunktet for værkets frembringelse, der skal lægges til grund ved denne vurdering. Protesterer du ikke over for din arbejdsgiver, når denne iværksætter nye udnyttelser af dine værker, kan du risikere, at din passivitet medfører, at disse udnyttelser bliver anset som en sædvanlig del af arbejdsgiverens virksomhed og dermed overdraget til arbejdsgiveren.

Som udgangspunkt kan arbejdsgiveren ikke sælge dit værk med henblik på videreudnyttelse. Dette gælder dog ikke hos visse arbejdsgivere, fx i tv-produktionsselskaber, hvor videresalg til tv-stationer udgør hele forretningsgrundlaget.

Mange af DJ's medlemmer er ansat på en tidsbegrænset kontrakt, ansat til kun at udføre en bestemt opgave eller på en anden måde mere løst tilknyttet arbejdsgiveren.

DJ anbefaler i særlig grad, at du - hvis du er ansat på en af disse måder - sikrer dig, at omfanget af overdragelsen af dine ophavsrettigheder til din arbejdsgiver bliver fastlagt i en individuel aftale, fx din ansættelseskontrakt. Dette gælder selvfølgelig ikke, hvis du er omfattet af en overenskomst, der omhandler spørgsmålet.

Er du ansat på en af disse måder, kan du nemlig befinde dig i en gråzone, hvis du ikke er omfattet af en overenskomst eller en individuel aftale, der indeholder bestemmelser om ophavsret.

Befinder du dig i denne gråzone, beror spørgsmålet om overdragelse af ophavsrettigheder på en konkret vurdering. I visse ansættelsesforhold vil ophavsretten til dine værker overgå til arbejdsgiveren i samme omfang som fastansatte uden aftaler om overgang af ophavsrettigheder (se ovenfor under afsnittet "Ingen aftale om overdragelse"). I andre tilfælde vil omfanget af overdragelsen skulle fastsættes på samme måde som for freelancere (se afsnittet "Ingen eller uklar aftale" i Freelanceres overdragelse af ophavsrettigheder).

Det vil i de fleste tilfælde afhænge af hjemmesidens karakter og af den konkrete aftale om overdragelse af ophavsrettigheder mellem dig og din arbejdsgiver.

I de fleste tilfælde gælder det dog, at du ikke må anvende dit stof på en hjemmeside, der i et eller andet omfang kan konkurrere med det medie, som du er ansat på. Dette gælder også i et vist omfang, hvis anvendelsen af dit stof på anden måde skader mediet eller dets omsætning.

Det samme vil formentlig gælde, hvis hjemmesiden udgør en salgsportal for din freelancevirksomhed.

Er din hjemmeside blot et udvidet CV med enkelte artikler eller fotografier, anbefaler DJ, at du altid orienterer din arbejdsgiver, inden du lægger stoffet ud. Hvis arbejdsgiveren modsætter sig, at du lægger stoffet på din hjemmeside, kan du kontakte DJ og få rådgivning.

Du må i hvert fald ikke som udgangspunkt sælge dine artikler til en avis eller anden udgivelse, som konkurrerer med din avis.

Hvorvidt du må sælge dine artikler til andre, afhænger af de aftaler, som du og din arbejdsgiver er omfattet af.

De fleste DJ-medlemmer ansat på avismarkedet er både omfattet af en overenskomst og en videreudnyttelsesaftale - udover deres individuelle ansættelseskontrakt.

I følge videreudnyttelsesaftalerne på de fleste større aviser kan aviserne sælge de ansattes stof til andre medier til redaktionelt brug. Er du ansat på en af disse aviser, bør du derfor altid spørge din arbejdsgiver om tilladelse til at selv at sælge din artikel.