06. mar. 2008 – kl. 15.12

DJ skuffet over manglende licensaftale

I aftalen om finansloven for 2008 fik Dansk Folkeparti angiveligt forhindret, at DR kan få tilført flere midler via en frameldingsordning af medielicensen. ’Skuffende’, siger DJ, der mener, at en frameldingsordning både kan hjælpe DR og fjerne problem med sortseere.

En frameldingsordning, hvor husstande og virksomheder aktivt skal framelde sig licenssystemet, hvis disse ikke har radio, tv, computer eller mobiltelefoner, der kan modtage DR på en eller flere platforme, kunne have indbragt DR i omegnen af 75 kroner årligt. Men det bliver altså i første omgang ikke til noget da regeringen og Ny Alliance ikke kunne få en aftale i stand med Dansk Folkeparti i forbindelse med finansloven.

”Jeg er ekstremt skuffet over, at der virkede som en god løsning for DR og danskerne nu bliver skudt i sænk”, siger Mogens Blicher Bjerregård, formand for DJ.

”Jeg synes, at det er utroligt, at et parti som Dansk Folkeparti, der slår sig op på at kæmpe for dansk kultur og tradition på denne måde vil være med til at indskrænke DR’s råderum, så vi får mindre i medierne af det, der samler os”, siger Blicher Bjerregård, der er bange for, at Dansk Folkeparti lader de aktuelle forhandlinger om medielicensen overskygge af sin utilfredshed med DR’s dækning af valget i november 2007.

 

Væk med sortseerproblem

Samtidig med, at DR ville få tilført flere midler til at genoprette den aktivitet man havde før nedskæringerne, ville en frameldingsordning af medielicensen kunne afhjælpe det sortseerproblem som DR altid har kæmpet med.

”Det kan ikke være rimeligt, at lovlydige betalere også skal betale for dem, der ikke vil melde sig til licensordningen som den er. Derfor vil det være helt naturligt med en frameldingsordning for de få, der ikke kan modtage DR eller TV2-regionalerne på nogle af de tilgængelige medieplatforme”, siger Mogens Blicher Bjerregård.

Det er DJs håb, at der igen vil blive åbnet for forhandlingerne om medielicensen når medieforligets parter mødes igen i løbet af foråret.

Tags: Public Service, TV, Radio Af: Troels Johannesen

Relateret indhold

Ansatte ved lokal-radio eller lokal-tv
Ansatte ved lokal-radio eller lokal-tv: Du kan søge om støtte til uddannelsesforløb, studieture, seminarer og kurser.
Læs mere
Radio Als 2007-2010
Overenskomsten omfatter: Radio Als
Læs mere
Dansk Video Tekst
Rammeaftalen omfatter Dansk Video Tekst og Camp David A/S
Læs mere

Relaterede nyheder

Fik job til en DJ-fagsession
35-årige Camilla Thomsen tog til DJ-fagsession om tv-branchen for at blive inspireret, men endte med at få en fuldtidsstilling ud af det.
Læs mere
Flere DJ-mærkesager løftes af ny regering
Den nye S-R-SF-regering vil styrke den internationale mediestøtte, etablere en barselsfond for selvstændige, droppe privatiseringen af TV2 og tage særdeles godt imod mediestøtteudvalgets anbefalinger.
Læs mere
Journalister i demokratiet – eller er de?
DJ vender verden på hovedet: Fire toppolitikere interviewer fire centrale mediemennesker: Pind går til Haagerup, Haarder tæt på Lidegaard, Samuelsen åbner Dyrby og Sass Larsen interviewer Thomas...
Læs mere