26. nov. 2009 – kl. 13.18
AJKS-medlemmer landets mest loyale
Landets a-kasser har i samarbejde med Arbejdsdirektoratet og Aarhus School of Business gennemført en sammenligning både med andre institutioner og med hinanden. AJKS står godt i sammenligning med andre a-kasser.
A-kasserne kommer i undersøgelsen ud med et resultat der ligger blandt de højeste i Danmark hvad angår omdømme i forhold til andre institutioner. A-kasserne placerer sig i kategorien ”høj tilfredshed” efter en model der kaldes Dansk Medlems Index, der baserer sig på videnskabelige tilfredshedsmålinger i Danmark og Europa.
A-kasserne ligger på niveau med forsikringsselskaber og banker i norden, der er blandt de højest rangerede i Europa. De danske a-kasser giver bl.a. baghjul til de danske banker.
Tilfredsheden med A-kassen Journalistik, Kommunikation og Sprog (AJKS) ligger på niveau med tilfredsheden hos de øvrige a-kasser. Til gengæld er loyaliteten blandt medlemmerne af AJKS den højeste blandt alle a-kasser.
Medlemmerne af AJKS er også blandt de medlemmer der har flest forventninger til deres a-kasse. Forventningen til ydelserne hos AJKS overgås blot af tre andre a-kasser.
Der er blandt AJKS medlemmerne en forventning om, at a-kassen også kan hjælpe dem med at komme i arbejde igen, når de bliver ledige. Det vil være et indsatsområde for AJKS i det kommende år.
Du kan se hele rapporten her.
Tags:
Organisation,
A-kasse
Af: Troels Johannesen