04. nov. 2009 – kl. 10.09

Bogforum – nu med DJ-stand

Næste weekends Bogforum i København er i sig selv en oplevelse for journalister og kommunikatører. Ikke mindst i år, hvor DJ har en stand under titlen ”Bøger i dialog”.

Bogforum præsenterer DJ noget af det bedste fra egne rækker. Udstillerne er en lang række dygtige freelancere og andre medlemmer, som er vandret ind på den litterære bane. Disse kolleger træder fredag, lørdag og søndag op på DJs stand med masser af tip og fortællinger om bogskriveri. Se DJ-programmet herunder.

På de fleste andre stande på BogForum er bøgernes indhold og deres forfattere i centrum. På DJs stand fokuseres på dét at skrive, altså på processen. DJ-forfatterne fortæller, hvordan man gør, når man har en bog i maven, om hele forløbet fra idé til færdig udgave.

DJs stand er et udstillingsvindue for forbundet og dets medlemmer. DJ rummer næsten 15.000 kreative medie- og kommunikationsmennesker, som lever af mange formidlingsformer og mange typer journalistik. Formidlingsværktøjet kan være personlig fremførelse, tekst, lys, lyd, billeder, film og design. Og kombinationer af de enkelte værktøjer. På Bogforum møder du en stor flok af dem.

DJ-formand Mogens Blicher Bjerregård siger: ”Vi vil meget gerne dialog med publikum om skriveprocessen. Derfor kalder vi DJs stand for Bøger i Dialog. Jeg er stolt over, at DJ rummer mange kreative forfattere, hvad enten det er inden for fag- eller skønlitteratur. Vi glæder os til at præsentere en vifte af disse dygtige kolleger. Jeg vil også gerne takke de mange frivillige fra især Freelancegruppen og Visuelt Forum, som i måneder har arbejdet med at få skabt standens rammer.”

Program for DJ-standen på Bogforum

Kl.12.00-12.20:

Journalistforbundet arbejder for ophavsretten i 2009 – hvorfor nu det? Hvem har egentlig ejerskabet for en tekst, en illustration eller en udsendelse. Journalistforbundets chefjurist Anne Louise Schelin interviewes af journalist Jette Hvidtfeldt.

Kl. 13.00-13.20:

Ghostwriter, skyggetante og stråmand med ord. Forfatteren Pernille Nørregaard, Bogskriveriet fortæller om ghostwriting i et interview med journalist Margrethe Vadmand. Pernille Nørregaard er forfatter til bogen Freelancer.

Kl. 14.00-14.20

Forfatteren Abelone Glahn blogger på forlaget Børsens blog, dedikeret til mikrovirksomheder, Børsen Mikro. Gennem bloggen skabes relationer og kontakt med læsere, en positiv synlighed om bogserien og dens redskaber. Abelone Glahn interviewes af journalist Lotte Kirkeby Hansen.

Kl. 15.00-15.20

I armene på døde mænd. Tegner og grafiker Karina Bjerregaard fortæller om at lave 135 akvareller og det grafiske design til den kulturhistoriske guidebog "Walking in Hans Christian Andersen's Copenhagen". Hun interviewes af journalist Iben Danielsen.

Kl. 16.00-16.20:

Dømt til at skabe, forfatteren Bo Østlund har interviewet 20 kreative mennesker om viljen, angsten, sårbarheden, lidenskaben og trangen til at være kreativ og skabe. Han interviewes på bogmessen af af journalist Hanne Fokdal Barnekow.

Kl. 17.00-17.20:

Den ene er Fine Artist and Graphic Designer. Den anden er ord-dame med speciale i hæklepinde, broderi ballader og innovation. Hvordan samarbejder redaktøren og AD/grafikeren om bogen ved Lisbeth Tolstrup og Lars Pryds.

Lørdag den 14. november

Kl. 11.00 – 11.20:

Ida Sønderby Rosgaard er journalist og forfatter til bogen Et forhold for livet, som er ti fortællinger om livet med type 1-diabetes. Ida Rosgaard fortæller hvordan man arbejder med en interviewbog, og selv er involveret i hele processen fra idé til markedsføring. Hun interviewes af Gunvor Bjerre.

Kl. 12.00 – 12.20:

Den ene er Fine Artist and Graphic Designer. Den anden er ord-dame med speciale i hæklepinde, broderi ballader og innovation. Hvordan samarbejder redaktøren og AD/grafikeren om bogen ved Lisbeth Tolstrup og Lars Pryds.

Kl. 13.00-13.30:

Ny og anderledes markedsføring af bøger. Hvad med at potcaste eller downloade en bog gratis? Eller blogge med potentielle læsere? Hvad med at skabe kontakt via Facebook, sms og web? Dan Larsen og hans H.O.L.G.E.R. bøger samt Abelone Glahn, Børsen Micro er i front med ny markedsføring. De fortæller om mulighederne til journalist Hanne Fokdal Barnekow.

Kl. 14.00-14.20:

For forfatteren Abelone Glahn handler det om at bruge sig selv og sine oplevelser, og det kræver en delikat balancegang mellem det private og det personlige. I et interview med journalist Iben Danielsen, fortæller hun hvordan en tvillingefødsel og en mikrovirksomhed udmøntede sig i bøger.

Kl. 15.00:

Grafikeren Lisa Kahn har deltaget i en workshop om ArtistsBooks, Stemningsbøger. Hun fortsætter arbejdet med kollegaer fra Visuelt Forum på stand 414. Nysgerrige kan se med i arbejdsprocessen og spørge til arbejdet med grafik, kunst, stemning og bøger.  

Kl. 15.00 – 15.20:

Journalist og terapeut Annette Jønsson beskrev sit arbejde som mandeterapeut i bogen fra Mand til menneske. Bogen er til mænd der har mod på at lære sig selv bedre at kende, og som ønsker at styrke deres potentiale. Hun interviewes af journalist Maria Rørbæk.

Kl. 16.00 – 16.20:

Birgit Tengberg har en baggrund som underviser og journalist. I sit eget medieselskab har hun kombineret de to fag med en serie film og bøger til spanskundervisningen i gymnasiet. Hun fortæller journalist Gitte Merrild om at skabe eget selskab og nye veje.

Kl.17.00 – 17.20:

Fra journalistik til skønlitteratur eller fra skønlitteratur til journalistik. Jakob Vedelsby arbejder på begge fløje, senest med romanen Bjergene i Horisonten. Om arbejdsmetoder og fiktion, ideudvikling og journalistik i et interview med forfatteren Pernille Nørregaard.

Kl. 17.30 – 17.50:

Write on Demand – Journalisten Anders Houmøller skrev bogen om sangeren Johnny Madsen Særling ved verdens ende på bestilling fra forlaget. Hør om arbejdsproces og idéudvikling fra musikjournalist til biografisk forfatter i et interview med journalist Hanne Fokdal Barnekow.

Søndag den 15. november

Kl. 11.00-11.20:

Ølmaven og hvordan man slipper af med den! en sundhedsbog til mænd af forfatter og magasinjournalist Søren Lillesøe. Han tabte selv ni kilo ved kostomlægning og fortæller hvordan han brugte sig selv som prøveklud i et bogprojekt interviewet af journalist Jette Lütchke.

Kl. 12.00-12.20:

Vævning for Venus og Broderi Ballader er titler fra nicheforlaget Fiber Feber, som har fundet frem til en engageret og aktiv læserskare. Idekvinden bag Fiber Feber er Lisbeth Tolstrup som fortæller om ide og målgruppe til journalist Iben Danielsen.

Kl. 13.00-13.20:

Besættelsen set med tyske øjne. Journalisten og forfatteren Jens Jessen har samlet gamle sort hvide fotos fra Danmark under besættelsen. Den billedbaserede bog illustrerer, hvordan tyskerne så på Danmark og danskerne i 1940’erne.  Jens Jessen interviewes af journalist Elon Cohn.

Kl. 14.00-14.20:

Design din have er titlen på journalist og fotograf Nina Ewalds nye bog, som hun har udgivet i et usædvanligt og tæt samarbejde med havearkitekten Birgitte Busch. De to interviewes om ideudvikling og makkerskab af journalist Katrine Bertelsen.

Kl. 15.00 – 15.20:

Grafikeren Gert K. Nielsen, Visuelt Forum fortæller om arbejdet med nyhedsgrafik og informationsgrafik. Han interviewes af sin kollega Lars Pryds.

Kl. 16.00-16.20:

Birgit Tengberg har en baggrund som underviser og journalist. I sit eget medieselskab har hun kombineret de to fag med en serie film og bøger til spanskundervisningen i gymnasiet. Hun fortæller journalist Ingrid Pedersen om at skabe eget selskab og nye veje.

Kl. 16.30-16.50:

Pernille Marott er lærer, journalist og mor. Med det udgangspunkt har hun skrevet bogen Supertand og Slikkerikke om tandbørstning. Hun har valgt at bruge tekster, eventyr, gode råd og billeder for at tale til børn og forældre med bogen. Hun interviewes af journalist Bjarke Larsen.

Kl. 17.00-17.20:

Udgiv din bog på eget forlag, foreslår journalisten og forlæggeren Bjarke Larsen. Sådan har han selv gjort med forlaget Pressto, hvor han redigerer og udgiver bøger med holdning og stof til eftertanke. Han interviewes af journalist Pernille Marott

Tags: Organisation, Medlemmer, Journalist Af: Esben Ørberg

Relateret indhold

Hvorfor blive medlem af DJ?
DJ hjælper dig i gennem hele dit professionelle liv. Fra studier til pension. Som medlem af DJ har du masser af muligheder for at gode råd og hjælp, hvis du vil udvikle dig i din karriere eller...
Læs mere
2i1
A-kasse og fagforening fra kun 77 kroner om måneden
Læs mere
Nedsat kontingent
Regler for nedsættelse af kontingentbetaling til forbundet
Læs mere

Relaterede nyheder

Nu er der 4,6 millioner til tv-folk i DJ
Ophavsretspengene bliver flere og flere til DJs medlemmer. TVGRUPPEN i DJ uddeler i disse dage 2,9 mio. kr. i Copydan-midler til tilrettelæggere og journalister, der har arbejdet på tv-produktionsområ...
Læs mere
HB vedtager plan for fastholdelse og rekruttering
DJ står stærkt på de fleste af forbundets organiseringsområder, men forbundet skal have endnu flere medlemmer og dermed flere og bedre medlemsrådgivning og -tilbud. HB har i dag vedtaget en plan...
Læs mere
Hvad binder DJ-medlemmerne sammen?
Hvad binder medlemmerne af DJ sammen? I hvor høj grad oplever medlemmerne en fælles identitet? Spørgsmål om identitet bliver den store overligger, når 300 tillidsfolk mødes til Fagligt Forum i april.
Læs mere

Arrangementer

Skriv godt til Google og fang kunderne - søgemaskineoptimering (SEO) & webjournalistik (Betalingskursus)
Fanger dine webtekster Googles søgerobotter, så kunderne finder jeres virksomhed og produkter øverst blandt søgeresultaterne på nettet? Vil du lære at inddrage de bedste tips og tricks fra søgemaskine...
Læs mere
Fra stress til trivsel Århus
Begrebet ”stress” har fyldt meget de seneste år. Og med god grund - stress er en reel trussel mod trivsel og helbred i en medieverden med konstante forandringer.
Læs mere
Skab udvikling på redaktionen (Betalingskursus)
Bliv en del af det lille eksklusive hold på kun ni journalister, der på seks intensive dage lærer de bedste redskaber fra coaching, feedback og gruppedynamikkens verden.
Læs mere