05. mar. 2008 – kl. 16.19
Der var en livlig debat, da de syv repræsentanter fra uddannelserne mødtes.
Foto: Lars Bech
DJs Beskæftigelses og Uddannelsesudvalg havde tirsdag den 4. marts inviteret studerende fra syv medieuddannelser til at fortælle om deres hverdag, uddannelse, praktik og forventninger til DJ. Udover de klassiske journalistuddannelser på Danmarks Journalist- og Mediehøjskole, samt universiteterne SDU og RUC, så var teknikerne på Tv- og Medieskolerne i Viborg, fotograferne fra Teknisk Skole og tv-tilrettelæggere fra den nye TV og Medietilrettelæggeruddannelse bænket i panelet.
Mere synlighed, tak
Fra TV og Medietilrettelæggeruddannelsen var Anne Mette Trane mødt frem. Hun startede på skolen i 2006 og er dermed første årgang overhovedet på den nye skole som ligger i København. Under uddannelsen er der tæt branchekontakt, og man laver ofte ”rigtige opgaver”, som bliver købt af produktionsselskaber.
Uddannelsen er perfekt hvis man ønsker at lave tv, kunne Anne Mette Trane fortælle, da den journalistiske undervisning er meget orienteret mod levende billeder og underholdning, som quiz og satire. Hun oplevede et behov for at DJ bliver mere synlige på uddannelsen, og gør opmærksomme på sine fordele.
Problemknuser
Peter Hoffmeyer fortalte om Film og Tv-produktionsassistent uddannelsen på Tv- og Medieskolerne i Viborg. Mange må tage forberedelseskurser for overhovedet at komme ind. På skolen bliver man både teoretisk og praktisk rustet, så man bagefter står stærk rent teknisk.
”Man ender som problemknuser både i praktikken og som uddannet. Man lærer også lidt journalistik, og vi føler at vi taler samme sprog, som kollegaerne ude på arbejdspladserne. Men man er overvejende teknikker,” fortalte Peter Hoffmeyer.
Hans eneste kritik af skolen i Viborg var at lærerne i høj grad mangler frisk erhvervserfaring, hvilket betød at undervisningen til tider var utidssvarende. Dette problem har man imødekommet på skolen i København ved at inviterer en del gæstelærer ind og undervise.
Lang praktik
Nikolas Følsgaard og Kristine Funch er under uddannelse til at blive reklamefotograf på Teknisk Skole i København. De har oplevet, at praktikken er lidt lang, specielt taget i betragtning af at man som praktikant ikke tager billeder, men blot hjælper til som assistent. Her er også meget overarbejde og ikke særlig ordnede forhold. Man lærer klart mest på skolen, som er en ”teknisk kravlegård” hvor man lære det digitale håndværk, fortalte de.
”Det digitale kan man så lære sin mester op i ude i praktikken, da vi ofte er klædt bedre på fra skolen end de udlærte er, fordi alt nu er digitaliseret,” fortalte de Kristine Funch med et smil.
Mange fra skolen ender desuden som selvstændige.
Mange om budet
På kommunikationsuddannelsen på RUC kombineres uddannelsen med enten dansk, virksomhedsstudier eller psykologi. En udfordring – både for forbundet og de studerende - er at man i dag ikke har mulighed for at uddanne sig til både journalist og læse kommunikation samtidig på RUC.
Under uddannelsen har praktikken tidligere været ulønnet og frivillig - nu er den derimod blevet fjernet helt.
”Man bliver med andre ord akademiker, men også god til projektarbejde – det er jo RUC, vi går på,” fortalte Helle Falk Jacobsen.
Som uddannede ender de kommunikationsstuderende enten med at lave PR, arbejde i en konsulentvirksomhed eller som kommunikationsmedarbejder eller projektleder i en organisation eller virksomhed.
De tre journalistuddannelser - Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, RUC og SDU - var også med i panelet, og de studerende herfra var meget åbne overfor et et samarbejde med de andre uddannelsessteder.
Læs mere om uddannelserne her
Af: Rune Eltard-Sørensen