03. mar. 2008 – kl. 13.25
Journalistforbundets formand Mogens Blicher Bjerregård frygter, at en dyrere porto sammenholdt med et trængt annoncemarked sender mange fag- og organisationsblade ud i vanskeligheder, som for nogle blade vil betyde lukning og andre nedskæring af bemandingen og dermed indholdet i bladene. En stor del af den kompetence, mange freelancere besidder, vil ikke længere blive anvendt.
Fjernelsen af støtten rammer også de øvrige medier, da fag- og organisationsbladene er en vigtig del af fødekæden i medierne. ”Det er den helt forkerte udvikling, regeringen burde i stedet fremlægge en samlet mediepolitik, der bygger på en styrket mangfoldighed og bedre muligheder for at sikre et alsidigt indhold og kvalitetsmæssige løft i medierne,” siger Mogens Blicher Bjerregård, der opfordrer regering og Folketing til at genoptage forhandlingerne om portostøtten.
Støtten udgør 1,20 kr. pr. forsendelse og fjernelse giver en besparelse på 180 mio. kr., hvoraf 150 mio. kr. skal anvendelse på såkaldt ’kulturbevarelse,’ f. eks. flere penge til Rigsarkivet. 30 mio. kr. bliver gemt i kulturministeriet til særligt udvalgte blade, som kan søge om midler efter retningslinier som er under udarbejdelse.
Der var også tid til at få en god snak om fortid og fremtid.
Foto: Lars Bech
Ideer: mod og struktur
Når man så har fået styr på sin tid kan man jo gå i gang med at udfolde sig kreativt. I den forbindelse kunne man med fordel lytte med da journalist Jesper Klit på forumet underholdt med oplæget ”Idégenerering – også på gråvejrsdage”. Han havde seks konkrete råd til hvordan man kan åbne op for ideskabet og finde de bedste løsninger på en arbejdsopgave.
Rådene lyder: få jævnligt nye inputs i dit liv – det være sig sjove mennesker eller skøre situationer, skift perspektiv og sørg for at få fiaskoer – forstået på den måde, at man skal turde tage chancer, og lære af sine fejl. Dertil kommer at man skal lære at strukturere den tid der går fra at man får en opgave, til man skal være klar med en ide – en holdbar løsning. Der skal være tid til at hjernen arbejder ubevidst med opgaven. Så skal man ifølge Jesper Klit turde eksperimentere, og det sidste råd var at snyde sin hjerne en gang imellem med forstyrrelser og overraskelser. Det nye og anderledes er i det hele taget en ting at udforske, hvis man ønsker at blive bedre til at få nye ideer, kunne Jesper Klit fortælle de fremmødte.
Jytte Hollender: "Salg er en disciplin, der skal læres"
Foto: Lars Bech
Penge er ikke ufine
Når man så har både tid og ideer, så er der kun tilbage at få den rigtige pris for sine produktioner. Men her snubler mange freelancere på målstregen. Det mener i hvert fald Jytte Hollender, som er salgscoach og holdt oplæg i en stuvende fuld sal i Dansk Design Center fredag middag.
”For mange er det med penge lidt ufint. Men salg er bare en disciplin, som skal læres ligesom alt muligt andet,” forklarede Jytte Hollender, foran et tændt publikum.
Hun foreslår at man smider myterne om den uærlige og påtrængende sælger-type ud og i stedet begynder at planlægge sit salg bedre. Første skridt er at finde den rette målgruppe til sit produkt, giv eventuel en gratis ”prøvesmagning” på dit produkt og glem heller ikke at finde nytteværdien i dit produkt. Tænk på kunden, hvad er dennes behov og hvordan imødekommer jeg den pågældende kunde bedst.
”Men man skal selvfølgelig heller ikke glemme sig selv. Hvert år fortæller jeg mine kunder, at mine priser er steget med syv procent. Alt andet i samfundet stiger som bekendt i pris, derfor er det kun fair at vi også tjener ekstra,” konstaterede Jytte Hollender, til stor begejstring for publikum.
Netværk er vejen frem
Som leder af karrierenetværket, WOW - Women on their Way, forfatter til bogen, Netværk – vejen til magten er feminin, flittig foredragsholder og meget mere har Susanne Hoeck fået en indgående viden om, hvordan man kan bruge netværk som karriereredskab. Det var dét, det handlede om i den sidste time på Freelanceforum ’08.
”Alt for mange netværk er det, jeg kalder foreninger. Foreninger har love og paragrafer og trygge rammer, men det er ikke nødvendigvis, hvad du har brug for i din karriere,” sagde Susanne Hoeck og kom med et eksempel fra hendes egen helt aktuelle situation.
”Jeg er tryg ved at være her i ”foreningen” af journalister og freelancere - selv om jeg ved, at I som journalister nok gennemskuer mig… Men jeg er bestemt ikke tryg ved at skulle ind til en stor organisation og kalde mig chefredaktør. Derfor har jeg lige nu brug for et netværk, der kan hjælpe mig med at fortælle mig, hvordan man gebærder sig et sådant sted,” hviskede Susanne Hoeck så stille, at det ikke kunne høres inde hos Aller på Vigerslev Allé.
Hun har i det hele taget et ambivalent forhold til det selvdesignede drømmejob. For Susanne Hoeck er freelance-tilværelsen også en livsstil, og derfor har hun blandt andet betinget sig, at der ikke følger faste arbejdstider og mødepligt med jobbet.
Den gode netværker er bevidst om, hvad hun ønsker af netværket. Hun kan sin ”elevatortale” - den dér to-minutters tale, der spidder dit job, dine kvalifikationer og dine planer - og ved, hvem hun skal kende for at nå sit mål.
”Det er vigtigt, at du snakker med nogen, du ikke kender. Spørg, hvad de laver og hvad de brænder for, og fortæl selv det samme. Og udveksl så visitkort. Husk endelig at følge op med en mail. Så opstår der en relation, du kan få brug for en gang,” rådede Susanne Hoeck, der var meget bevidst om aldrig at tage afsked med en person - heller ikke en kilde - på en måde, så hun ikke kunne vende tilbage.
Hjælp hukommelsen
Tiden efter det første møde med en person, der er god at kende, er mindst lige så vigtigt. Ud over at følge op med en mail og udveksle oplysninger kan det være nødvendigt at opbygge et eller andet system, så man husker personens kompetencer og interesser.
”Hvis du som jeg ikke er særlig god til at huske, er det en god idé at skrive det op. Du kan for eksempel oprette personen i dit kartotek i Outlook eller det system du nu har. Lav en mappe med interessante personer. Du kan endda inddele dem i forskellige kategorier hvis du vil. Skriv også hvor du mødte personen, og hvilke særlige interesser, kontakter og planer vedkommende har”, lød et af de mange råd fra Susanne Hoeck.
Og for at illustrere det dér med at søge væk fra de trygge relationer fortalte Susanne Hoeck om, hvordan hun fik skabt kontakt til de folk, der skal være med til at lave Allers nye magasin:
”Jeg har jo levet af mine netværk og fortalt vidt og bredt om, hvordan man bedst kan bruge sine netværk til at få fordele i karrieren. Så da jeg skulle have fat i grafikere, journalister, fotografer og andre, som kunne hjælpe med at lave CV, brugte jeg selvfølgelig mit netværk. Jeg bad dem, jeg kendte om at komme til et møde, og der kom masser af mennesker… Men kun kvinder. Ikke en eneste mand! Så meget for mit ”brede netværk”,” grinede Susanne Hoeck, der i samme åndedrag skyndte sig at tilføje, at hun nu havde hårdt brug for mandlige freelancejournalister, der kunne skrive om erhvervslivet.
Og på den måde fik hun understreget endnu en pointe ved at netværke, så karrieren fremmes: "Vær ærlig og sig, hvad du har brug for og ønsker at opnå!”
Slideshows
Margrete Bak er virksomhedskonsulent og har fundet på udtrykket kon-kollega. Udtrykket dækker konkurrenter, som man kan bruge som en slags kollegaer. Hendes point er at man som freelancer eller selvstændig, skal sætte meget mere fokus på samarbejde. Dog skal man ikke glemme at lave en arbejdskontrakt, når man først har besluttet at lave et projekt sammen eller for en kunde.
Se Margrete Bak's slide-show om den gode arbejdskontrakt.
Direktør i kommunikationsbureauet Advise, Jesper Højbjerg, holdt på Freelance Forum et oplæg om hvorfor han bruger freelancere og hvad kan kigger efter når han hyrer en freelancer. Se hans slideshow her.
Alle debatter på Forumet blev skudt af med fremtidsforsker Anne-Marie Dahl's åbnningsalut i baghovedet. Mange oplægsholdere i løbet af dagen referede direkte til hendes oplæg om fremtidens freelancere og hun havde da også et optimistisk perspektiv på fremtiden: Om et par år vil verden have indset, at freelancere er forud for sin tid, fordi samfundet bevæger sig i retning af endnu mere individualisering på arbejdsmarkedet, og endnu flere vil definere sig selv som freelancer. Se Anne-Marie Dahls oplæg her.
Af: Rune Eltard-Sørensen