20. nov. 2008 – kl. 17.55

Kun få afskedigelser på metroXpress og 24timer

Ledelse, tillidsfolk og forbund har forhandlet sig frem til, at kun 4 redaktionelle afskediges på de to gratisaviser.

For 10 dage siden meldte ledelsen af metroXpress Danmark ud, at det var nødvendigt at finde en besparelse på de redaktionelle budgetter for 2009 på de to aviser svarende til 25 redaktionelle stillinger. Siden har ledelse, tillidsfolk og forbund sammen arbejdet på at finde alternativer, der kunne nedbringe antallet af afskedigelser og afbøde følgerne af dem for de berørte.

Ved at gennemgå budgetter og beregninger med tættekam, indhente besparelsesforslag hos medarbejderne, nedlægge vakante stillinger og give trygge rammer for deltid og frivillige fratrædelsesordninger er det lykkedes at nedbringe antallet af medarbejder, der ufrivilligt må forlade deres job, til 4 stillinger.

Ledelsen har fra starten markeret, at det alene handlede om en budgetbesparelse, og at man derfor alene gik efter at reducere i funktioner. Derfor kunne der lægges et tilbud ud til de ansatte, der alligevel overvejede at søge væk, om at melde sig til en fratrædelsesordning, hvor man var garanteret fuld og endelig fritstilling i hele opsigelsesperioden, en kontant fratrædelsesgodtgørelse på 10.000 kr., lempelig behandling af ferie- og afspadseringstilgodehavender, afvikling af tilgodehavende efteruddannelse samt yderligere 10.000 kr. pr. afskediget til kurser og andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, styret gennem DJs Uddannelse & Kompetenceafdeling, så alle pengene kommer de afskedigede til gode.

På mandag vil medarbejderne modtage besked om, hvem der agtes afskediget. Der er tilrettelagt et forløb, så det kan foregå så værdigt og hensyntagende som muligt, og de pågældende medarbejdere vil have mulighed for øjeblikkelig rådgivning eller samtaler med ledelsen. Alle tilbud til de frivilligt fratrædende gælder selvsagt også de afskedigede.

”Jeg har udelukkende ros til ledelsen af metroXpress for den måde, de har tacklet den ulykkelige omstændighed, at faldet i annonceindtægterne har nødvendiggjort en drastisk beskæring af redaktionerne på de to blade for at sikre den fortsatte udgivelse af 24 timer.”, siger Flemming Reinvard, faglig konsulent i DJ.

 ”Ledelsens indstilling har været empatisk og lyttende i et ægte ønske om at komme medarbejderne i møde, og forløbet kan tjene som skoleeksempel for andre, der måtte komme i en lignende situation. Det giver nemlig også det bedste udgangspunkt for at kunne gennemføre den nødvendige reorganisering af de to blade i samarbejde med de tilbageværende medarbejdere, så de forhåbentligt hurtigt igen kan opleve at være ansat på gode arbejdspladser med udfordrende journalistik”, siger Flemming Reinvard, der har arbejdet sammen med tillidsrepræsentanterne på de to aviser de sidste dage.

Besparelsesforhandlingerne har ikke berørt eller inddraget den netop fornyede overenskomst, som sikrer de tilbageværende rimelige lønstigninger i et faldende marked.

Tilsvarende er det lykkedes at finde 5 øvrige stillinger indenfor salg og administration uden afskedigelser, så den samlede besparelse som udmeldt svarer til 30 stillinger.


Læs også

DJ hjælper ansatte på 24timer og metroXpress

Tags: Dagblade Af: Troels Johannesen

Relateret indhold

Børsen 2011-2013
Overenskomsten omfatter Dagbladet Børsen
Læs mere
Fællesoverenskomsten 2010-2012, DMA
Overenskomsten omfatter: A/S Sjællandske Dagblade, Adresseavis Kalø, Adresseavisen Syddjurs, Albertslund Posten, Allerød Nyt, Amagerbladet, Bagsværd/Søborg Bladet, Ballerupbladet, Berlingske...
Læs mere
Information 2010-2012
Overenskomsten omfatter Dagbladet Information, Mediefabrikken og Informations Forlag
Læs mere

Relaterede nyheder

DJ-DMA: Den afgørende fase
Overenskomstforhandlingerne på dagbladsområdet er i de kommende dage på vej ind i en vanskelig og afgørende fase.
Læs mere
DJ: Reallønnen skal sikres i OK-forhandlingerne
Overenskomstforhandlingerne mellem DJ og Danske Mediers Arbejdsgiverforening startede i dag i Pressens Hus i København. Forhandlingerne omfatter næsten 3000 medlemmer – og er dermed DJs klart...
Læs mere
Mediearbejdsgiverne: Drop lønsnak i mediestøttedebat
Danske Mediers Arbejdsgiverforening mener ikke at kulturministeren skal blande journalisters lønninger ind i debatten om fremtidens mediestøtte. Læs her interview med DMA-formanden i MediaWatch.
Læs mere