04. mar. 2009 – kl. 13.48
Ligeløn blandt nyuddannede
Igen i år viser DJs dimittend statistik at der er ligestilling mellem de nyuddannede. Mænd og kvinder får næsten det samme i løn, og startlønnen ligger stadig over 30.000 kr.
Dermed bekræfter undersøgelsen sidste års resultat: Der kommer lige så mange nyuddannede kvinder i beskæftigelse som mænd, og de er lige så gode til at forhandle deres første løn.
Undersøgelse fra oktober 2008 viser for 162 nyuddannede medlemmer – heraf 82 kvinder og 80 mænd – at startlønnen tilsyneladende er faldet en anelse fra sidste år. Mens kvinderne sidste år fik en anelse mere end mændene, får de i år en anelse mindre.
Langt hovedparten af dimittenderne fik ansættelse som journalist/reporter. De 63 mandlige og de 62 kvindelige journalister fik hhv. 30.813 kr. og 30.097 kr. (inkl. alle tillæg men før pension).
Startlønnen afhænger tilsyneladende ikke af, hvorfra man er uddannet, idet alle gennemsnitslønninger fra de forskellige uddannelser uanset køn lå mellem 30.500 og 32.000 kr. De 31 RUCere får 31.682 kr., de 29 SDUere stikker af 30.609 kr., mens de 84 DJHere i snit fik 29.808 kr.
Læs mere HER.Af: Søren Folke Larsen
Tags:
Jobsøgning,
Ligestilling,
Ledige
Af: Andreas