29. feb. 2008 – kl. 14.32

Freelance Forum 2008: Nu skal Christiansborg besto

På DJs første Freelance Forum i København i dag skulle tre folketingspolitikere forholde sig til fem politiske mål. Fire af målene nød en vis forståelse, mens et blev fejet af bordet. Nu indledes en ny massiv påvirkningsindsats over for Christiansborg.

220 freelancere måtte konstatere, at - bortset fra hos SF - var der ikke nogen overvældende forståelse for at lette livet for freelancerne på det fleksible arbejdsmarked. DFs Colette Brix ville strække sig til, at papirnusseriet for selvstændige skal forenkles, mens Socialdemokraternes Bjarne Laustsen var lidt mere positiv, selvom han havde svært ved at sætte sig ind i mediefreelancernes tilværelse. Kun SFs Eigil Andersen – selv mangeårigt DJ-medlem – gav tilsagn om at ville arbejde aktivt for flere af forbundets politiske målsætninger. 

Det er dog værd at kigge nøjere på politikernes udsagn, fordi der faktisk forekom formuleringer, som kan være åbninger til drøftelser, der kan vise sig at give resultater.

 



Foto: Lars Bech

 

Hvad er DJs politiske målsætninger på freelanceområdet? 

  1. Ny lovgivning skal understøtte kollektive rettigheder for freelancere
  2. Barselsorlov til alle
  3. Ny startydelse til freelancere
  4. Al skat på efteruddannelse skal væk
  5. Beskyttelse af freelancere med en bestseller-regel 

Kollektive rettigheder - måske 

Kollektive aftaler for freelancere er en af de målsætninger, som kom et lille stykke nærmere i sommer, da DJ fik Arbejdsrettens ord for at kunne forhandle på vegne af freelancere på Aller-bladene. Men for at kunne opnå generel forhandlings- og konfliktret for freelancerne såvel forligsmandsloven som loven om arbejdsretten ændres.

Bjarne Laustsen afviste, at politikerne skal blande sig i aftalesystemet, men åbnede alligevel en dør ved at sige: ”Hvis arbejdet er lige (ansattes som freelanceres, red.), så må I have strejkeret og kunne indgå aftaler. Det er jeres eget bord at aftale dette med arbejdsgiverne, men hvis der alligevel er et problem med forligsmandsloven, så lad os se på det.” Colette Brix igonerede spørgsmålet, mens Eigil Andersen var uforbeholden i sin støtte: ”Hvis freelancerens arbejde ligner den fastansatte lønmodtagers arbejde, bør det omfattes af arbejdsrettens regler.” 

Barsel for freelancere? Naturligvis. 

På barselsområdet var opbakning mere entydig – bortset fra Colette Brix. Laustsen: ”Ja, der skal være lige vilkår.” Eigil Andersen: ”Alle freelancere – også de selvstændige – bør bidrage til en fond, som fordeler ydelserne. 

Startydelse fik kold skulder 

Startydelsen blev derimod skudt utvetydigt ned af alle, selvom Eigil Andersen ville overveje at se på iværksætterydelserne og eventuelt tilpasse dem til freelancere.” Både han og Colette Brix kunne se besværlighederne ved at etablere sig som freelancer, og pegede på Erhvervsministeriets fordelagtige ’Kom-i-gang-lån’ som et muligt værktøj. 

Det lysner for efteruddannelse 

Dagens positive overraskelse var politiker-udmeldingerne på efteruddannelsesområdet, hvor skattefritagelsen er det afgørende emne for DJ. ”Hvis I oplever urimelige udgifter for efteruddannelse, er vi positive over ændringer, så I bliver bedre til at sælge jer selv.” Bjarne Laustsen slog til lyd for en efteruddannelsesfond, hvis midler skal være skattefrie ved anvendelse: ”Opsøg skatteordførerne og forklar jer. Måske skal der udarbejdes en positivliste over skattefrie uddannelser. Men I bør også selv bidrage til en uddannelsesfond.”

Eigil Andersen havde – efter drøftelse med sin skatteordfører – et klar budskab om forbedrede forhold: ”Der er i dag et kunstigt skel mellem beskatning af efteruddannelse og videreuddannelse. Der er alt for meget tovtrækkeri med skat, når de gælder videreuddannelse.” Selv Brix åbnede en smule: ”Vi er villig til at se på lempeligere vilkår for udgifter til uddannelse.”  

 



Foto: Lars Bech

 

Bestseller-regel ikke afvist  

Bestseller-reglen nød ikke megen forståelse hos Laustsen. Reglen skal bl.a. sikre, at en ophavsmand ikke afgiver sine rettigheder fuldstændigt for en engangsbetaling, der ikke modsvarer værkets værdi på sigt. Eigil Andersen havde opsøgt sin kulturordfører og derfor med fast stemme kunne tilslutte sig reglen, som vil sikre et rimeligt vederlag, hvis et værk viser sig at blive en bestseller. Han indbød til videre drøftelse med sin ordfører. Brix erklærede ærligt, at hun ikke kunne vurdere bestseller-reglen, men ville gerne tage ’sagen med hjem.’ 

Næste skridt: Alliancer og pres på Christiansborg 

Efter politiker-oplæggene samledes et halvt hundrede deltagere for at drøfte, hvordan der kan sættes fut i processen med at få realiseret målene. Fra mange sider lød der begejstring for at DJ havde formuleret klare målsætninger og forbundet blev opfordret til at første gang at alliere sig på kryds og tværs blandt arbejdsmarkedets organisationer og fagforbund – især på efteruddannelses- og barselsområdet.  

De fremmødte freelancere opfordrede til at DJ sideløbende skærer budskaberne yderligere til og bliver i stand til at præsentere dem i kommunikationsvanlige fremstillinger over for politikerne – uanset om forbundet møder frem alene eller i alliance. 

DJs chefjurist Anne Louise Schelin konstaterede, at ”Arbejdsretten og konkurrencemyndigheder er begyndt at forstå os. Mange flere forstår freelancernes særlige vilkår.” DJ-direktør Linda Garlov erindrede om at den tidligere familieminister Carina Christensen offentlige erklærede, at naturligvis skulle freelancerne omfattes af den barselsfond, som i dag er oprettet og gælder for ansatte. 

Mogens Blicher Bjerregård, som havde indledt konferencen, sluttede den politiske del af:

”Vi har meget arbejde foran os, men har oplevet visse åbninger i dag. Vi vil fortsætte med at raffinere vores argumenter og bringe dem med ind på Christiansborg med fornyet styrke.”   

På mandag kan du her på sitet finde tv-optagelser, fotos og journalistiske reportager fra Freelance Forum.

Freelance Forum: Programmet

Af Esben Ørberg
Tags: Freelance Af: Andreas

Relateret indhold

Hvorfor er jeg medlem?
Medlemmer i DJ fortæller personlige beretninger om, hvornår og hvordan de har haft brug for en særlig indsats fra DJ. 'Journalisten' bringer i vinteren 11/12 en lang række medlemshistorier...
Læs mere
DJ er en god jurist i ryggen
Lone Bolther Rubin fik i 2011 kontante fordele ud af sit medlemskab af DJ. Som freelancer kan hun trække på forbundets jurister, og det fik hun brug for, da hun pludselig stod med værdifulde...
Læs mere
Freelance indkomststatistik
Se hvor lidt eller hvor meget, freelancerne tjener, når deres omkostninger er trukket fra omsætningen. Opdelt på bladtegnere, fotografer, billedmedieoversættere, kommunikationsfolk, pressefotografer...
Læs mere

Relaterede nyheder

DJ i ny indsats for forfatteres ophavsret
Sammen med en række rettighedsorganisationer, opretter DJ nu en såkaldt task force, der skal styrke forfatteres ophavsretlige position.
Læs mere
DJ og forfatterne: Nytårskur for fagbogsfolk
Dansk Forfatterforening og Dansk Journalistforbund hylder de mange, som har udgivet en faglitterær bog i 2011. Man skal dog ansøge om at komme med.
Læs mere
Alle vil vide mere om nye metoder til publicering
Forfatterforeningen og DJ støtter arrangement om nye publiceringsformer for forfattere og journalister. København næsten udsolgt, men nu åbner Århus
Læs mere

Arrangementer

Networking – Genvejen til opgaverne
Networking er en af de vigtigste kompetencer der findes, så hold dig ikke tilbage med at deltage – når man investere tid i sit Netværk kan det være guld værd
Læs mere
Networking – Genvejen til opgaverne
Networking er en af de vigtigste kompetencer der findes, så hold dig ikke tilbage med at deltage – når man investere tid i sit Netværk kan det være guld værd
Læs mere
Skatten, A-Kassen og Det gode Regnskab
Vi vil se på hvad du skattemæssigt kan trække fra som selvstændig og som freelancer, og hvordan du kan få mulighed for at kunne arbejde med selvstændig bibeskæftigelse samtidig med dagpenge.
Læs mere