12. mar. 2009 – kl. 13.50

Ny mediepolitisk strategi på vej

Et forslag til delegeretmødet i april handler om DJs nye mediepolitiske strategi. I går sagde hovedbestyrelsen god for forslaget, der skal diskuteres på Nyborg Strand.

DJ har brug for en markant stemme i den mediepolitiske debat. I en tid, hvor vilkårene for de danske medier ændres markant, hvor en ny medieaftale er på vej, og hvor mediestøtteordningerne, er til revision, har DJs medlemmer brug for, at deres forbund har klare holdninger til forskellige mediepolitiske spørgsmål, der har uindflydelse på medlemmernes arbejdsvilkår.

På gårsdagens hovedbestyrelsesmøde diskuterede politikerne det arbejde som DJs mediepolitiske udvalg har lavet. I alt 18 punkter danner udgangspunkt for det oplæg som delegeretmødet skal tage stilling til. HB-medlemmerne godkendte oplægget, selv om flere markerede, at der var punkter, hvor man personligt var uenig. Der er dermed lagt op til, at alle punkterne går videre til delegeretmødet, hvor de delegerede så kan diskutere de punkter, der måtte skabe uenighed.

Blandt punkterne er blandt andet forslaget om, at de penge, der genereres af medierne, skal forblive i medierne. På den måde lægges op til at foreslå, at den milliard, der betales i moms på medielicensen bliver tilbageført til medierne.

Medieansvarslov som betingelse for støtte
Som noget nyt foreslås det, at DJ skal gå ind for, at kun medier, der er omfattet af den danske medieansvarslov og tilmeldt pressenævnet, skal kunne få offentlig støtte. Samtidig ligger det i forslaget, at det nuværende licensloft skal fjernes, samt at det nationale danske nyhedsbureau Ritzau, skal kunne få støtte til at udvikle sig.

Blandt de punkter, der ventes at skabe mest debat på delegeretmødet er forslaget om, at DJ skal gå i mod et salg af TV2 Danmark samt at abonnementsordning, der er fastlagt for TV2 fra 2012, kan ses som ”anvendelig” set fra DJs perspektiv.

De 18 punkter skal sammen og hver for sig gøre DJ i stand til at påvirke mediepolitikken i årene fremover, samt præge debatten om mediestøtteordninger i medierne. Både med udgangspunkt i helt grundlæggende medlemsinteresser samt i realpolitiske muligheder i den aktuelle mediepolitiske virkelighed.

Her kan du se alle 18 punkter til ny mediepolitisk strategi

Af: Troels Johannesen

Tags: Mediepolitik Af: Andreas

Relaterede nyheder

Nej til bødestraf til medierne
I dag lancerer Socialdemokraternes medieordfører i Jyllands-Posten tanken om, at Pressenævnet skal uddele bøder til medierne. Samtidig vil man diktere, hvor berigtigelser skal forefindes i medierne...
Læs mere
Sådan ser DJ på mediestøtterapporten
Dansk Journalistforbund har afgivet sit høringssvar til Styrelsen for Bibliotek og Medier. Fokus er på flere kræfter til innovation, delvis platformsneutralitet og større muligheder for at understøtte...
Læs mere
Stor fusion i mediebranchen: Danske Medier
Syv brancheorganisationer i medieverdenen slår sig sammen til Danske Medier. Dagbladsudgiverne i DDF sætter Ebbe Dal på topposten, mens chefen i den lille organisation FDIM, Morten Helveg Petersen...
Læs mere