Har du styr på freelancesamarbejdet?
FreelanceForum 2010 - skal du med?Tilmelding åben til årets freelancebrag
Programmet er spækket med freelancegodter på IT-Universitetet fredag d. 26/2. Besøg konferencens hjemmeside og tjek både program, præsentationer og oplægsholdere:
Stadig flere freelancere påtager sig opgaver, der kræver, at de samarbejder med andre freelancere for at løse den. Men hvad skal man tage højde for i sit samarbejde, og hvordan udvikler man samarbejdet til gavn for alle parter?
På DJ's konference FreelanceForum 2010 deler oplægsholder Margrete Bak ud af sine erfaringer og ser på fremtidens samarbejdsformer for freelancere. Blandt de spørgsmål, hun kommer ind på, er
- Hvordan kan samarbejde blive professionelt, økonomisk tilfredsstillende og fremtidsorienteret?
- Hvordan kan man løbende udvikle sine samarbejder som freelancer, så man ikke blot arbejder i forskellige samarbejder, men også PÅ samarbejdet?
- Hvem skal man samarbejde med? Kunder, underleverandører og ambassadører, ja, men hvem mere?
- Hvilke samarbejdsformer kan man anvende?
- Hvordan udvikler man nye måder at samarbejde på?
- Hvordan undgår man at blive den svageste part?
- Hvilke gunstige psykologiske faktorer kan man fremme, og hvordan kan man undgå at destruktive faktorer kommer til at spænde ben for samarbejdet?
Konferencen finder sted fredag d. 26/2 2010 på IT-Universitetet i København, og programmet er spækket med gode tilbud til freelancere - såvel a-lønnede, selvstændige med og uden moms og mikrovirksomheder. Pris: 750 kr. for medlemmer og 1500 kr. for ikke-medlemmer.
Tjek program og oplægsholdere her



