Ideudvikling og pitching

Et par timer, en halv eller hel dag med flere faser, vekslen mellem research og yderligere ideudvikling og feedback.

Nødvendigt med mindst to personer. Det kan være praktikantvejlederen og praktikanten, men gerne flere.

Den vigtigste teknik til at få ideer er aktivt at bruge de to faser: Åben og lukket. Den bliver brugt de fleste steder, men nogle gange bliver den åbne fase lidt klemt.

Nogle gange springer journalister den åbne fase helt over. Dels kan der være et stort tidspres. Dels kan der være modstand mod den åbne fase som fjollet, tidsspilde eller ligegyldig. Det er en stor fejl, hvis man aldrig nogensinde prøver at bruge åben-lukket-faserne, fordi det kan gøre det forudsigelige og kedelige til noget ekstremt spændende.

På læringsdagene er det oplagt at tage tid ud og arbejde med de to faser mere systematisk.

For at kunne arbejde målrettet er det vigtigt med en ramme. Alle ideer inden for et uendeligt univers risikerer at være acceptable, fordi det giver alt for brede muligheder. Hvis man vil reducere kompleksiteten vælger man fx et emne og en platform. Det skal være så konkret som muligt:

• Hvordan kan vi dække den årlige landbrugsmesse på en ny måde på de sociale medier?
• Hvad gør vi med organisationens årsregnskab/årsrapport?
• Hvordan vinkler vi pressemeddelelsen bedst?
• Hvis vi skal vinkle anderledes på nyheden om finansloven i tv-fladen i aften, hvad kan vi så gøre billedmæssigt?
• Hvordan kan jeg fotografere min kilde, som skal se trist, men alligevel stærk ud.

Praktikanten skal have udvalgt en konkret ide for at kunne arbejde videre med den.

I den åbne fase folder man emnet ud og prøver at udtænke alle mulige og umulige ideer. Man er ukritisk, positiv, legende og søgende, og opmuntrende spørgsmål eller vendinger i fasen kunne være:

• Hvad nu hvis man…
• Man kunne også…
• Det kunne være sjovt, at…

I den åbne fase skal alle stopknapperne slås fra. Der skal ikke være en lille djævel på skulderen, der minder en om, at det her ikke kan lade sig gøre. Det handler om at tænke stort og ikke tage hensyn til normer eller realiteter.

Først i den lukkede fase begynder man at overveje, hvad der kan lade sig gøre.

Ofte bruger man de to faser flere gange. Først har man en vild åben fase, hvor alle mulige ideer kommer på banen. Så er man mere lukket i sin tilgang og diskuterer, hvilken ide man skal gå efter. Derefter bruger man en ny åben fase til at arbejde med at udvikle den ene ide. Så kører man en mere lukket tur igen for at få realiteterne på plads.

Det er en god ide med pauser, gåture og alenetid undervejs i processen. Ikke alle kan få ideer, når de sidder sammen med andre. Nogle får de bedste ideer i brusebadet eller på løbeturen.

Der kan afsætte alt fra et par timer til en hel dag med indbygget feedback og research. Øvelsen kan kun afvikles med to eller flere praktikanter.

Nogle mennesker trives vældig godt med, at der er et vist konkurrencemæssigt element i en opgave. Denne læringsdag indebærer en gevinst for bedste ide: Det kan være æren ved at vinde, men det kan også være tid og støtte til at udvikle gennemføre projektet.

Før læringsdagen får praktikanterne denne instruks:

”På den næste læringsdag skal vi konkurrere om, hvem der kan finde den bedste ide. Du skal møde op til læringsdagen med så mange ideer som muligt inden for dit felt. Ideerne skal være anvendelige, men skal også gerne afsøge grænserne for det mulige. De må altså gerne være skæve, mærkelige og noget, du bare har lyst til at kaste dig over, selv om du er usikker på, om det passer ind her. På læringsdagen arbejder vi videre med ideen.”

Til læringsdagen kan man arbejde med flere typer af runder og selv blande dem. De væsentlige er, at der altid er en åben fase, hvor alle ideer bliver lagt frem og bliver behandlet uden negative ytringer, og en lukket fase, hvor ideerne vælges ud, udvikles og forfines. Til sidst vælger man en vinder. Det kan afgøres, ved at praktikantvejlederen vælger en af ideer, eller praktikanterne stemmer om den bedste ide. Praktikantvejlederen kan også finde et dommerpanel, som praktikanterne skal pitche deres ideer for.

Øvelsen tager cirka 30 minutter for hver praktikant.

Hver praktikant vælger sine tre bedste ideer og fremlægger dem en ad gangen. De andre deltagere bruger journalisten Palle Steffensens metoder til at videre udvikle dem. Palle Steffensen præsenterer i sin bog ”Flere og bedre ideer” 12 gode metoder til at styre sin tænkning mere systematisk. Her kommer 6 af de 12 metoder:

• Undren
  • Hvorfor dog det?
  • Hvad er meningen?
  • Er det den bedste måde at gøre det på?
• Tænk parallelt
  • Hvilke andre universer kan det overføres til? Fra fodboldverdenen til erhvervslivet? Fra kunstmuseum til landskab?
• Vend den om
  • Indføj ”ikke” eller påstå det modsatte.
  • Kan det modsatte dokumenteres?
• Gå til kanten
  • Helt ud i overdrevets grænseland: Hvordan kunne det se ud?
  • Hvilke konsekvenser kan det få?
• Zoom ind – zoom ud
  • Kig på detaljerne i det store billede, fx fra samfundsmæssig trend til konsekvens for den enkeltes helbred/økonomi.
  • Kig på det store billede, fx fra lokal til global.
• Brug dine fordommene
  • Helt umiddelbare (grimme) reaktioner på fænomenet.
  • Som visse mennesker kunne finde på at tænke.

Efter runden vil det sandsynligvis være tydeligt, hvilken ide der har det største potentiale.

1-2 timer. Øvelsen kan afvikles med en praktikant og en vejleder.

Mindmapping er udviklet som teknik af englænderen Tony Buzan, der er forfatter og arbejder med uddannelse og læring. Han har også arbejdet med at udvikle teknikker til at huske bedre. Hvis man googler ham, kan man finde udmærkede videoer om mindmaps, og han sælger også et computerprogram, hvis man gerne vil bruge sin pc eller tablet til at tegne mindmaps.

Når man producerer en mindmap, starter man med at skrive et dækkende ord eller tegne noget midt på et stykke papir, som man lægger vandret. Gerne et stort stykke papir som A3, men A4 kan også sagtens bruges. Buzan mener, at man husker en tegning bedre end mange ord, og at en tegning siger mere end tusind ord. Derfor anbefaler han tegninger eller symboler, ligesom han anbefaler, at man bruger forskellige farver for at gøre mindmappen nemmere at huske. Ud fra midten tegner man grene med forskellige temaer.

Man kan med forskellige symboler, farver og markeringer som tykkere streger og lister skabe et overblik over et emne.

Se en af instruktionsvideoerne med Tony Buzan og bed praktikanterne om at arbejde videre med mindmaps.

Nogle går i stå med mindmaps, fordi de bliver for rodede og for usystematiske. Andre elsker at lade tilfældighederne bestemme, hvilke grene der bokser ud fra midten.

Hvis man ønsker en systematik i sin mindmap eller savner en måde at styre tankernes retning på, kan en metode være at visualisere en tur ned ad gangene på et universitet. Her støder man på de forskellige institutter og fag som for eksempel:

• Økonomi
• Jura
• Statskundskab
• Medicin
• Biologi
• Geografi
• Sprog
• Kommunikation
• Markedsføring
• Etc.

Man kan bruge de forskellige fag og discipliner til at diskutere vinkler på historien eller andre måder til at læse opgaven.

Nogle eksempler: En journalistpraktikant vil gerne skrive om hundepensioner. Nu kan praktikanterne bruge de forskellige universitetsfag til at diskutere forskellige mulige vinkler på historien, fx:

Økonomi:

• Hvordan er økonomien i det?
• Tjener de penge?

Jura:

• Hvad er lovgivningen?
• Hvilke lovpligtige krav skal en hundepension leve op til?

Geografi:

• Er der nogle områder med flere hundepensioner end andre?

En TVM’er vil gerne udvikle et program om sukkersyge med andre sygdomme. Igen tages ”turen gennem universitetet”.

Hvis praktikanten arbejder med kommunikationsopgaver, kan mindmappen fx bruges til at analysere interessenter, genrer, platforme, modtagere, modtagerreaktioner.

En del praktikanter synes, at det er meget svært at præsentere ideer i det hele taget. Det kan skyldes mange ting: manglende mod og tro på egne evner, manglende åbenhed i organisationen, mangel på ideer og mere lyst til at få opgaver tildelt, personlige egenskaber som introvert/ekstrovert og så videre. Der er både ydre og indre årsager, men som praktikantvejleder kan man sagtens være med til at træne, hvordan man kan fremsætte ideer.

De fleste praktikanter har behov for at fremsætte ideer, uanset hvor de arbejder: i presseafdelinger, i mediehuse, i NGO’er etc.

Inden læringsdagen får praktikanterne besked om at komme med mindst tre ideer, som de skal fremsætte. Hvis en anden form for pitch er mere relevant, så bed om det. Det kan være kommunikationsmedarbejderen, der skal pitche en historie til en journalist, eller TVM’er, der skal overbevise en kilde til at stå frem på tv.

På læringsdagen laver man en form for møde, redaktionsmøde/afdelingsmøde/ugemøde, hvor praktikanten kan øve sig i at fremsætte sin ide eller pitch.

Det er væsentligt, at situationen er alvorlig nok, og at det ikke bliver alt for uformelt, for ellers træner praktikanten sig ikke i at kunne fremsætte ideer i andre, mere formelle situationer.

Enten kan man gøre det lidt rollespilsagtig, så praktikantvejlederen spiller den lidt vrangvillige modtager af ideen, eller man kan invitere en person fra organisationen, som praktikanten ikke kender så godt.

Praktikantvejlederen, andre praktikanter eller andre giver så konstruktiv feedback på, hvordan man bedst kan pitche en ide.

Der findes en del instruktionsvideoer om pitching på Youtube, fx om at pitche en nyhedshistorie til tv, pitche en historie til en kulturjournalist eller mere brede pitching-tips, men organisationen har måske selv relevante ressourcer, der kan forklare om de bedste metoder til at pitche ideer.

Afsæt en halv eller hel time.

Hvis man som praktikantvejleder gerne vil skabe en sjov runde, så lad praktikanterne komme med de ideer, som de ikke tør præsentere for andre end dig.

Det må gerne være ufarligt at komme med en skør tanke, som praktikanten inderst inde godt ved, ikke kan bruges til ret meget. De mærkelige, skæve og ubrugelige ideer, som praktikanten selv forkaster, inden han eller hun overhovedet fortæller ideen til nogen.

Det kan sagtens være, at der blandt de ideer gemmer sig en god ide eller to. Og ellers er det en måde at nedbryde normen om, at ideer skal passe ind for overhovedet at kunne ytres.

Målet er at gøre ideer til det, der er: En løs tanke og ikke en fast plan. Ideer kan man vælge at føre ud i livet, og ellers man kan lade dem ligge, hvor de er: Inde i ens hoved.

En times snak om forandringer. Øvelsen kan afvikles med en praktikant eller flere.

Ideudvikling kan også handle om at foreslå ændringer i større ting end enkelte opgaver: Det kan handle om arbejdsmetoder, vinkler, mønstre, adfærd, rutiner og normer.

Bed praktikanten eller praktikanterne om at foreslå ændringer i eller forbedringer til organisationen, arbejdsprocesser, formater og så videre. Brug en time eller to på at diskutere, hvad kan man ændre, og hvad kan man ikke ændre. Øvelsen er bedst med et helt konkret fokus på noget, som ikke fungerer, eller som mangler en fornyelse.

Det kan måske resultere i, at praktikanten får lyst til at påvirke organisationen i en eller anden spændende retning og komme med forslag til forbedringer af produkt eller proces.