STATUS:19 et øjebliksbillede af professionelt dansk fotografi i Viborg og København
UDSTILLINGEN VISES PÅ FOTODAGE VIBORG OG PÅ COPENHAGEN PHOTO FESTIVAL
STATUS:19 - derfor!
Formidling og visualisering er tæt forbundet. Fra de første streger på en sten, til hulemalerier, som fortæller fantastiske historier og forstås af alle. Derfra til udviklingen af forståelige skrifttegn og forskellige skriftsprog, der mistede den universelle forståelse, som kan skabes gennem ét billede.
Fotografiet har gjort det stadig nemmere og hurtigere at formidle de fleste budskaber i et universelt billedsprog, som er vigtigt i den voksende og stadigt hurtigere informationsstrøm. I den strøm er fotografiet visuelle oaser, hvor man stopper op og på et splitsekund får fortalt en historie, kaldt på fordybelse, skabt
eftertanke eller får givet ny inspiration.
Med STATUS:19 er der ud af 2.500 indsendte fotografier fra danske fotografer, sammensat et øjebliksbillede, der fortæller, hvordan professionel fotografi kan bære alle former for budskaber i en verden, der aldrig har været så visuel!
Peter Thornvig
STATUS:19 / DJ:Fotograferne
OM STATUS:19
> Åben call til professionelle danske fotografer
> Kuratorer på søndagsarbejde
> Journalisten.dk skrev
> journalistforbundet.dk skrev
> Pluk fra STATUS:15
Projektkoordinator,
Kennet Bo Drabæk
Projektansvarlig,
Peter Thornvig
Mail: info@status19.dk
STATUS:19 PÅ FOTODAGE VIBORG
Udstillingen vises i perioden 3.-26. maj 2019
Det er os en glæde at holde fernisering på den kuraterede udstilling STATUS:19 på festivalen FOTODAGE VIBORG fredag d. 3. maj kl. 16, hvor det vil være dejligt at se dig på Hjultorvet 9, det tidligere Viborg Museum.
STATUS:19 er det 2. øjebliksbillede af professionelt dansk fotografi, dokumenteret gennem100 meget markante billeder. En tradition, der blev grundlagt 2015, som vidnesbyrd om fotografiets spændvidde og kvaliteter.
Billederne vises i kategorierne journalistik, kunst, portræt, kommercielt foto og kommunikation og er i en krævende proces kurateret blandt 2500 indsendte billeder.
Vi er på fotografiets vegne stolte af at billeder på STATUS:19 igen understreger kvaliteterne i dansk fotografi, der også vises i udstillingskataloget, som vi glæder os til at give dig på dagen.
Har du ikke mulighed for at deltage i ferniseringen, er udstillingen 3. maj åben til kl. 21, og i perioden 4.-26. maj er der åbent ti.-sø. kl. 10-16.
STATUS:19 på COPENHAGEN PHOTO FESTIVAL
Udstillingen vises fra 6. juni i en digital version ved PixlArt, centralt i København.
Nærmere om sted og tid følger.
Følg også med i festivalens programmet
https://copenhagenphotofestival.com/en/program/
Udstillingen er et projekt fra DJ:Fotograferne, med støtte fra:
Ophavsretfonden
VISDA,
FreelanceGruppen,
DJ Kommunikation,
Kreds2 i DJ
Dansk Journalistforbund, medier og kommunikation.
Kommentarer