11. mar. 2008 – kl. 09.16

Overenskomst på Altinget.dk

Netavisen Altinget.dk indgår overenskomst med den redaktionelle medarbejderforening. Altinget har syv journalister og tre praktikanter.

Pr. 1. marts 2008 har journalisterne på Altinget.dk fået en overenskomst. Overenskomsten sikrer bl.a. medarbejderne kollektiv forhandlingsret, tillidsrepræsentant og ordnede samarbejdsforhold, reguleret arbejdstid og afspadseringsregler, en grundløn på 26.000 kr. + personligt tillæg, en pensionsordning under opbygning, barns første sygedag og løn under barsel svarende til den offentlige barselsfonds udbetaling, samt ret til en uges årligt betalt efteruddannelse.  

- Som vi er vokset, er det naturligt, at medarbejdergruppen og DJ banker på døren og beder om faste rammer for løn og øvrige arbejdsvilkår, siger direktør og politisk redaktør Rasmus Nielsen.

- Vi har tre knapper i maskinrummet: Det kollektive (grundløn), det sociale (pension, efteruddannelse, barsel mv.) og det individuelle (personligt tillæg mv.). Jeg er mest for knappen til højre, men når journalistgruppen helst vil dreje på de to første knapper, så ok med ledelsen. Det er skibets last, retning og acceleration, der er det vigtigste.  Parternes organisationer, Producentforeningen og Dansk Journalistforbund, ydede os hver især god sparring med respekt for vores lokale forhold. Professionalismen var med til smidigt og med overskuelig tidsinvestering at nå til enighed, siger Rasmus Nielsen. 

- Som mange andre nichemedier er Altinget stille og roligt vokset til en størrelse, hvor det giver god mening at have en fælles overenskomst, der giver fornuftige arbejdsvilkår for Altingets journalister, siger tillidsrepræsentant Martin Kaae fra medarbejderforening.

Domænet Altinget.dk blev købt af journalist Rasmus Nielsen 25. januar 2000, og i dag er det politiske internetmedie vokset betragteligt. Altinget udgiver i dag syv forskellige portaler med politiske nyheder inden for forskning, fødevarer, miljø, social, sundhed, transport og almen politik. Desuden producerer Altinget for TV 2 det politiske nyhedssite politik.tv2.dk. Altinget har syv journalister ansat og tre praktikanter.

Tags: Digitale medier, Overenskomst Af: Flemming Reinvard

Relateret indhold

Altinget.dk 2010-2013
Altinget.dk overenskomsten omfatter: Netavisen Altinget.dk samt dennes netportaler
Læs mere
Dagbladenes Bureau (DMA) 2010-2012
Overenskomsten omfatter Dagbladenes Bureau
Læs mere
Dansk Video Tekst
Rammeaftalen omfatter Dansk Video Tekst og Camp David A/S
Læs mere

Relaterede nyheder

Fakta om ACTA
ACTA er en handelsaftale, der sikrer rettighedshavere mod misbrug af værker. Dansk lov opfylder allerede rammerne for ACTA, så der sker ingen ændring i danske regler, ligesom aftalen ikke vil...
Læs mere
Ny konsulent til digital kommunikation
DJ opruster den digitale formidling og ansætter journalist Stine Bjerre Herdel som ny kommunikationskonsulent fra 1. marts. Fokus er på journalistik og kommunikation målrettet kommunikatører...
Læs mere
DJ-DMA: Den afgørende fase
Overenskomstforhandlingerne på dagbladsområdet er i de kommende dage på vej ind i en vanskelig og afgørende fase.
Læs mere

Arrangementer

Lær at indstille og bruge en iPad (Betalingskursus)
Lær de grundlæggende funktioner i en ipad
Læs mere
Webarbejdsmarkedet - er det noget for dig?
Kurset er bygget op så du får en grundig introduktion til webkommunikation i virksomheder, organisationer og myndigheder. Kurset har til formål at give dig baggrund for at søge job som webredaktør...
Læs mere