Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Afholdt webinar : Hvordan kommunikerer man til corona-trætte unge?

Få indblik i Københavns Kommunes kommunikation og kom med bag processen, når der skal kommunikeres og eksekveres hurtigt, mens der sideløbende skal landes strategi og kommunikationsplan.

Håndteringen af COVID-19-situationen fylder på Københavns Rådhus. Siden slutningen af august har København været i rød zone med høje smittetal. Corona vil (formentligt) fortsætte med at påvirke by og samfund over en længere periode med skiftende nye bølger af smitte. Derfor kører Københavns Kommune en massiv kommunikations- og kampagneindsats om COVID-19 – indtil byen ikke længere er i rød.

I dette webinar zoomer vi ind på kommunikation til unge københavnere. Gruppen har i høj grad udviklet en budskabsblindhed, så snart der bliver sagt corona. Så hvordan kommunikerer man til en gruppe, der er blevet hængt ud for at være overrepræsenteret i statistikken, og som bare gerne vil være unge og ikke blive frataget alt det, der plejer at gøre livet sweet?

Vi kommer med bag processen, når der skal kommunikeres og eksekveres hurtigt, mens der sideløbende skal landes strategi og kommunikationsplan.

Sidst får vi indblik i Københavns Kommunes overordnede corona-krisehåndtering, der kører i fire spor: københavnerne bredt, etniske minoriteter, unge og internt på landets største arbejdsplads.

Fandt du den information du søgte

Dette er ikke en kontaktformular, men feedback til indholdet på siden.
Søger du svar på et konkret spørgsmål? Ring til DJ på tlf. 3342 8000 eller skriv til dj@journalistforbundet.dk