17. mar. 2008 – kl. 09.21
DJ forhandler med offentlige arbejdsgivere
Finanslovsforliget betyder, at man skal have en karensperiode før udbetaling af dagpenge, hvis man har en løn på mere end 27.700 kr. pr. måned.
Karensperioden har i høj grad betydning for DJs medlemmer. I forvejen er dækningen fra A-kassen lav i tilfælde af fyring. I gennemsnit dækker dagpen-ge kun ca. 40 % af lønnen for DJs medlemmer, som især på dagbladsområdet har været ramt af den ene fyringsrunde efter den anden.
DJs næstformand Fred Jacobsen, der også er formand for A-kassen, siger, at der er tale om et meget alvorligt indgreb i arbejdsløsheds-forsikringordningens grundlag, der i dag stiller alle a-kassemedlemmer lige i tilfælde af uforskyldt ledighed:
”Det er en enorm høj straf at miste sit job og den største del af sin indtægt. Nu har regeringen og dens foretrukne støtteparti lagt yderligere en straf oven i. Straffen rammer mennesker, der er helt uden skyld i situationen og afhængig af beslutninger, de ingen indflydelse har på.
Forsikringsprincippet sikrer, at alle, der opfylder forsikringens krav, kan modtage dagpenge. Dette afgørende princip, der sikrer en solidarisk arbejdsløshedsforsikring er nu blevet brudt.
Den klare diskriminering af a-kassemedlemmer, der har mere end 27.700 kroner om måneden i ind-tægt, kan føre til svækkelse af solidariteten. Det kan få alvorlige konsekvenser for det samlede dag-pengesystem.
DJ har allerede fået de første henvendelser fra medlemmer, som overvejer deres medlemskab af a-kassen. Hvis ret mange melder sig ud af a-kasserne, vil besparelsen blive spist op af de manglende indtægter fra medlemmerne.
Dagpengeindgrebet er helt meningsløst, urimeligt og uden perspektiv,” siger Fred Jacobsen.
DJs jobudvalg holder møde i morgen mandag, hvor finanslovsforligets dagpengeindgreb allerede er sat på dagsordenen.
Tags:
A-kasse,
Dagpenge
Af: Rune Eltard-Sørensen