Freelancerne vil have penge for digitale kopier
Freelancegruppens formand opfordrer arbejdsgiverne til at lave aftale om, at Copy-DDan gerne må indgå aftaler om at opkræve gebyrer for digital erhvervskopiering. Det vil komme fastansatte og freelancere til gode uden at koste mediehusene en krone, siges det.
Freelancegruppens formand Kristian Melgaard skriver i et debatindlæg på gruppens hjemmeside, at de aktuelle forhandlinger på DMA-området også bør inkludere en overvejelse af, om arbejdsgiverne ikke med det samme bør lave aftaler om erhvervslkopiering med Copy-Dan, der forvalter rettighederne for både journalister, fotografer og billedkunstnere.
” Det er ikke, fordi virksomhederne ikke vil betale – men de kan ikke komme til det, fordi bladudgiverne ikke vil være med til at give CopyDan tilladelse til at lave aftaler med brugerne om digitale kopier. Resultatet er, at ingen – hverken udgiverne eller vi – får en krone ud af det hastigt voksende brug af digital kopiering.”, skriver Kristian Melgaard.
Du kan læse hele indlægget her.
Af: tjo


