Anden brug af billeder
Offentliggørelse af billeder af personer i en sammenhæng, som hverken er redaktionel, litterær eller kunstnerisk, skal ske under iagttagelse af reglerne om GDPR og retten til eget billede. Offentliggørelse af billeder med genkendelige personer anses nemlig som behandling af persondata.
Medie eller ej
Flere online-medier og bloggere er ikke tilmeldt som mediedatabase hos både Datatilsynet og Pressenævnet. I så fald vil deres behandling af personbilleder– og oplysninger også være omfattet af persondataforordningen. Det samme gælder virksomheder og offentlige institutioner.
Disse aktører skal derfor iagttage GDPR-reglerne, herunder kravene til samtykke.
Andet end personer
Selv om du har fået samtykke fra personerne på billedet, eller der slet ikke er afbilledet personer, bør du stadig tænke dig om, når du bruger billedet, særligt til reklame. Hvis andre virksomheder, varemærker eller forretningskendetegn er en del af billedet, kan det være problematisk i forhold til markedsføringsretten.
Som udgangspunkt kræves der ikke samtykke efter GDPR, hvis du har en legitim interesse i at offentliggøre billedet — og den overstiger den afbilledes interesse.
I denne vurdering vil det have betydning, hvor billedet er taget. Du vil ikke kunne offentliggøre billeder optaget af personer på områder, hvor den affotograferede typisk har et ønske og forventning om ikke at blive fotograferet. Datatilsynet mener, at det også kan være områder, som er frit tilgængelige.
Den endelige vurdering afhænger af karakteren af billedet, og i hvilken sammenhæng billedet indgår. Det er afgørende, at dem der er på billedet, ikke med rimelighed kan føle sig udstillet, udnyttet eller krænket. Jo mere kommerciel, reklamemæssig, politisk eller religiøs sammenhæng, desto mere bør samtykke-reglerne for denne type anvendelse iagttages. Brug af afbillede personer i disse sammenhænge vil næsten altid kræve samtykke.
Du bør derfor være meget varsom med at anvende billeder til at illustrere andet end præcis det, som situationen vedrørte. Det kan typisk ske, hvis du bruger billedet som genrebillede eller lægger det i et foto-arkiv til senere brug. Herudover nyder børn en særlig beskyttelse, så der skal mindre til, før billeder af børn ikke kan offentliggøres.
Læs mere på Datatilsynets hjemmeside
Samtykke
Hvis din interesse i at bruge billedet ikke med sikkerhed overstiger den afbildedes krav på beskyttelse, bør du indhente et samtykke. Du bør dog være opmærksom på, at personerne altid kan trække deres samtykke tilbage med den følge, at du skal fjerne billedet. Alternativt kan du lave en aftale med de afbildede personer om, at billedet må bruges på den pågældende måde, hvor de modtager en form for modydelse, fx betaling. Det kan være i form af en modelreleaseaftale.
Oplysningspligt
De genkendelige og afbillede personer skal have at vide, at du vil offentliggøre billeder af dem. Den sikre måde er at sende informationen på mail til alle de afbillede. Mange anvender dog alternative måder, fx skiltning, mundtlige beskeder eller forudgående information til deltagerne i et arrangement. Datatilsynet har endnu ikke taget stilling til, i hvilken udstrækning disse måder er tilstrækkelige.
Indsigelser
En person, som er afbilledet, kan forlange, at du fjerner billedet. Datatilsynet mener, at et sådant krav har betydning for afvejningen mellem dine interesser i offentliggørelse og den afbildedes krav på beskyttelse. Fjerner du ikke billedet, kan personen klage til Datatilsynet.