Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

20 gode råd om at blive selvstændig

Overvejer du at starte for dig selv? Enten som lønmodtagerfreelancer eller som selvstændig erhvervsdrivende? Så har DJ skrevet denne guide til dig, hvor du kan læse alt, du bør vide om at være selvstændig.

1. Er du lønmodtager, honorarmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende?

Det er vigtigt, at du har styr på, hvordan SKAT vurderer din virksomhed og beskatter dig. Din skattemæssige status har fx betydning for, hvilke regler du vil blive beskattet efter, hvilke udgifter du kan trække fra, og om du skal betale arbejdsmarkedsbidrag.

Lønmodtagerfreelancer:

Du er lønmodtagerfreelancer i skattemæssige forstand, hvis du udfører arbejde for en arbejdsgiver og for han eller hendes regning og risiko. Det vil sige, at du skal arbejde i arbejdsgiverens navn, og det er arbejdsgiveren, der bærer det økonomiske ansvar forbundet med arbejdet - samt betaler for de udgifter, der er ved arbejdet.

Honorarmodtager:

Du er honorarmodtager, når du får et honorar eller et engangsvederlag for udført arbejde, fx i din fritid, hvor der hverken er tale om et ansættelsesforhold eller erhvervsmæssig virksomhed.

Selvstændig (erhvervsmæssig virksomhed):

Du er selvstændig, når du driver erhvervsmæssig virksomhed for egen regning og risiko med det formål at få et overskud. Det betyder, at din virksomhed skal være indrettet og drives på en sådan måde, at virksomheden kan forventes at blive rentabel.

Læs mere om, hvordan SKAT vurderer en bestemt aktivitet 

Du kan ved hjælp af Guide til registrering og skat, når du starter virksomhed på SKATs hjemmeside få styr på, hvad du fx skal gøre i forhold til at betale skat, om du skal have et CVR-nummer eller registreres for moms.

2. Har du flere forskellige indkomsttyper?

Hvis du har flere indkomsttyper, fordi du fx både modtager A-løn fra en arbejdsgiver og driver selvstændig virksomhed, skal du være opmærksom på, at du ofte vil befinde dig i to forskellige systemer i forhold til:

  • Barselsdagpenge
  • Sygedagpenge
  • Skat
  • A-kassen

Du kan derfor risikere, at du fx hverken som lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende opfylder beskæftigelseskravet i forhold til at kunne få sygedagpenge eller det fulde sygedagpengebeløb, da beskæftigelseskravet er forskelligt for henholdsvis lønmodtagere og selvstændig erhvervsdrivende.

Du bør også være opmærksom på, at de forskellige myndigheder og a-kassen kan vurdere din status på forskellig måde.

3. Virksomhedsform

Lønmodtagerfreelancer

Hvis du er lønmodtagerfreelancer, skal du ikke oprette en virksomhed.

Selvstændig

Hvis du vil være selvstændig erhvervsdrivende, skal du undersøge, hvilken virksomhedsform du vil drive din virksomhed i. Dit valg af virksomhedsform afhænger af flere forhold, herunder om virksomheden skal være personlig ejet eller drives i selskabsform, om der er en eller flere ejere, din økonomi og de skattemæssige konsekvenser for den pågældende type virksomhedsform.

Læs mere om de mest almindelige virksomhedsformer 

4. Skat

Lønmodtagerfreelancer:

Som lønmodtagerfreelancer indberetter din arbejdsgiver din indkomst til e-indkomstregisteret som A-skat og betaler arbejdsmarkedsbidrag.

Selvstændig:

Når du er selvstændig afhænger beskatningen af, om der er tale om en personlig ejet virksomhed eller et selskab.

Hvis det er en personlig ejet virksomhed, vil din indkomst som udgangspunkt blive beskattet som personlig indkomst. Du har dog alt afhængig af virksomhedsformen mulighed for at vælge en beskatning efter:

  • Virksomhedsordningen, hvor du kan fratrække dine renteudgifter i den personlige indkomst, og overskud kan opspares i virksomheden mod at betale en foreløbig skat eller
  • Kapitalafkastordningen, som er en mere enkel måde end virksomhedsordningen, men som giver nogle af virksomhedsordningens fordele

Hvis det er et selskab, bliver selskabet beskattet af virksomhedens overskud efter selskabsskattereglerne.
Læs mere om beskatningen ved de enkelte virksomhedsformer 

Du bør altid rådføre dig med en revisor i forhold til de skattemæssige konsekvenser, valget af virksomhedsform har på din personlige økonomi, og hvad dine fradragsmuligheder er.

Du bør også rådføre dig med SKAT. Du kan eventuelt også benytte dig af SKAT’s Guide til registrering og skat, når du starter virksomhed

5. Moms

Lønmodtagerfreelancer

Som lønmodtagerfreelancer er du aldrig momspligtig.

Selvstændig

Du skal som selvstændig undersøge, om du skal registreres for moms og lægge moms på dine opgaver. Det skal du som udgangspunkt, medmindre du arbejder inden for et momsfritaget område, eller din årsomsætning forventes og bliver under 50.000 kr. ekskl. moms inden for en 12-måneders periode. Det er din omsætning og ikke fortjenesten, som er afgørende. Hvis din ydelse er momsfritaget, må du ikke lægge moms på din opgave.
Hvis du skal momsregistreres skal du sætte dig ind i momsafregningsperioder og frister for indbetaling af moms.

Læs mere om momspligtige og momsfritagede ydelser

6. Revisor

Selvstændig

Som selvstændig behøver du ikke at have en revisor til at udarbejde dit regnskab, medmindre virksomheden har pligt til at indsende en revideret årsrapport til Erhvervsstyrelsen. Det har personlige ejede virksomheder typisk ikke.

DJ anbefaler dog, at du søger rådgivning hos en revisor i forhold til de økonomiske og skattemæssige overvejelser ved valg af virksomhedsform samt om fradragsmuligheder. DJ kan ikke være behjælpelig med at anbefale en konkret revisor. 

Du bør være opmærksom på, at udgifter til en revisor er fradragsberettiget. 

7. NemID til erhverv

Selvstændig

Uanset hvilken virksomhedsform du vælger, skal du have NemID til virksomheden. Hvis du ejer en enkeltmandsvirksomhed, kan du i visse situationer benytte dit private NemID, men det anbefales at du opretter NemID til din virksomhed for den bedst mulige understøttelse i de erhvervsrettede systemer.

Der findes flere typer NemID til erhverv, som bruges i forskellige sammenhænge. Der er blandt andet:

  • NemID virksomhedssignatur: Det er virksomhedens signatur, der fx bruges til oprettelse af fælles postkasse, modtage og sende krypteret og signeret e-mails samt udveksle data med andre virksomheder og offentlige myndigheder.
  • NemID medarbejdersignatur: En medarbejder kan med signaturen identificere sig som ansat og agere på virksomhedens vegne, fx på virk.dk, NemRefusion og hos SKAT.
  • NemID erhverv til bank: Signaturen giver dig adgang til virksomhedens netbank.

Læs mere om NemID til erhverv

8. NemKonto og erhvervskonto

Selvstændig

Hvis du har oprettet en virksomhed med CVR-nummer, er du forpligtet til at oprette en NemKonto til din virksomhed, som offentlige myndigheder kan udbetale penge til.

Hvis der er tale om en personlig ejet virksomhed, er det ikke et krav, at din virksomhed har en erhvervskonto, og NemKontoen kan derfor både være en erhvervskonto eller din private konto i din bank. Det kan dog være en fordel at oprette en særskilt konto til din virksomhed, da den kan give et bedre overblik over virksomhedens økonomi og sikre, at virksomhedens økonomi og din private økonomi ikke bliver sammenblandet. Du bør rådføre dig med din bank, om du skal oprette en erhvervskonto.

Hvis du opretter et selskab, skal selskabet have dets egen bankkonto. 

9. Digital postkasse

Selvstændig

Når du har registeret din virksomhed via virk.dk, får virksomheden automatisk en digital postkasse. Du skal dog selv sætte den digitale postkasse op på www.virk.dk ved at benytte dig af en NemID medarbejdersignatur.

10. Regnskab, bogføring og faktura

Lønmodtagerfreelancer

Som lønmodtagerfreelancer har du ikke pligt til at lave skatteregnskab eller bogføre efter bogføringsloven. I forhold til SKAT skal du dog sikre dig dokumentation i form af bilag, såfremt du fx benytter dig af skattefradrag. Du bør gemme dine bilag og dine lønsedler i mindst 5 år. 

Selvstændig

Som selvstændig er du forpligtet til at udarbejde et skatteregnskab for din virksomhed samt bogføre efter bogføringsloven. Hvis du driver virksomhed i selskabsform vil der endvidere oftest være pligt til at udarbejde og indsende en revideret årsrapport til Erhvervsstyrelsen.

Som selvstændig skal du derfor sætte dig ind i regnskabs- og bogføringsmæssige krav. Når du bogfører, holder du blandt andet styr på dine indtægter og udgifter samt dine aktiver (inventar, tilgodehavender) og passiver (hvor meget du skylder).

Regnskabet skal fx dokumenteres i form af bilag, som skal gemmes i 5 år. Når du sender faktura, skal fakturaen indeholde bestemte oplysninger for at kunne tjene som bilag.

Hvis du har udgifter til biltransport i din virksomhed, gælder der særlige dokumentationskrav til en kørebog, idet du fx skal angive kilometerstand ved start og slot, hvor du har været og i hvilken anledning.

Læs mere om regnskab, bogføring og faktura på SKAT’s hjemmeside 

11. Aftaler, forretningsbetingelser og samarbejde med andre

Hvis du er lønmodtagerfreelancer eller selvstændig, er det vigtigt, at du har styr på fx aftalebekræftelse, faktura, lønopgørelse, kunde- og samarbejdsaftaler.

Det er vigtigt, at du altid sender en aftalebekræftelse med dine forretningsbetingelser til din kunde eller laver en leveringsaftale med kunden inden arbejdet påbegyndes, for en klar aftale giver dig bedre mulighed for at sikre din betaling og dine rettigheder samt mindsker risikoen for at konflikter om pris og udnyttelse opstår. Med en klar aftale fremstår du mere professionel, og aftalen kan være med til at kunden ikke mistes på grund af uenigheder.

Hvis du samarbejder med andre fx en kollega, er det også vigtigt, at der er rene linjer mellem jer fra starten af, for løsning af konflikter er forbundet med tid og penge. Ved at lave en aftale finder man ud af, om samarbejdet kan fungere – hvis man ikke er enige ved start, bliver man det næppe under samarbejdet.

DJ har lavet nogle Aftaleskabeloner, som du kan lade dig inspirere af, når du skal lave fx en aftalebekræftelse, faktura eller kundeaftale.

12. Kontorfællesskab

Som freelancer eller selvstændig arbejder man ofte alene på en opgave. Derfor har mange glæde af at dele kontor med andre freelancere eller selvstændige, så man dels er fælles om udgifterne til kontorhold, og dels nyder godt af socialt samvær, kollegial sparring, inspiration og netværk.

Et kontorfælleskab kan være indrettet på forskellig måde, da det både kan være etableret som en forening, et interessentskab eller hvor en lejer udlejer kontorpladser til flere fremlejere.

Hvis du vil indgå i et kontorfællesskab er det vigtigt, at kontorfællesskabet er tilstrækkeligt reguleret. Hvis der er tale om fx en forening eller et interessentskab skal det blandt andet være reguleret, hvordan man kan optages i og udtræde af kontorfællesskabet, hvem der kan tegne fællesskabet, beslutningskompetence og hvilke forpligtelser parterne har i fællesskabet. Der bør også være en regulering af økonomi både i forhold til husleje, inventar, forsikringer, vedligeholdelse og rengøring. Hvis der er tale om en fremlejekontrakt, bør udlejeren medunderskrive fremlejekontrakten, så du er sikker på, at lejemålet må fremlejes.

13. Pris og betaling for dit arbejde

Som lønmodtagerfreelancer eller selvstændig er det vigtigt, at du med din arbejdsgiver eller kunde har en klar aftale om, hvad din pris er for dit arbejde, og hvordan afregning skal ske, herunder om betaling skal ske i henhold til faktura eller lønopgørelse samt hvornår. Prisen skal være aftalt inden arbejdet påbegyndes.

Du bør overveje, om aftalen skal tage stilling til, hvordan en eventuel betaling for opgaven skal ske, hvis din arbejdsgiver eller kunde opsiger eller annullerer aftalen før leveringstidspunktet. 

Du bør også overveje, om der eventuelt skal tages forbehold for en ret til at opkræve betaling for yderligere arbejdstimer samt udskyde leveringstidspunktet ved forsinkelse eller ændringer i opgaven fra din arbejdsgivers eller kundes side.

Når du skal fastsætte din pris, er det vigtigt, at du tænker over følgende: 

  • Hvad du skal levere.
  • Hvor mange rettigheder der overdrages, og hvor meget kunden kan udnytte materialet.
  • Hvem kunden er, fx om der er tale om en stor eller lille virksomhed.
  • Dine udgifter, både udgifter i forbindelse med opgaven samt dine løbende udgifter.
  • Dit tidsforbrug.
  • Om der er tale om en enhedspris, eller er der, fx en særskilt betaling for genoptrykning?
  • Om der er tale om en timebetaling, og om der er aftalt et prisloft?
  • Gælder der visse forudsætninger for prisen, fx hvor skal arbejdet udføres - er der taget højde for transportomkostninger?

Du kan søge vejledning om prisniveau her 

14. Barsel

Lønmodtagerfreelancer

Som lønmodtagerfreelancer kan du få barselsdagpenge, hvis:

  • Du har arbejdet uafbrudt i de seneste 13 uger, og
  • Du har haft mindst 120 arbejdstimer i de 13 uger.

Du kan godt opfylde betingelsen ved at arbejde for flere arbejdsgivere i perioden. Men der må ikke være perioder indenfor de 13 uger, hvor du ikke har været ansat. Uafbrudt beskæftiget betyder, at du har været i arbejde uden afbrydelse ud over almindelig weekend, inden orloven begynder, og at du har en arbejdstid på i gennemsnit mindst 9 timer og 20 minutter om ugen.

Hvis du ikke er fast tilknyttet et arbejdssted, skal du kunne dokumentere med lønsedler eller lignende, at du har været på arbejde i hele 13 ugers perioden samt de 120 arbejdstimer.

Dine barselsdagpenge bliver beregnet på baggrund af dine arbejdstimer pr. uge og din timeløn.

Selvstændig

Som selvstændig kan du få barselsdagpenge, hvis:

  • Du har arbejdet mindst 6 måneder inden for de sidste 12 måneder
  • Du har arbejdet den seneste måned, før din orlov starter
  • Din virksomhed har overskud, og
  • Du har arbejdet mindst 18,5 timer om ugen i din virksomhed.

Du kan medregne perioder med lønmodtagerarbejde, hvis du har arbejdet som selvstændig i mindre end 6 måneder.

Dine barselsdagpenge bliver som udgangspunkt beregnet på baggrund af din virksomheds overskud i det seneste indkomstår. Hvis du ikke har arbejdet som selvstændig hele det seneste indkomstår, bruger Udbetaling Danmark din seneste årsopgørelse som lønmodtager eller et revisorunderskrevet regnskab for et helt år.

Du kan hos Udbetaling Danmark købe en forsikring senest 6 måneder før, du søger om barselsdagpenge, som dækker mindst 2/3 af den maksimale barselsdagpengesats uanset din indtjening.

15. Sygedagpenge

Lønmodtagerfreelancer

I forhold til sygedagpenge skal du opfylde et beskæftigelseskrav. Beskæftigelseskravet er opfyldt, hvis du fx er i beskæftigelse og har arbejdet mindst 240 timer inden for de seneste seks afsluttede kalendermåneder forud for første sygedag. Du skal i fem af disse måneder have arbejdet mindst 40 timer i hver måned. Du opfylder også kravet, hvis du ville have haft ret arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse, hvis du ikke var blevet syg.

Selvstændig

Som selvstændig har du ret til sygedagpenge, hvis du inden for 12 måneder har drevet selvstændig virksomhed i mindst seks måneder med en gennemsnitlig arbejdstid på mindst 18½ time om ugen. Den ene af de seks måneder skal ligge lige op til sygefraværet. Du kan dog først få sygedagpenge efter 14 dages sygdom, medmindre du har købt en forsikring hos Udbetaling Danmark.

16. A-kasse

Der gælder forskellige regler for lønmodtagerfreelancere og selvstændige i forhold til optjening og udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge. Du bør derfor altid tage kontakt til din a-kasse, hvis du vil vide, hvad der gælder for netop dig.

Tjek fx. AJKS.dk

17. Pension

Som lønmodtagerfreelancer eller selvstændig skal du selv oprette en pensionsordning. Når du prissætter en opgave eller fastsætter en timepris, bør du overveje, om du skal indregne et beløb til dækning af dit pensionsbidrag.

Læs mere om Seniorliv og forsikringer

18. Forsikringer

Lønmodtagerfreelancer

Du vil som lønmodtagerfreelancer være dækket af arbejdsgiverens lovpligtige arbejdsskadeforsikring, hvis du udfører arbejdet hos din arbejdsgiver. Forsikringen dækker både ulykker under udførelsen af arbejdet samt erhvervsrelaterede sygdomme.

Som lønmodtagerfreelancer skal du undersøge behovet for blandt andet tings-, driftstab- og brandforsikring. Hvis du er lønmodtagerfreelancer og arbejder på eget udstyr, skal du sørge for at have forsikret dit udstyr både i forhold til ejet brug, men også i forhold til en eventuel brug af udstyret på din arbejdsgivers arbejdsplads.

Selvstændig

Som selvstændig skal du undersøge behovet for blandt andet tings-, driftstab- og brandforsikring samt overveje, om du skal tegne en sygeforsikring hos Udbetaling Danmark.

Som selvstændig kan du frivilligt vælge at tegne en arbejdsskadeforsikring for dig selv. Forsikringen dækker både ulykker under udførelsen af arbejdet samt erhvervsrelaterede sygdomme. Hvis du har ansatte, herunder elever, har du pligt til at tegne en arbejdsskadeforsikring, der kun gælder for de ansatte.

19. DJ BIZ INTRO og STARTPAKKEN

Hvis du overvejer at blive selvstændig eller freelancer, tilbyder DJ dig kurset DJ BIZ INTRO - find det næste kursus i Kalenderen - hvor du kan få en introduktion til arbejdet som selvstændig/freelancer.

Du kan også søge om optagelse på DJ STARTPAKKEN for selvstændige/freelancere og blive klædt på til at drive din egen virksomhed og få lavet en forretningsplan. DJ STARTPAKKEN er intensivt forløb på 4 dage med 10-14 dages mellemrum. Du skal være forberedt på at lægge ca. 8 timers forberedelse hver uge i perioden i arbejdet med din forretningsplan. Deltagere udvælges på baggrund af en ansøgning.

20. Det kan DJ hjælpe dig med:

Fandt du den information du søgte

Dette er ikke en kontaktformular, men feedback til indholdet på siden.
Søger du svar på et konkret spørgsmål? Ring til DJ på tlf. 3342 8000 eller skriv til dj@journalistforbundet.dk

Jacob Nielsen

BUDGETBEREGNEREN

Få et overblik over din økonomi som freelancer eller selvstændig med DJ's Budgetberegner. 

Jonas Pryner Andersen

FORDELE FOR FREELANCERE

Med DJ i ryggen er du sikret et uundværligt netværk, kontraktgennemgang og adgang til lønstatistik.

Desuden kan du få markante rabatter på efteruddannelse.

Lars Bech

BLIV SKARP TIL AT GIVE TILBUD

Ved du, hvor meget af din pris, der går til udgifter, og hvor meget der er fortjeneste? Ved du, om din timeløn ligger over eller under de fastansattes?