Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Aftaler for freelancere

Hvis du er freelancer, selvstændig, honorarmodtager eller konsulent, er det vigtigt, at du har styr på fx aftalebekræftelse, lønopgørelse, faktura, kunde- og samarbejdsaftaler.

Det er fx vigtigt med en klar aftale, når du leverer til en kunde, for en klar aftale giver dig bedre mulighed for at sikre din betaling og dine rettigheder og mindsker risikoen for at konflikter om pris og udnyttelse opstår. Med en klar aftale fremstår du mere professionel, og aftalen kan være med til, at kunden ikke mistes på grund af uenigheder.

Hvis du samarbejder med andre, fx en kollega, er det også vigtigt, at der er rene linjer mellem jer fra starten, da løsning af konflikter er forbundet med tid og penge. Ved at lave en aftale finder I ud af, om samarbejdet kan fungere, for hvis I ikke er enige ved start, bliver I det næppe under samarbejdet.

Aftaleskabeloner

DJ har lavet nogle skabeloner, som du kan lade dig inspirere af, når du skal lave fx en aftalebekræftelse, faktura, lønopgørelse eller kundeaftale.

Det er vigtigt, at du bruger den rigtige skabelon, i forhold til om du er lønmodtager, honorarmodtager eller selvstændig. Læs mere om forskellen på de tre honoreringsformer.

Du bør være opmærksom på, at der er tale om standardskabeloner til inspiration, og skabelonerne skal derfor altid tilpasses den konkrete opgave og dine konkrete forhold. Aftaleskabelonerne kan aldrig erstatte individuel rådgivning.
 

Aftalebekræftelse for A-lønnede freelancere

Det er vigtigt, at du altid sender en aftalebekræftelse til din kunde inden arbejdet påbegyndes. Aftalebekræftelsen er tænkt til at bruges til enkeltleverancer. Hvis der er tale om en aftale af større økonomisk værdi, om meget komplekse rettighedsoverdragelser eller løbende levering til en kunde, bør du overveje, om der ikke skal laves en decideret kundeaftale.

Du bør være opmærksom på, at der er tale om en standard til inspiration, og aftalebekræftelsen skal derfor altid tilpasses den konkrete opgave og dine forretningsbetingelser. Skabelonen kan ikke erstatte individuel rådgivning.

Skabelon: Aftalebekræftelse for A-lønnet freelancer

Aftalebekræftelse for honorarmodtagere

Det er vigtigt, at du altid sender en aftalebekræftelse til din kunde inden arbejdet påbegyndes. Aftalebekræftelsen er tænkt til at bruges til enkeltleverancer. Hvis der er tale om en aftale af større økonomisk værdi, om meget komplekse rettighedsoverdragelser eller løbende levering til en kunde, bør du overveje, om der ikke skal laves en decideret kundeaftale, som du kan se et eksempel på længere nede på denne her side.

Du bør være opmærksom på, at der er tale om en standard til inspiration, og aftalebekræftelsen skal derfor altid tilpasses den konkrete opgave og dine forretningsbetingelser. Skabelonen kan ikke erstatte individuel rådgivning.

Skabelon: Aftalebekræftelse for honorarmodtagere
 

Aftalebekræftelse for selvstændige

Det er vigtigt, at du altid sender en aftalebekræftelse til din kunde inden arbejdet påbegyndes. Aftalebekræftelsen er tænkt til at bruges til enkeltleverancer. Hvis der er tale om en aftale af større økonomisk værdi, om meget komplekse rettighedsoverdragelser eller løbende levering til en kunde, bør du overveje, om der ikke skal laves en decideret kundeaftale, som du kan se et eksempel på længere nede på denne her side. 

Du bør være opmærksom på, at der er tale om en standard til inspiration, og aftalebekræftelsen skal derfor altid tilpasses den konkrete opgave og dine forretningsbetingelser. Skabelonen kan ikke erstatte individuel rådgivning.

Skabelon: Aftalebekræftelse for selvstændig freelancer
 

Lønopgørelse for A-lønnede freelancere

Du kan tage udgangspunkt i denne lønopgørelse, når du udfører arbejde som lønmodtagerfreelancer. Det er vigtigt, at du som lønmodtagerfreelancer benytter lønopgørelsen og ikke sender en faktura.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du er lønmodtager, honorarmodtager eller selvstændig, kan du læse mere om forskellen på de tre honoreringsformer.

Du bør være opmærksom på, at der er tale om en standard til inspiration, og lønopgørelsen skal derfor altid tilpasses din aftalebekræftelse eller dine forretningsbetingelser. Skabelonen kan ikke erstatte individuel rådgivning.

Skabelon: Lønopgørelse

Honoraropgørelse for honorarmodtagere

Du kan tage udgangspunkt i denne honoraropgørelse, når du udfører arbejde som honorarmodtager.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du er honorarmodtager, lønmodtager eller selvstændig, kan du læse mere om forskellen på de tre honoreringsformer.

Du bør være opmærksom på, at der er tale om en standard til inspiration, og honoraropgørelsen skal derfor altid tilpasses din aftalebekræftelse eller dine forretningsbetingelser. Skabelonen kan ikke erstatte individuel rådgivning.

Skabelon: Honoraropgørelse
 

Faktura for selvstændige

Du kan via SKATs hjemmeside under fanen ”Sådan laver du en faktura” hente en fakturaskabelon.

SKAT opstiller følgende krav til en faktura:

  • Fakturanummer
  • Fakturadato
  • Sælgers navn og adresse samt CVR- eller SE-nummer
  • Kundens navn og adresse
  • Varens art, mængde og pris
  • Leveringsdato (hvis den ikke er den samme som fakturadato)
  • Momsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed
  • Gældende momssats
  • Momsbeløbet

Som selvstændig skal du være opmærksom på, om din ydelse er momspligtig eller momsfritaget. Hvis din ydelse er momsfritaget, må du ikke lægge moms på din opgave.

Se et eksempel på en faktura med både momsfrie og momspligtige ydelser 

Du bør være opmærksom på, at fakturaen skal tilpasses din aftalebekræftelse eller dine forretningsbetingelser, samt om der er tale om ydelser med eller uden moms eller begge dele. 

Kundeaftale for selvstændige med CVR-nr. (drejebog)

DJ har udarbejdet en drejebog, som du kan bruge, hvis du skal skrive en aftale mellem en kunde og dig. Drejebogen er opbygget på den måde, at der er indsat nogle standardpunkter samt formuleringer, men at du selv skal udfylde de fremhævede afsnit i forhold til den konkrete opgave og dine forhold.

Drejebogen er ikke udtømmende, og du skal derfor være opmærksom på, at der kan være forhold, som skal reguleres, men som ikke er nævnt i drejebogen, ligesom der kan være punkter i drejebogen, som skal udgå af aftalen, fordi de ikke er relevante. Drejebogen kan ikke erstatte individuel rådgivning.

Kundeaftalen er tiltænkt aftaler af større økonomisk værdi, om meget komplekse rettighedsoverdragelser eller løbende levering til en kunde.

Når du skal udføre arbejde eller levere materiale til en kunde, er det vigtigt, at der er en klar og skriftlig aftale om:

  • Hvad du skal levere til kunden
  • Hvad kunden må med det pågældende materiale
  • Hvad du eventuelt må med materialet, det vil sige, hvilke rettigheder du eventuelt beholder
  • Pris og betalingsvilkår

En aftale skaber klarhed over jeres rettigheder og pligter. Det er fx vigtigt, at der er prisoplyst korrekt, så du har bedre mulighed for at kræve honorering for det udførte arbejde.

En klar aftale er også med til at sikre, at der ikke opstår uoverensstemmelser mellem kunden og dig, om hvad kunden må bruge materialet til, og hvis dine rettigheder måtte blive krænket, vil du have bedre mulighed for at påtale krænkelsen.

Skabelon: Kundeaftale for selvstændige med CVR-nr.

Samarbejdsaftale (drejebog)

Hvis du overvejer at indgå i et samarbejde med en eller flere, er det vigtigt, at I har en klar og skriftlig aftale, som regulerer jeres samarbejde. På den måde sørger I for, at der er rene linjer imellem jer inden samarbejdet påbegyndes, fordi der er taget stilling til fx jeres rettigheder og pligter, ophavsret, økonomi og ophør af samarbejdet.

DJ har udarbejdet en drejebog, som I kan bruge, hvis I skal skrive en samarbejdsaftale. Drejebogen kan bruges på den måde, at I sammen drøfter drejebogens aftalepunkter igennem og derefter skriver jeres aftale, da I selv skal udfylde de fremhævede afsnit. Det er samtidig en god måde til at finde ud af, om I kan blive enige om, hvordan samarbejdet skal foregå.

Drejebogen er ikke udtømmende, og I skal derfor være opmærksomme på, at aftalen skal tilpasses det konkrete samarbejde og jeres forhold. Der kan derfor være forhold, som skal reguleres, men som ikke er nævnt i drejebogen, ligesom der kan være punkter i drejebogen, som skal udgå af aftalen, fordi de ikke er relevante. Drejebogen kan ikke erstatte individuel rådgivning.

Drejebogen kan ikke bruges til at regulere et samarbejde, hvor der er tale om et ansættelsesforhold eller på anden måde et over- og underordnelsesforhold.

Skabelon: Samarbejdsaftale

Fandt du den information du søgte
Tilføj email hvis du ønsker svar retur.