Gå til hovedindhold

Anden rådgivning om aktindsigt

Meroffentlighed

Offentlighedsloven har et såkaldt meroffentligheds-princip (§ 14), der betyder, at myndigheder i mange tilfælde har ret til at udlevere dokumenter, selv om de ikke har pligt til det.

Myndigheden har pligt til af egen drift at undersøge muligheden for at give meraktindsigt efter meroffentlighedsprincippet. Denne forpligtigelse bør i praksis føre til, at myndighederne m.v. i forbindelse med behandlingen af en aktindsigtsanmodning først foretager en vurdering af, om der foreligger et reelt og sagligt behov for at undtage de pågældende dokumenter og oplysninger fra aktindsigt, og hvis det ikke er tilfældet, kan der meddeles aktindsigt med det samme.

Skal der vises særlige hensyn til pressen?

Ja.  Det fremgår af lovens § 1 at den blandt andet har til formål at understøtte mediernes formidling af informationer til offentligheden. Medierne har behov for hurtige svar og for at opfylde det formål skal en myndighed tilstræbe at anmodninger om aktindsigt i sager, der er klart identificerede, færdigbehandles i løbet af 1-2 arbejdsdage efter modtagelsen af aktindsigtsanmodningen.

En yderligere konsekvens er at myndighederne ikke kan henvise til ressourceforbruget i et eventuelt afslag, hvis anmodningen kommer fra medierne.

Sidst men ikke mindst har myndighederne en særlig pligt til at vejlede medierne med henblik på, at blive i stand til at identificere de sager eller de dokumenter, der ønskes aktindsigt i.

Hvilke organer/myndigheder omfatter loven

Offentlighedsloven omfatter den offentlige forvaltning. Herunder hører blandt andet:

  • Statslige departementer og styrelser (§ 2),
  • Regioner og kommuner (§ 2)
  • Råd og nævn (§ 2)
  • Selvejende institutioner, fonde, foreninger m.v. hvis de er oprettet ved lov eller på grundlag af lov (§ 3, stk. 1, nr. 1)
  • Selvejende Institutioner, fonde, foreninger mv. der er oprettet på privatretligt grundlag og som udøver offentlig virksomhed af mere omfattende karakter (§ 3, stk. 1, nr. 2)
  • Kommunernes Landsforening og Danske Regioner (§ 3, stk. 1, nr. 3)
  • Diverse energiforsyningsvirksomheder (§ 3, stk. 2)
  • Aktieselskaber, hvis mere end 75 % ejes af offentlige myndigheder og selskabet ikke er børsnoteret, (§ 4)
  • Selskaber, institutioner, personligt ejede virksomheder, foreninger m.v., i det omfang de ved eller i henhold til lov har fået tillagt beføjelse til at træffe afgørelser på statens, en regions eller en kommunes vegne (§ 5, stk. 1)
  • Oplysninger om udførelsen af opgaver, der udliciteres til private virksomheder (§ 6)

For en mere detaljeret indsigt i hvad loven omfatter se lovens § 2-6

Hvilke myndigheder/virksomheder er ikke omfattet

  • Kongehuset

  • Domstolene
  • Folketinget og tilknyttede myndigheder
  • EU-organer, internationale organisationer, udenlandske myndigheder.

Hvilke typer dokumenter og oplysninger kan man kræve at se?

Som udgangspunkt omfatter aktindsigten al virksomhed i den offentlige forvaltning. Loven omfatter alle typer opgaver og alle dokumenter, der er oprettet eller modtaget af den offentlige myndighed.

Loven er teknologineutral, så med dokumenter forstås både skriftlige dokumenter, mails, fotografier, tegninger, kort, lyd- og videooptagelser, sms mv.

Myndigheden har ikke pligt til at oprette dokumenter for at opfylde anmodningen og der kan som udgangspunkt ikke søges løbende aktindsigt, dvs. aktindsigt i dokumenter, der indkommer i fremtiden. Der skal derfor en ny anmodning til. Myndigheden må dog gerne med henvisning til meroffentlighedsbestemmelsen give løbende aktindsigt.

Der er først aktindsigt i dokumenter, der er afsendt, dagen efter afsendelsen.

Dataudtræk og databeskrivelsen

Retten til aktindsigt omfatter som hovedregel dataudtræk fra myndighedens databaser (§ 11). Det betyder at myndigheden har pligt til at udlevere en sammenstilling af oplysninger fra myndighedens databaser. I princippet er dette en særlig undtagelse fra offentlighedslovens klare udgangspunkt om, at en myndighed ikke i anledning af en aktindsigtsanmodning har pligt til at udarbejde nye dokumenter.

Dataudtrækket skal kunne ske ved få og enkle kommandoer.

Hvis der foreligger en databeskrivelse (§ 12) har man ret til at få aktindsigt i denne. En databeskrivelse skal sikre offentligheden kendskab til, hvordan den enkelte database grundlæggende er opbygget. Med denne viden er det lettere at anmode om dataudtræk.

Hvilke sager, dokumenter og oplysninger kan undtages fra aktindsigt?

For at en myndighed berettiget kan undtage sager, dokumenter og oplysninger fra aktindsigt skal de høre til nedenstående.

Sagstyper, der kan undtages:

  • Forberedelse af lovgivning (§ 20)
  • Kalendere (§ 22)
  • Straffesager (§ 19) og
  • Personalesager (§ 21).

Der kan dog også være særregler i anden lovgivning.

Dokumenter, der kan undtages:

  • Interne dokumenter (§ 23, stk. 1, nr. 1),
  • Ministerbetjeningsdokumenter (§23, stk. 1, nr. og § 24) og
  • Dokumenter, der udveksles mellem en minister og enkelte medlemmer af Folketinget, i forbindelse med sager om lovgivning eller anden tilsvarende politisk proces (§ 27, nr. 2).

Disse undtagelser er begrundet med, at arbejds- og beslutningsprocesser skal kunne holdes fortrolige.

Hvis et dokument kan undtages med henvisning til disse undtagelser kan der være en pligt til at ekstrahere eller give indsigt i faglige vurderinger. Se disse.

Oplysninger, der kan undtages:

  • Enkeltpersoners private forhold (§ 30 nr.1),
  • Statens sikkerhed og rigets forsvar (§ 31),
  • Udenrigspolitiske interesser (§ 32),
  • Retshåndhævelse, sigtede og vidner m.v. (§ 33 nr.1),
  • Gennemførelse af offentlig kontrol, regulering og planlægning (§ 33 nr.2),
  • Økonomiske interesser for private virksomheder og det offentlige (§ 30 nr.2 og § 33 nr.3),
  • Beskyttelse af forskere og kunstneres foreløbige resultater (§ 33 nr.4) og
  • Andre „private eller offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet“ (§ 33 nr.5).

Når oplysninger kan undtages fra et dokument skal det som udgangspunkt ske ved, at oplysningen fjernes. Oftest overstreges oplysningen og derefter udleveres dokumentet.

Ekstraheringspligt

Ekstrahering betyder, at myndigheden skal ’trække oplysninger ud’ af et dokument, der ellers er undtaget fra aktindsigt og udlevere disse oplysninger.

Ekstraheringspligten, i lovens § 28, gælder sagens faktiske grundlag og bevirker, at oplysninger om sagens faktiske grundlag skal udleveres, hvis et dokument der ellers er undtaget, indeholder sådanne oplysninger.

Indsigt i faglige vurderinger

Der kan være indsigt i faglige vurderinger, som indgår i dokumenter, der ellers er undtaget (§ 28, stk. 1 og § 29).

En faglig vurdering er en vurdering, der bygger på faglig viden og indsigt i fx økonomiske eller juridiske vurderinger. En sådan faglig vurdering skal udleveres selv om den indgår i et dokument, der ellers er undtaget.

 

Fandt du den information du søgte