03. mar. 2008 – kl. 12.32
I en artikel i Politiken i dag fortælles, at DJ har søgt aktindsigt hos Det Danske Filminstitut for at varetage journalist Peter Øvig Knudsens rettigheder i forbindelse med en eventuel filmatisering af den Cavling vindende bestseller Blekingegadebanden 1 og 2. I artiklen kan læseren få det indtryk, at DJ og Peter Øvig Knudsen truer Zentropa med sagsanlæg og erstatningskrav. Sådan forholder det sig ikke.
"Vi truer ikke med sagsanlæg”, siger DJs formand Mogens Blicher Bjerregård: ”Vi er i gang med at undersøge sagen, og i den forbindelse har vi søgt om aktindsigt i Filminstituttets manusstøtte til Zentropas filmprojekt, Blekingegade”, siger Blicher Bjerregård, formand for DJ.
Efter, at DJ har bedt om aktindsigt i den økonomiske støtte til Zentropas projekt, har Det Danske Filminstitut videresendt anmodningen til Zentropa for at høre denne. DJ har dog stadig ikke fået fuld aktindsigt i sagens juridiske dokumenter.
DJ ønsker dialog
Sagens kerne består i hvilket filmselskab, der skal filmatisere Peter Øvig Knudsens populære bøger. I den forbindelse har Peter Øvig Knudsen drøftet en filmatisering med Zentropa og med en anden aktør. Valget faldt på den anden aktør, Under normale omstændigheder ville et filmselskab – Zentropa – så stoppe med et sådan projekt, men i stedet har Zentropa valgt at fortsætte arbejdet med en filmatisering af historien om Blekingegadebanden. Derfor er det naturligt, at DJ undersøger, om vores medlems rettigheder bliver krænket. Viser det sig, at det ikke er tilfældet, så er den sag jo ikke længere. DJ afventer nu informationer fra aktindsigten.
Det er DJ og Peter Øvig Knudsenss ønske, at parterne sammen kan finde en løsning på denne sag, og Øvig Knudsen byder da også i dagens Politiken til forsoningsmøde med folkene bag Zentropa.
”Lad os se om ikke dialog kan løse denne sag”, siger Blicher Bjerregård, der opfordrer Det Danske Filminstitut til at give DJ fuld aktindsigt i støtten til Zentropas Blekingegadebande projekt.
Baggrund
I denne sag, som i enhver anden, går DJ ind i en vurdering af, om der kan foreligge en krænkelse af et eller flere medlemmers rettigheder. Ofte vil ophavsretslovens bestemmelser ligge til grund for vurderingen, men i andre tilfælde kan det være markedsføringsloven.
Den markedsføringsretlige vinkel handler om, at der ikke må foretages handlinger, som strider mod god markedsføringsskik. Det man kigger på, er om en part snylter på eller vil komme til at snylte på, efterligne eller på anden vis misbruge en anden parts indsats og markedsposition.
Markedsføringsloven yder både beskyttelse i forhold til parter og deres produkter, der allerede er på markedet og i forhold til en part, der er på vej ind på et marked. I disse sager skal det blandt andet vurderes om A som følge af B’s handling helt eller delvist bliver afskåret fra for at komme ind på det relevante marked.
Den ophavsretlige vinkel handler om efterligninger af et ophavsretligt beskyttet værk. Hvorvidt der er tale om en efterligning beror på en konkret vurdering af graden af lighed mellem de to værker.